2/7-2004

Wagöen fredag d. 2/7 2004

Fredag eftermiddag, noget før den aftalte afgangstid, mødte undertegnede en hensynsløs bilist, der udsatte alle medtrafikanter for stor fare ved at have hoved, overkrop, arme og vel også et ben eller to hængende ud af vinduet, mens han højlydt lavede hånlige gestikulationer. Nu skete det tæt på stadion, så man kunne jo tænke sig det var en fodboldfan, men fodboldfans trækker normalt ikke vores klubbåd. Jeg tror, der er en skjult dagsorden, hvor folk aftaler at mødes før officiel mødetid, bare for at slippe for at skrive beretning – dem der råber højst op, er dem der skriver mindst.

Efter den chokerende oplevelse med klubbåden, var det med nogen spænding, jeg mødte frem ved svømmehallen - ville alle være kørt, eller ville der være en enkelt med nøgle tilbage? Heldigvis var der stadig 11 dykkere tilbage, hvoraf en endnu ikke er havbasse, men det er jo nok kun et spørgsmål om tid.

Efter nogen forvirring omkring flasker og udstyr blev gummibåden monteret på Mortens bil, og diverse dykkertasker blev lagt ind i det røde lyn. Et par dykker blev også smidt ind i bilen, og så af sted med dem, så vi andre kunne få overblik. Endnu et par flasker manglede luft – godt vi kun skulle have en hver! Efter en optælling og fordeling gik det mod Helsingør, som skulle glædes ved vores besøg. Vel ankommet til Helsingør kunne vi til gengæld glædes over, at solen tilsyneladende havde fået bugt med regnen og at Havgassen var kommet i vandet. Så indledtes det sædvanlige kapløb med at få kastet udstyr i Havgassen, for ikke at skulle sejle i gummibåden. Morten ankom med gummibåden og fik hurtigt bakket traileren ned ad rampen, så gummibåden kunne komme i vandet. Efter at båden tilsyneladende var frigjort, kørte Morten så op ad rampen, men havde ikke bemærket at Peer stadigvæk stod på traileren. Peer lavede en elegant maveplasker. Peer var dog snarrådig nok til at lave maveplaskeren på gummibåden, så han fik ikke en dråbe på sig (respekt!) og han fik kastet et tov ind på land, så han kunne blive fortøjet.

Efter at have danset omkring den varme grød i nogen minutter, udviste tre personer ægte ridderlighed og gentlemanship ved, at pakke sig sammen i gummibåden, mens de øvrige11 pakkede sig i Havgassen. Efter nogen ventetid, så var det afgang -. først for gummibåden og Far, som var lidt utålmodig – og for at give plads til den omfattende logistikopgave, der blev udført omkring biler og både – men vi havde jo også mange piger (5) med!

Gummibåden sejlede stille ud af havnen, for beslutningen om hvor vi skulle dykke var endnu ikke taget. For ikke at skabe endnu større splid i klubben, afstod disse ægte gentlemen fra, at udøve deres demokratiske ret, og overlod det til besætningen i konebåden, at vise initiativ og tage ansvar.

Sundet så indbydende ud – ikke store bølger og kraftig strøm – men bølger og dønninger var alligevel lidt af en opgave for gummibåden, som blev efterladt af Havgassen, som sejlede tæt forbi og lavede hækbølger, som var det Norgesfærgen. Vi undgik dog at blive bordfyldte. Da vi ikke vidste hvor, der skulle dykkes, var vi tvunget til, at holde os inden for synsvidde – godt at Sundet trods alt er et overskueligt farvand. Vi indhentede Havgassen, da den begyndte at søge efter et vrag, som vi mente måtte være Wagöen. For at skåne Far’s nerver, sejlede vi lidt væk, men han så desværre loddet blive smidt, og havde næsten brug for akut lægehjælp. Han faldt dog lidt til ro, men han ville i hvert fald ikke binde på, for loddet blev smidt i den forkerte ende, de sejlede for stærkt og der var flere andre bekymringer. Mens Far kom i udstyret, fortalte han, at han havde udskiftet sin halsmanchet, og den var stadigvæk lidt stram. Vi skulle lige holde øje med ham og se om han opførte sig normalt(?) – men vi blev enige om, at definere opgaven om, til f.eks., hvis han sagde nej til øl.

Påbindingen klarede Thomas og Bent heldigvis i fin stil, og Far blev smidt i vandet, for at køle ham lidt af. Herefter fik alle travlt – 1. tøseholdet Lotte, Marianne og Lotte var overraskende hurtigt klar og Marianne skulle lige fejre sit nye 3*- certifikat med, at se om hun kunne gå på vandet, men hun må nok stadigvæk hellere bruge finner. Er finner mon med på et 26-punkters makkertjek? Herefter gik det hurtigt – tøserne kom i vandet og efter kort tid kom en op igen. Det var vores nye Lotte, som havde øreproblemer, og derfor ikke kunne dykke mere.

I gummibåden blev vi hurtigt enige om, at vi (Peer/Kim R.) ikke behøvede, at vente til Manley havde afsluttet sit dyk, og vi gjorde os hurtigt klar og hoppede i.

På bundtovet mødte vi først Thomas og Bent, der havde fået nok, og lige omkrig ankerkæden på Wagöen mødte vi resterne af 1.tøseholdet. På vraget var der overraskende god sigt 2-4 m og slet ingen strøm. Vraget står opret på bunden, og med god sigt var der ingen problemer med orienteringen. Vi startede med en rundtur langs bunden (30 m). Der var masser af liv, både på vraget og på bunden, masser af fladfisk – skrubber, isinger og en enkelt rødtunge samt kammuslinger og kæmpestore molboøsters – og selve vraget var næsten umuligt at se for bare søanemoner, sønelliker, dødemandshånd, hydroider og svampe. Der var også lidt fiskeliner, tovrester og gamle net, men ikke så meget så de udgjorde et problem.

Herefter en tur rundt ovenpå vraget, og her fornemmede man at det var et lidt mindre vrag, for vi fik vist mødt alle de dykkere, der var i vandet, først Far, som hilste lidt overbærende, dernæst Karin og Jacob – Jacob’s lygte så meget træt ud, og endelig mødte vi Viola og Morten, da vi passerede bundtovet. På vraget var der flere nøgensnegle og meget andet hvirvelløst makroliv. Vi returnerede til bundtovet, mødte Karin og Jacob, som også skulle op. På vejen op mødte vi Sten og Allan H., der skulle ned og binde af.

Vel ombord i gummibåden fik vi en tiltrængt forfriskning, og forsikrede os samtidigt om, at Far’s halsmanchet ikke var så stram, at han ikke kunne synke.

Da sidsteholdet omsider viste sig i overfladen, sejlede vi ind med gummibåden, og denne gang var bølgerne heldigvis med os, så vi nåede havnen før Havgassen. Bådene blev hurtigt tømt, og kom på land. Dvs. da Morten skulle hale gummibåden op ad rampen, ville den ellers trofaste røde Ford Transit ikke mere.

Men heldigvis var der jo straks en bil og et par startkabler, så problemet blev løst, næsten før det opstod. Mens dette drama udspillede sig, blev der udvekslet erfaringer fra dagens dyk – der var bl. a. set både stenbider og havkat – men desværre ikke af mig!

Grunden til, at vi var 14 mand (m/k) på en fredag aften var, at vi var blevet lovet noget hud ;-) , men, for første gang i mange år, blev vi præsenteret for en våddragtsdykker med badekåbe :-( . Således skuffede efter en ellers dejlig eftermiddag/aften kørte vi hjem til Svømmehallen.

Her fik vi en kort debriefing og 1-Enkelt, nogen fyldte flaskerne, og vi fik startet Mortens bil for sidste gang. På sædvanlig Havbassefacon kunne vi ikke blive enige - skulle vi gå i byen eller skulle vi gå hjem. Det endte med at vi gik hjem.

Kim R., som endnu ikke har ferie og derfor synes kl. 17:00 er tidligt.