27/6-2004

Otto-Emil

Midt i al regnen og blæsten var der ophold hvor vejrudsigten lovede 5 m/s fra S. 12 havbasser var klar og kørte fra svømmehallen 3 min i 9 med kurs mod Otto, medbringende A’havgas og gummibåden. Truslen var at de sidste 4 mødte skulle sejle med gummibåden. Helt ærligt, gummibåd er for unge mennesker og ældre der tror de er unge. Der blev hurtigt sat både i vandet og jeg fik diskret placeret mit udstyr som er gummibådsuegnet i A’havgas. Motoren blev startet og alt var klart undtaget ægteparret der manglede. For ikke at bruge al benzinen måtte vi slukke motoren igen og vente.

Efter et stykke tid var så alle klar og af sted gik det mod Otto. Vinden var godt nok 6-8 m/s men retningen var ikke som lovet S men N. Det må også være svært med alle disse retninger. Dykningen på Otto forløb uden problemer med ca. 4 m sigt. Der var godt nok rigtig mange brandmænd der krævede at man med forsigtighed planlagde sin hastighed ned af tovet. Der var bundet på rækværket i bagbord lidt bag broen. En tur ned om bagenden. Der stod et par torsk under vraget og de skal nok få en på bærret ved lejlighed. Ind under skruen og frem langs styrbord side. Det er underligt at Otto står oven på sin egen mast. Oppe på vraget rundt på bagenden for at spotte om der skulle være rødtunger. Fik nu kun øje på en flad på størrelse med bradepande. Den kunne komme med op på 2.dyk hvis det ikke havde været for PPP der mente at det skulle foregå på Emil og bandt af. Efter lidt afgasning var vi klar til 2. dyk på Emil. Jeg har nu aldrig kunne finde rundt på denne skrotbunke eller endsige kunne afgøre hvad der er stævn eller agter. På vej ned endnu en gang brandmandsslalom. Min tørdragtsfeeder hoppede af ved første tryk så det var godt vakuumpakket jeg landede på bunden. Der var kommet nordgående strøm på bunden så sigten var ca 1 m, men Søren B stod klar ved tovet og rakte mig feederslangen før han gjorde os klart, at hans makker ikke var her og at han gik op. Vi gjorde en line fast og svømmede i en retning. Den endte hurtigt ude på bunden og vi vendte om i modsatte retning stadig med den dårlige sigt. Hurtigt mødte vi vraget og da vi kom lidt op fra bunden bedredes sigten til ca 2-3 m. Der mødte vi så Sørens makker der var på vej tilbage. Vi svømmede frem til hvor vraget er knækket over og tøffede stille og roligt tilbage. Det lykkedes selvfølgelig at få trådene fra en brandmand tværet rundt om munden, men hva’ det svier kun 3-4 timer. Da sigten var så dårlig blev flere omkring tovet. Hjemme igen til en fødselsdagsøl.

Allan H