19/6-2004

24 timer i seks Havbassers liv..

Vi var Morten, Bent, Kim R, Flemming, Marianne og Lotte. Carsten (Mortens ven og prospect i Havbasserne) var instruktør og eksaminator. Han forsøgte efter bedste evne at forberede alle os 3*-aspiranter før hver eneste prøve, således at vi kunne bestå med bravur uden for mange om igen'er.

18/6-4 Denne regnfulde fredag eftermiddag mødtes vi seks 3*-aspiranter med Carsten i Rungsted. Efter en repetition af hvilke prøver vi skulle igennem denne sene eftermiddag og aften var alle klar til at drage til søs, med DSF's prøvekrav hvilende som et tungt åg på vor skuldre – humøret var dog ikke mærket heraf. Havgassen blev pakket, og sikke fuld den blev med flasker, flere drager end dykkere og meget mere – godt at Bent havde den store grå kasse med til alle de ting vi ikke kunne finde plads til andre steder. Regnen holdt op og ud over et vindstille og spejlblankt Øresund gik det, med kurs mod nordsiden af Hven, hvor den første prøve skulle stå: Dybdeprøven; dyk til 30 meters dybde, og fri opstigning. Skipper fandt et fint sted hvor der var +30 m. I vandet med loddet og derefter det første hold dykkere. Sigten var god til vi nåede bunden og jeg tænker stadig – hvad er det lige nogle drages af i den mudderbund? Nå, men den fri opstigning var til at have med at gøre, og strømmen var gået, så vi drev ikke væk fra båden under uddykning og dekompression – som ifølge DSF skulle foregå flydende (…gad vide hvordan en ikke-flydende dekompression foregår?). Næste hold havde efter sigende samme succesfulde oplevelse. Prøve nummer 2 var 1000 m overfladesvømning; og det var jo en ren fornøjelse denne stille fredag aften. Fuglene kvidrede og brandmændene jagtede os med deres mange og lange brændende tentakler. Jeg tror, at år 2004 historisk vil blive husket som et stort brandmandeår! Da de 1000 meter var overstået kunne der ikke være tale om, at man lige kunne op i båden og slappe af oven på strabadserne. Nææ nej, af sted til bunden og bytte udstyr med makker-Marianne. Carsten var en hård, men absolut retfærdig instruktør. Det handlede om stigende stjerner det her, ikke faldende. Og nu kom vi til den prøve alle havde hørt så meget om, og vel næsten var kommet tæt på at frygte: Undervandsnavigering efter kompas. Op til fem forsøg, havde vi hørt, at der for nogen skulle til, før det lykkedes at ramme alle tre bøjer i en trekantbane. Ingen tvivl om at dette skulle blive en vanskelig prøve at komme igennem. Hvordan skal det hele ende…? Men kære venner (på pensionistholdet), det handler om teknik og koncentration. I den tiltagende strøm klarede vi 6 (på turboholdet kan vi jo kalde os) skærene, forholdsvis nemt og ubesværet. Som afslutning på dagens fornøjelser stod prøverne på eftersøgning og natdyk med slukkede lygter – uuuhh….Og nat blev det, solen blev træt og gik i seng, det gjorde vi andre også, men først meget senere.

19/6-4 Det var en mørk og stormfuld formiddag, den vedvarende regn blev trodset, og vi begav os af sted mod et læ-sted ud for vestkysten af Hven i vor trofaste Havgassen. Carsten var med igen; og så vidste vi godt hvad klokken var slået – flere prøver, og der var bare ingen vej udenom! Heldigvis var det gået godt for alle om fredagen, så modet fejlede ikke noget og humøret var denne dag igen på sit højeste. Makkerånding, ophentning af forulykket dykker, bjærgning, stand-by dykker m.m. blev klaret i en ruf. Tempoet var højt, alt var under kontrol, næsten da. Vejret har vi jo ikke magt over, så den vind vi ikke fik aftenen før fik vi nu i mere end dobbelt styrke, og strømmen holdt sig ikke væk endnu en dag. Det var en noget hård tur tilbage til Rungsted, med masser af saltvandssprøjt og hug så minderne gik tilbage til dengang i Limboen, hvor nyrerne nær blev knust…

Hurraaa!!! Vi fejrede os selv med sandwich (uden salami, Kim vil for fremtiden kun indtage salami hvis den er 3*, og det fandtes ikke i sandwich sortimentet), øls, og 1 enkelt i eftermiddagssolen ved svømmehallen mens de sidste flasker fik frisk luft. 24 timer var gået siden vi startede prøverækken og alle kom igennem i fin stil.

Tak til Carsten, for hjælpen og for, at han ville bruge sin fredag aften og lørdag i selskab med os.

...og hvis der er nogle der mangler noget dykkerpyntedims, så kig i Tulles grå kasse (ikke pengekasse) med mere eller mindre glemte sager.

Tak til turboholdet for en god, hyggelig, udholdende og underholdende fredag og lørdag.

Hilsen Lotte