Mandag 9. august
Dejlig solskinsdag uden vind. Efter den første morgenmad i vores nyindtaget
lokaler, skulle vi ud og sejle med Arne og Ålesunds tidligere fiskekutter.
Dykket foregik på Grasöyane, hvor masser af sæler lå i overfladen og ventede.
Under overfladen var tangskov, som var beboet af få hummere, en hel del 9-armede
søstjerner, hvide søpindsvin i håndboldstørrelse,
|
|
stimer af både store og små sej, få havtasker, pornosnegle, stenbider og rejer, som alt sammen befandt sig på en meget smuk lilla baggrund. De hurtigste nåede to dyk på samme flaske, enkelte fik kun ét, men Morten hævdede at dette nok havde været hans bedste dyk nogensinde – bl.a. havde han og Mikkel nærkontakt med en sæl. Det var en meget atypisk havbassetur denne dag – hverken øl eller madpakker var kommet med! Det må virkelig aldrig ske igen!
Sejlturen til dette dykkersted var lang,
|
|
og derfor var vi først tilbage til sen frokost kl. 16.30. Kaptajnen (Søren B.) blev træt af at dykke efter det første dyk og hev derfor den ene håndledsmanchet af, og gav derefter en lille smagsprøve på en hel del af de grimmeste ord i sit ordforråd. Limholdet var der dog straks med gode råd og opbakning.
3. dyk foregik på Langdraget, som hurtigt fik prædikatet ”bredflabssletten”.
7 havtasker berigede vores dyk, og Kim måtte have de 3 med op selv om
”slå-ihjel-makkeren” PPP ikke var med. Der var desuden en masse blåstak og
rødnæb samt en mega stor rødspætte.
Hjemme havde familien Ninn og Sten lavet dejlig mexicanermad – og det skulle
være ganske vist, at Sten havde lavet guacomolen. Der gik dog lidt fisk i
serveringen af dette dejlige 3 retters måltid, da forretten først blev serveret
efter hovedretten. Forklaringen var vist noget med utilregnelige ovne i
storkøknet.
Kaptajnen havde haft en dejlig dag i dameundertøj (Mariannes ekstra skiundertøj), men den gamle frisure gik ikke rigtigt til dresset, så håret måtte af.
|
|
Kaffe/te med cognac og tjærelugtende whisky blev indtaget på 1. sal af de fleste, dog ville Kim m.fl. hellere lege med de døde fisk i køkkenet.