9/8-2004

Det kunne være værre
Som turleder kan det jo godt være svært at huske det hele men jeg plejer jo ikke at have svært ved det. Først glemmer jeg at jeg at turen er arrangeret og gør det igen. Bagefter glemmer jeg hvem der kom sidst så der kunne bliver skrevet et indlæg så jeg selv bliver nød til at gøre det. Onkel Kim som plejer at skrive er jo i Norge sammen med de andre onkler og tanter.

Vejret kunne jo ikke være bedre omkring 28 grader sol og vindstille så det var bare af sted mod Rungsted og Hvenprammen. Vi var 8 i Havgassen og strøg over til vraget med 25 knob på det blanke vand. Vel fremme på vraget blev bøjen smidt og Allan H. (ikke J.) smidt i vandet for at binde på og 10 minutter efter var båden bundet på i overfladen og motoren slukket.

En mærkelig stilhed hørte man straks, alle kiggede på hinanden et par sekunder før det går op for os at det er fordi tanterne ikke er med. Hurtigt efter blev Nikolaj og Mads smidt i. Vi var lidt urolige for Nikolaj fordi ham ikke havde været i vandet så længe, men beroligede som selv med at han havde en PADI AOW dykker med til at holde øje med sig. Flemming og Per kom i ca. samtidigt med at Allan (ikke J.) kom op. Jeg røg i vandet lige efter. Vandet var ikke særligt klart med mange alger overalt, ca 3-4 meters sigt på toppen af vraget og noget mindre på bunden. Efter at at have set hvor der var bundet på (nordlige høje hjørne) ned for at se om der skulle være en torsk i "hullet". Det var der en fin stor en der gav omkring 3 kilo filere. Så ellers rundt på vraget for at se om der skulle være flere uden held. Op igen i det varme vand, det var lidt koldt efter 40 minutter på bunden i våddragt.

Da alle var vel oppe og der var bundet af sejlede vi stille hjemad imens der blev drukket et par øl og renset en fisk. Vi blev overhalet af en sejlbåd og det kunne Nikolaj ikke tage og så gik det hurtigt hjem resten af vejen hjem til havnen. Udstyret blev hurtigt pakket i bilerne og båden hevet på land. Is blev spist og vi var tilbage i svømmehallen omkring kl. 1915 så det var fint.

Dejlig tur, vi gør det sku igen i morgen....

Henrik Manley