7/7/2004

Hvenprammen og Livlig
Masser af dykkere kendte til det næsten hemmelige dyk, som var planlagt på den eneste gode dag i den uge. Alt for mange mødte frem og vores repræsentant fra materialeudvalget mente, at det var alt for mange til Havgassen, men det var der ikke fuld enighed om. Udover de mange i Farum mødte også Morten og Juhl op på havnen i Rungsted.

Første dyk var på Hvenprammen. Loddet blev droppet midt i vraget, dvs. vi skulle slæbe dræget ca. 5 meter hen over mudderet og derefter op på vraget. Sigten var ikke overvældende god, men et par meter var der dog, da Juhl og jeg bandt på. Hvor meget sigt, der var efter, er spørgsmålet. En tur med loddet hen over mudderbunden gavnede i hvert fald ikke. Alle fik et fint dyk og PPP fik tillige en pæn torsk med op. Der var en lille stime glyser under den lave ende, men der var ikke noget nyt. Dvs. der er kommet en masse affald – specielt tomme øldåser – ud for den lave ende. Den flotte bevoksning på vraget er der jo altid.

Andet dyk skulle være på Livlig, og efter nogen tids eftersøgning uden udslag på ekkoloddet, blev man enige om at tjekke position i GPS’en. Positionen skulle justeres – det er vist længe siden denne position har virket - og derefter var der ingen problemer med at finde vraget og smide loddet. Igen bandt Juhl og jeg på. Efter en kort tur rundt på vraget, hvor Juhl fik undersøgt alt der lignede gammelt jern, begyndte vi på det mest spændende, som var at fodre fisk – havkarusser og små torsk – med knækkede muslinger. Vi fik også set på de utallige sirligt stablede kulbriketter. Op til et par hede kys af en af de mange brandmænd. Det var for øvrigt et rent nostalgi dyk uden instrumenter, bortset fra manometer på flasken, men jeg havde selvfølgelig en makker med instrumenterne i orden.

Kirsten fandt bundtovet begge gange, og hun havde Bahamas-Kim med begge gange. Morten og Torben fandt også bundtovet, men det plejer de jo også. Sten dykkede med PPP, og brugte den elastiske mellemline. Marianne og Lotte dykkede til en afveksling med hinanden. Juhl og jeg dykkede sammen og vi da vi bandt på begge gange, anbragte vi bundtovet så vi selv kunne finde det.

Da alle var vel ombord og bundtovet halet ind gik det tilbage til Rungsted i totalt vindstille – præcis som DMI havde lovet, og præcis som alle disse hverdagsdykkere havde forventet.

Kim R., som har hørt at Morten reparerer biler for at undgå at skrive beretning.