17/8-2004

Endnu en tur på Otto.

Fed sigt over vraget nydes...

Havbasserne er en traditionsbunden klub, ingen tvivl om det, ikke noget med prøve noget nyt – nej nej, så vi sejlede på Otto igen - igen, selvom jeg tryglede turlederen om et andet vrag.

Trods sine mange års erfaring som turleder, har netop denne turleder ikke tilegnet sig evnen at vise hensyn til os ydmyge deltagere. Det viste sig på denne tur ved valg af vrag, men også som altid ved hans særegne måde at styre en båd på. På grund af den milde aftenluft, havde vi alle valgt at lade dragten stå åben på vej ud til vraget - det skulle vi ikke have gjort. Turlederen formåede i første forsøg at fylde ikke bare båden, men også samtlige åbenstående dragter med vand (jeg er 100% overbevist om at det var med vilje, da han var den eneste i våddragt). Hans eneste kommentar til turdeltagernes gispen og gurglen var da også ; skal i have mere !?

Vådt ankommet til vragets position, blev loddet nu smidt forkert, ikke én, men to gange. Da jeg ved at turlederen har smidt loddet på hundredvis af vrag gennem årene, tilskriver jeg hans manglende koncentration og fejlbedømmelse, at han stadig klukgrinede af de mange våde dykkere.

Nå, men man skal selvfølgelig også huske at skrive de gode ting og til de positive ting jeg vil nævne om turlederen, er at han havde sørget for svag strøm og en ganske god sigt på vraget. Derforuden havde han taget øl med til de trængende, så han er igen tilgivet og alt i alt var det da også en ganske god tur.

Allan J. ( ikke H )

Det blev Otto
Tirsdagsdyk, har toppet mine flaske dagen i forvejen så de er klar, og kommer i god tid for at sætte den nye strop på spillet på Havgassen. På vej op af indkørslen triller Havgassen ud og chefturlederen meddeler med glædestrålende: Gummibåd og beretning. Hva’ ! klokken er 5 min over 17. Det er jo ligesom at få en parkeringsplads på Riget om morgenen ! Og så gummibåden- Ren chikane. Heldigvis er der et hold kamikaze-frivillige til gummibåden så jeg får listet mig ombord på Havgassen. Vel ankommet til vragområdet bliver der hurtigt slået et vrag. Her er det altid spændende om det er Otto eller Emil chefturlederen har fundet. Vi mente at kunne genkende en garnbøje tæt på som ugen før tilhørte en garn der gik henover stævnen, så alle odds var på at det var Otto. Vejret var ganske fint og der var kun let strøm. Efter en gang slalom ned mellem brandmændene landede vi på Otto. Der var gjort fast lige midt på vraget bag bro-området. Hvis der skulle komme dårlig sigt så skal det jo ikke være for nemt at finde tilbage ! Sigten var ganske fin, dog så vi havets detektiv dykke ned i et åbent rum hvorefter det blev helt mørkt. Ud over bagbord side og ned til bunden. Sigten her var næsten som i havdetektiv-rummet. Forklaringen var et par mudder-basser der kiggede fisk under vraget. Ned om bagenden, under skruen og frem langs styrbord side til midtskibs og op på vraget og frem til stævnen. Det er jo en fornøjelse i den gode sigt ! Tilbage langs bagbord side og om og kigge efter flade på bagenden. Sten var begyndt at fryse så tilbage til tovet. Blev liggende ved tovet nogle minutter da det lød som et større skib var ved at passere. Op og få lidt deko lige over brandmændene. Sådan skal en tirsdag aften bruges. Og stroppen ? Ja den kom aldrig på spillet

Allan H (ikke J )