Tirsdag 10. august
Vågnede denne morgen til en dejlig duft af æg, bacon, champignon, løg samt ribbenssteg, som af Ninn’erne og Sten havde stegt til madpakkerne!
Det var endnu en solskinsdag uden vind, og igen i dag skulle vi med Arne og dykkerklubbens båd til er yderligt liggende sted kaldet Alnesaunen. Belært af gårsdagens fejltagelser var båden denne dag læsset med alt, hvad vi overhovedet kunne forestille os at få brug for samt lidt mere. Tulle og Juhl havde campingstole med ølholder, Marianne og Arne havde strandstole, og alle havde øl, sodavand og store madpakker i køletasker med. Kaptajnen havde fået limet sin håndledsmanchet på, og alle var klar. Turen gik sikkert gennem havnen med Ken ved roret. Kaptajnen råbte flittigt ”slå bak kaptajn”, men vi nåede da ud til endnu et dejligt dyk i tagskoven,

som denne dag var mindre tæt end dagen før. Juhl og Tulle tog en stor havtaske

med op, og der blev også set mange stimer af sej, små flade og bitte små røde panserulk. Inden dykket var vi dog nogle stykker, der var bange for, at dette dyk kunne ende med at blive det sidste. Vores inderdragter havde nemlig hængt og luftet lige over køkkenet, hvor ribbenstegen blev stegt meget sent aftenen før. Kunne de store grill-hvaler, som Oliver havde set dagen før, mon lugte ribbenstegen ud gennem tørdragten? Heldigvis var der ingen grill-hvaler denne dag. Eller var det mon efter en trussel fra en sådan hval, at Juhl smed sin ene svømmefod? Han lod dog ikke til at være bange, men forsøgte flere forskellige stilarter af dykningen (alle uden bly men med luft i dragt og vest!) efter finnen. Overflødigt er det måske at fortælle, at ingen af dem var effektive.

Kaptajnen fik en ny titel til samlingen: Rescuediver Bergstrøm. Gummibådens dykkerflag var kommet i klemme i kutteren og rev sig løs og sank. Rescuediver Bergstrøm satte dog resolut efter flaget og indhentede det på 19,5 m. Senere rapporterede R. Bergstrøm dog, at han kom hurtigere op end ned! Da den ene håndledsmanchet var nylimet fra dagen før, var de to arme ikke ens, og det går naturligvis ikke. Af med den anden! Kaptajnen ville efter hjemkomsten lære Katrine at lime ordentlig! Turen hjem var meget behagelig i det dejlige vejr.
Under klargøring til dagens 2. dyk erfarede Kirsten at hendes flaske ikke var blevet fyldt! Måske var der ikke rigtig nogen, der turde røre ved flasken, når man nu havde oplevet de stakler, som havde forsøgt at hjælpe hende op i gummibåden! Ken tog det roligt og spillede videre på computeren.

2. dykket skulle igen foregå på ”havtaskesletten”. Papmor og Papfar (Kirsten & Ken) kom i først og kunne af Sten, Kim, Thomas og Marianne ses holde sig tæt til klipperne – meget tæt. Efter en kedelig start blev vandet krystalklart og fyldt med legesyge havtasker i alle størrelser. Stens kamera havde desværre ligget for tæt på solen, og det var formentlig derfor, det duggede. Kim var bevæbnet med Lennarts harpun, og skød på alt, der bevægede sig. En pæn stor lange overlevede dog attentatforsøget ligesom en stor fladfisk (lille helleflynder). Måske skal ladetrykket justeres? En Blåstak var meget irriteret på ladegrebet på harpunen, og prøvede at sluge den.

Tilbage i båden ventede 4 mands gruppen på K & K. Efter de havde været i vandet en time, begyndte uroen at brede sig. Pludselig syntes Kim at kunne høre nødråb på Kiiiiiiimmm.

Vi sendte vores standbydykker (Kim)

i vandet med 1.hjælpsudstyret (Carls Special) og standbydykkeren svømmede til undsætning. Gummibåden blev derefter hidkaldt, for at finde K & K, som to strandede havbasser, der var gået i land på den meget øde naboø! K & K havde tænkt over, hvem af de øvrige 4, de skulle kalde på: de kaldte på Kim, da Sten ikke kan høre, og Mariannes og Thomas’ navne var for lange. Hvor var mon Mikkel? Sov han mon? En badebold var også strandet – dog på den rigtige ø – og den blev reddet til en aktiv andengenerations havbasse. Badebolden vakte dog også stor jubel hos andre end Oliver.

Måske insisterede Thomas på at vende om og sætte en mand i land efter badebolden på den rigtige ø, for at kompensere for det bidmærke, som Oliver senere kunne fremvise at have fået af Thomas på armen? Lotte og Morten havde fravalgt dykningen og var gået en tur i den flotte natur i stedet. Alle øvrige forberedte aftenens middag, der denne aften stod på grillet havtaske og laks tilberedt af familien Bugge og familien Juhl med assistance fra Søren Rescuediver Bergstrøm – også kaldet kaptajnen – som i samme moment blev forfremmet til grillmester. Under vejs var grillen dog blevet slukket (en meget sjældent udført bedrift?) af Juhl for at spare kul. Desserten bestod af is med frugter.