31/7-2004

Odinn og Eishfish
 

11 forventningsfulde havbasser mødte frem lørdag morgen kl. 9:00, for at udnytte det længe ventede stabile højtryk over Danmark. Heldigvis var Far kommet hjem fra Grønland, så vi kunne få 2 både med på en tur i Kattegat. Vi blev ”enige” om at dykke på Taifun. Far kørte ud til Lynge Skibsværft og hentede Titanic II, og kørte mod Gilleleje Havn med Allan H. som co-driver, og Per LN som blind passager. Vi andre monterede Havgassen bag på PPP’s bil og forsøgte at få plads til flaskerne i Bents Landrover. Det lykkedes næsten, og resten kom ind i PPP’s bil eller op i Havgassen.  PPP og Peer kørte af sted med Havgassen for at fylde lidt benzin på den og i nogle ekstra dunke, for vi skulle jo langt op i Kattegat. Kokassen blev fyldt med Lottes, Mariannes, Karins og undertegnedes mest nødvendige personlige udrustning, og vi fulgte hurtigt efter, for Karin var lidt utålmodig, men vi andre glædede os nu også. Bent og Flemming toppede de sidste 2 flasker, og ville følge efter hurtigst muligt.

Vel ankommet til Gilleleje Havn bliver vi bremset i vores fremfærd af en sølle kæde, der var spændt tværs over tilkørslen til slæbestedet. Efter nogen tids efterforskning viste det sig at man kunne købe et dagkort på Turistkontoret i byen, og et hurtigt arbejdende udvalg sikrede os adgang til et solbeskinnet og bølgeløst Kattegat. På land herskede kaos og anarki blandt folket med bådtrailere og det var tydeligt for enhver, at denne sommer ikke var brugt på øvelser med bådtrailer (eller almindelig dannelse). Vores både kom rutineret og hurtigt i vandet, blev fyldt med gods og havbasser. Ingen klædte om før turen ud. Var det en tillidserklæring uden sidestykke til bådførerne, eller var det mon vejret? Under alle omstændigheder var turen ud behagelig. Da vi passerede Taifun var den optaget af et andet dykkerhold (Aquanaut?). Vi sejlede alternativt videre og vi var fremme ved Thorbjørns Trawler/Odinn efter i alt ca. 45 min.

Loddet blev droppet fra Titanic II og Far ville selv binde på. Andetholdet var PPP og undertegnede, der igen skulle fiske sammen hver for sig. Rækkefølgen af de øvrige er lidt uvis, men Lotte og Marianne dykkede sammen med Bent, Karin dykkede med Per LN, Flemming og Peer tog turen sammen og Allan H. gjorde det vist med sig selv.

Strøm i overfladen og ned til 8 m og over vraget 5-6 meters sigt. På vraget betydeligt dårligere sigt og på bunden (40 m) stort set ingen sigt. Bunden stod på sandet uden huler ind under og ingen fisk. På vraget langs rælingen gemte et par torsk sig, og en enkelt indenfor skudhold fik jeg selv skræmt væk. Ingen fisk, men 8 min deko blandt de mange brandmænd. Op igen, hvor vi aftalte at sejle til Eisfish på andet dyk. Flemming blev sendt ned for at binde af og vi sejlede ind mod Eisfish.

På turen spottede vi nogle marsvin, og det fik sejlturen til at føles lidt kortere. Da vi nåede positionen, var der ikke noget der tydede på et vrag, intet udslag på ekkoloddet og efter nogen tids eftersøgning var der en anelse irritation at spore hos vores rutinerede vragfinder. Far ledte og ledte, og - den som søger, han skal finde - pludselig kom et diminutivt udslag på ekkoloddet. Retur og i med loddet. Allan H. var klar til at binde på med det samme og med en harpun i hånden sprang han i vandet, før nogen kunne forhindre det. Han nåede lige at omtale fællesspisning i hans bofællesskab. Vi diskuterede om der var bundet på vraget, og netop da PPP sprang, kom Allan til overfladen i en heftig kamp en voksen torsk. Derpå kom jeg også i vandet, og på vraget var der spor efter kamp, både Allans kamp med lod og fisk og efterfølgende Manley’s og PPP’s kamp om at opbruge torskekvoten inden udgangen af juli, så sigten i styrbords side omkring ankertovet i stævnen var meget ringe. Jeg fortsatte ned mod akten i styrbords side og spottede en skydeklar torsk under en planke i lasten. Den blev ramt i hovedet og den noget utilfredse torsk fjernede den sidste sigtbarhed i den del af Kattegat. Da jeg omsider fik taget livet af dyret, svømmede jeg over på bagbords side, hvor vandet var væsentligt mere klart, og fortsatte mod agterenden af vraget. Der hang en masse trawlrester på vraget, men bag disse gardiner lå en masse torsk og trykkede sig ind mod vraget på bunden (30 m). Jeg fik skudt et par stykker til og skulle lige til at trykke af igen, da harpunspidsen blev viklet ind i trawlresterne. Det var en meget kompliceret og langvarig opgave at frigøre spidsen, for vandet blev helt uigennemsigtigt under anstrengelserne, men harpunen skulle jo med op. Det kom til at koste lidt tid på dekotovet senere. Da jeg omsider havde frigjort spidsen, fik jeg hurtigt ladt kanonen og skød den torsk, der havde ventet så tålmodigt på mig. Så af sted mod stævnen og bundtovet med torsk på spyddet og harpunen svævende højt over mig. Jeg fik overhalet et par hold på vejen hen og op ad tovet, men jeg havde også en regning at betale. Da jeg nåede op på 3 meter havde jeg stadigvæk 21 min deko til gode.

Under mit lange ophold hilste jeg på størsteparten af de aktive havbasser og glædede mig over at ligge på 3 meter, for brandmændene susede forbi nede på 5-6 meter. Desværre på den dybde, hvor de andre havbasser opholdt sig. Flemming demonstrerede evner som bokser, hvor han slog gopler med sin lige venstre. Bent havde jo hørt om Thomas’ lange deko på Emil Rezlaff, og tilbød mig sin octopus. Jeg tog den for en sikkerheds skyld, selv om 50 bar på en 15 liters nok kunne holde til 20 min deko på 3 meter. Da Bent gik op, kom han tilmed ned med en ekstra flaske. Mens jeg hængte på tovet, tænkte jeg: Hvad er der blevet af reglen med, at der ikke er deko på en 12 liters og der er 5 min deko på en 15 liters. Jeg blev også passeret af et par tech-dykkere, der havde flasker nok. Det var vores venner fra Taifun, der skulle have et dyk på Eisfish. De skulle samtidigt binde af for os. Op i båden, hvor jeg kunne glæde mig over det fine vejr og at min tørdragt var tør.

Alle fiskerne havde fået fisk og Far havde endda fanget en havkat. PPP havde også haft fornøjelsen af lang deko. Jeg tror, jeg stjæler Far’s dykkercomputer næste gang, for han kommer altid hurtigt op. Måske er det fordi han bruger nitrox! Man kunne jo også stjæle Allan H.’s computer, for han kan ikke have lavet meget forbelastning på sine korte dyk!

Hjem over Kattegat, hvor vinden var taget lidt til, men vi blev ikke våde, selv om Bent sejlede den ene af bådene. På havnen i Gilleleje var der om muligt mere kaos, end da vi sejlede ud. Der var også en flok ungersvende med flabet mundtøj, der var ved at få nogen på hatten af Lotte!

Afregning og øl i Farum og fiskene blev fordelt.

Kim R. som kom sidst (op).