Torsdag d. 5. august 2004
Det var kold og tåget morgen. Lotte og Bent havde en aftale med noget koldt kød kl. 0700. For Lotte var dette en meget svær opgave – nemlig at styre Bent på et kødmarked – et meget stort kødmarked.
Flere forskellige steder på sjælland blev der gjort klar til afgang. Familien Juhl ville sejle, mens familien Bugge skulle kigge dybt i nogle glas i et Hadeland i Norge. Resten af togtets medlemmer ville køre ”tidligt” om eftermiddagen efter arbejde. Dvs. spredt orden.

Gummibåden var heldigvis slatten, da den skulle pakkes, for Thomas havde punkteret den tidligere på dagen og samlet, repareret og toppet flaskerne.

Aftalerne omkring pakningen af den røde container var mange. Nogen af dem blev overholdt, andre ikke. Enkelte aftaler var øjensynligt kun aftalt af den ene part. F. eks. var den røde container allerede på vej mod færgen, da Thomas og Kim mødte frem ved svømmehallen. Besætningen i den røde var uforstående omkring aftalerne på mailboxen torsdag eftermiddag (efter afgang?), men forsvarede sig med at alle telefonnumre til Kim var nedlagt. Den klare aftale om færgeafgange fra Helsingør mellem den sorte (Søren & Sten) og den røde (Morten, Lotte og Marianne) blev forhindret af et nødopkald fra svømmehallen (Thomas og Kim). Kort efter var genforeningen fuldbragt, og den røde blev toppet. Stanken af benzin bredte sig raskt, kun midlertidigt dæmpet midt i Birkerød, hvor en af Mortens dameøl var flydende uden for dåsen. Den røde kørte derefter ekspres til færgen, og den resterende lille corsa skulle opsamle klubbens længste dykker (Mikkel) på stationen. Ved færgen vinkede besætningen fra den sorte til folkene fra den røde, som ikke kom med! Fra søsiden vinkede familien Juhl fra Oslobåden. I ventetiden viste Morten initiativ og luftede sin fiskestang. Han forklarede samtidigt pigerne om fiskeriets mysterier. Den lille corsa ventede og ventede og ventede før Mikkel kom ombord (hermed bevist, at togene rent faktisk går til tiden ind imellem) og ventede og ventede igen til færgen var stor nok til at bugsere den til det svenske.

Den totale genforening (mellem den røde, den sorte og den lille Corsa) skete på McD. lidt nord for Göteborg, hvor der blev sunget fødselsdagssang for Maj-Britt (Sten’s kone) i telefonen. Det bedste ved besøget var den skridttæller, som Thomas senere opnåede gudestatus med hos Oliver. Efter længere tids landevejskørsel mødte vi endelig Strömstad, hvor dykkercentret – til vores store forundring – havde lukket, da vi kom frem allerede kl. 23.30. Fremme ved campingpladsen måtte Mikkel finde legitimation frem, for at komme med de voksne havbasser, da vi skulle trække gennemsnitsalderen på campingpladsen op. Vi måtte dog slå teltene op på et meget skråt areal, hvor SmåSten på sit liggeunderlag kurrede ned i hjørnet af teltet.

I mens sov familien Juhl på Færgen og familien Bugge var til byfest i Moss. Laaaang dag! For Mikkels vedkommende var turen gået med at sove, spise, sove, spise og sove.