Fredag d. 13. august
Morgenen startede igen med duft af bacon og æg. Kim og Morten havde svært ved at sove (det var jo fredag d. 13.!), og havde allerede inden morgenmaden været ude og kontrollere positionen på Iris, som var det vrag, vi skulle dykke på. Solen var endnu en gang med os, men det blæste stadig en hel del. 1. hold (Juhl & Tulle, Lotte & Marianne) sejlede ud og de øvrige kom kørende til aftalte mødested ”det grå hus”. Iris er et stort vrag med masser af gammelt jern og næsten ingen bevoksning.

 Flot er det dog. Kæmpe sej i stimer, en hel del tunger og masser af gode rum at svømme/lyse ind i kunne det byde på. I dag var det handskerne Juhl forlod – afveksling fryder. Han og Tulle skulle skynde sig hjem, da familierne skulle på udflugt til akvariet.

Efter 1. hold havde dykket var gummidyret blevet trængende, så der blev hældt brændstof på motoren. Det viste sig snart, at det var diesel, der var hældt på i stedet for benzin! Da 3. og sidste hold skulle sejle ind var gummidyret sjovt nok ikke meget for at starte. Kaptajnen blev sat som spiler, og Kirsten og Thomas måtte være årefører. Tankene trængte til at tømmes. Der var dog ingen, som var meget for at få fyldt den nye blanding på sin bil.

I stedet for eftermiddagens dyk ville Mikkel og Morten hellere op og klatre i sne. 2. dyk foregik på husrevet Hunsvær, hvor det igen var myriader af nøgensnegle i forskellige farver og form. Turens største havtaske og flere hummere ventede også på dette dyk.
Nu var det jo sidste dag i Ålesund, og man kunne vel lige presse et 3. dyk ind. Det blev hurtigt aftalt at skulle foregå på havtaskesletten. 5 ivrige havbasser (Sten, Kim, Thomas, Lotte og Marianne) ville ikke spilde kostbar tid på lavt vand og svømmede derfor ud i overfladen, så man kunne komme direkte ned på sletten. Det betød, at Ken og Kirsten desværre kom til sletten, da denne var lavet om til en stor støvsky efter voldsom leg mellem 5 havbasser og slettens beboere. Den lange, som et par dage tidligere var sluppet fra Kims harpun, havde endnu en gang forvildet sig frem. Denne gang dog uden fare, da vi skulle hjem næste morgen. Vi så desuden en sårede rødspætte, som dagen før havde hilst på Ken. Desuden fandt vi dybe tallerkner, som passede perfekt som undervandshatte. Sten havde igen problemer med regulatoren, og endte med at ingen af dem fungerede.

Madholdet var kommet tilbage fra akvariet og havde tilberedt en dejlig lammesteg med kartofler, flere typer hjemmebagt brød, to slags pesto og is med vafler til dessert. Regnskabs time var kommet – og blev betalt med norske kr. til familien Bugge, svenske kr. til Mikkel, mens de danske skulle afregnes til Morten efter hjemkomsten!

Trods hygge med ild i pejsen krøb kaptajnen igen tidlig til køjs, men Tulle ventede denne aften til efter midnat. Måske skyldes det, at Suzanne tidligere på dagen leverede endnu en af perlerne ”Nogen klarer alderen bedre end andre – ikk’ Bent!” – der var vist tale om Stens brok.