31/7-2004

Anders Martin og Dankbarheit – eller historien om nøgler til havnekæder eller ej!
Vågner spændt før vækkeuret søndag morgen d. 1. august – det er jo dykkedag. Trods den sidste uges sol fra en skyfri himmel er det denne morgen tåget. Det er nok bare et udtryk for hvor godt vejr, det bliver om lidt – de kære metrologer har jo lovet sommervejr.

Dejligt at køre på de stille veje søndag morgen, hvor ikke ret mange andre har forvildet sig ud. Kører stille og roligt sidste stykke op ad Ryttetgårdsvej, men har bemærket en meget aggressiv rød bil bagved. På vej over det sidste bump ræser denne røde dræberbil pludselig udenom i voldsom fart. I bilen ses to storsmilende læger, der ville gøre alt for ikke at blive ramt af dagens turberetning og derfor optrådte på denne usportslige måde! Dette var dagens første chok!

Næste kom meget kort tid efter, da dykkerstedet skulle vælges. 9 friske havbasser var mødt frem (Sten, Søren B, Hjul, Per, Kim A, Ken, Kirsten, Peter og Marianne), og da søndag i sjældent godt vejr jo kræver to dyk (= to flasker til hver), var Havgassen ikke stor nok. De søde metrologer havde forudsagt ½ m høje bølger i Kattegat, som er lige voldsomt nok for gummibåden ved ca. 10 sømils sejlads, så derfor var Hundested udelukket ligesom Hornbæk, hvor de havde valgt at lægge havnefesten i netop denne weekend. Gilleleje havde haft besøg af os dagen før, og teamet havde bemærket, at turistkontoret, hvor en nøgle til kæden ved slæbestedet kunne lejes, har lukket om søndagen. Der blev hurtigt enighed om, at Rungsted skulle gemmes til en dag med mindre godt vejr, så det lod kun Helsingør tilbage. Bådchaufføren kunne overtales til et par dyk på Vargön, hvor også gummibåden kunne komme med, og to flasker til hver blev hurtigt pakket. Her kommer chok nr. to så: hvor var nøglen til kæden i Helsingør Havn??? I turkassen. Men hvor var turkassen?? Ja, far er jo kommet hjem – så ergo er turkassen hos far! Hvorfor når far nu ikke skulle med ud og dykke?? Efter flere opringninger til far, som havde valgt netop denne søndag morgen til at trække dynen rigtigt godt op om begge ører, blev også Helsingør elimineret. Tilbage var muligheden for sejlads fra Hundested med én flaske til hver.

Endelig af sted i denne dejlige morgen, hvor også solen nu var med. I Hundested kom båden hurtigt i vandet, og efter lidt snak med de nye folk fra DK diver blev kursen sat mod Anders Martin, hvor de havde lagt en bøje på dagen før. De fleste krøb – trods de ca. 25 grader – i dragterne inden sejladsen, og det viste sig at være en rigtig god idé. Faktisk gik enkelte tanker tilbage til tiden med Limboen! Flere af de ombordværende gav dog også udtryk for, at shorts, nederdel og trøjer uden ærmer indenunder en lukket tørdragt ikke er det mest lækre 
Fremme ved Anders Martin lå som beskrevet en hvid plastdunk og ventede på os. Der blev derfor hurtigt bundet på i første forsøg. Diskussionen gik derefter på, om vi skulle have ét langt dyk eller to korte på den ene 15 l flaske, vi hver havde med. De fleste ville helst have ét langt, mens mit forslag om to lange dyk, hvis jeg frøs, ikke faldt i rigtig god jord!

Kim A og Per kom hurtigt i vandet – faktisk så hurtigt at Per kom endnu hurtigere op igen. Der var lige en aftale med et blybælte, som skulle ordnes. 2. hold var Ken og Kirsten, 3. hold Peter og jeg, 4. hold Juhl og sidst men ikke mindst Søren B og Sten. Vraget står ret på bunden, hvortil der er 23 m. På vraget var ganske let strøm, og sigten var rigtig god, vel ca. 6-8 m så opstigningen fra bunden over stævnen mindede flere om tiden i Rødehavet. Fin bevoksning med bl.a. søanemoner og sønelliker, stor fisk i form af torsk under vraget, sej patruljerende hen over vraget samt flere både navngivne og unavngivne fisk blev set, og flere af fiskene mødte min glimrende makker udstyret med en træfsikker harpun. Der var dog en enkelt (Juhl), som lige til dræbertid forsøgte at vriste harpunen fra Peter, men en god jæger giver ikke så let sit våben fra sig. På vraget er desuden masser af huller, der kan lyses ind i, og der er stadig mulighed for at svømme igennem vraget. Efter 50 min var det så igen tid til at vende tilbage og se lidt nærmere på brandmændene nær overfladen. Rigtig dejligt dyk.

Madpakke og de kolde øl blev derefter indtaget ombord i båden i solskin. Da enkelte stadig havde mellem 50 og 75 bar på flaskerne blev det besluttet lige at kigge nærmere på vraget Dankbarheit på vejen ind. Vraget, som også bliver kaldt murstensvraget, ligger på ca. 13 m. og rager nu kun ca. 1½ m op. Juhl iført badebukser og snorkel (og snart adskillige brandmænd) gjorde første forsøg på at binde på, men vanen tro skulle der lige endnu et forsøg til. Efter at have fået vest og flaske på var det nemmere for Juhl at flytte det usandsynlige tunge lod over til vraget og binde på. De 4 nysgerrige (Peter, Kirsten, Sten og jeg) kiggede nærmere på de gamle mursten, flere familier af brandmænd og små fisk under et voldsomt bippen fra de fleste af computerne pga. lav-luftalarm på det meste af dykket.

Tilbage på båden blev rigget af og sejlet ind med meget tomme flasker. Båden blev tømt og hjemturen foregik i al fordragelighed. Efter fyldning af flasker nød de fleste en øl i solen i gården som afslutning på endnu en rigtig god uges dykning.

Mange tak til alle deltagende for en dejlig tur
Marianne