15/6-2004

Adrenalindyk i Kronborghullet

Det var en stormfuld aften, der endnu ikke var mørk, hvor et macho-firkløver af dykkerentusiaster mødte frem til tirsdagdyk. Dykning er jo en såkaldt ekstremsport, hvor man kan få et adrenalinkick ved bl.a. at dykke med hvidhajer og spækhuggere. Det ville vi ikke stå tilbage for, så vi valgte noget, der var endnu større og endnu farligere– vi ville dykke med færger, og tilmed uden bur og bøjer. Nu var vi så heldige, at vinden var vestlig, så vi valgte et sted, hvor der var læ, og hvor færgerne er lige så almindelige som hvidhajer omkring en sælkoloni i Sydafrika - ja måske endda endnu mere almindelige.

Vi blev hurtigt enige om at klubbåden nok ville være lidt i vejen midt i havneindløbet til Helsingør Statshavn, så for ikke at pådrage os ordensmagtens onde øje blev den blev stående i garagen, og det nødvendige udstyr til ekspeditionen blev læsset i et par biler. Vi var noget nervøse, da vi drog af sted - for første gang i lang tid havde vi ikke medicinsk ekspertbistand til rådighed - men tre af os var rolige, for vi havde Far med. Hvordan Far havde det, ved jeg ikke, men han plejer at kunne klare sig selv.

Efter ankomst til Kronborghullet måtte vi lide den tort, at parkeringspladsen var blevet lavet om til en stor byggeplads, og vi måtte stjæle os til et par ulovlige parkeringer ved porten ind til Kronborg. Vi så ud over vandet og det var ganske roligt inde ved land. Vi mente, det var forsvarligt at gå i vandet. Der kom et par andre dykkere, som sikkert ligesom os, havde regnet med at have det hele for sig selv, men nej – på en tirsdag skal der dykkes uanset vejret og andre inferiøre aftaler.

Efter en hurtig holddeling (Flemming/Jacob og Manley/Kim R.) kom 1. holdet hurtigt i deres våddragter og i vandet. Det årvågne overflademandskab holdt nøje udkik efter aggressive færger, men de var ikke sultne – de nærmede sig, men angreb ikke.. Dette blev nøje overvåget, og faktisk bemærkede vi, at der var et helt kvarter, hvor de slet ikke var i nærheden af det vrag, der ligger i deres sejlrende. Dette blev videnskabeligt registreret til senere brug!

Endelig blev det 2. holdets tur til at lufte deres våddragter, og det var en ren fornøjelse at kunne svømme relativt ubesværet rundt i 16-18 °C vand. Der var 3-4 m sigt, hvor der ikke var hvirvlet mudder op, og strømmen var svag, let nordgående under springlaget og sydgående over springlaget. På det lave var der strøm fra alle retninger. Under vores omfattende 26 punkters makkertjek blev vi hurtigt enige om, at vi ikke orkede at rense fisk, og derfor ville lave et ublodigt dyk. Naturligvis fandt vi en del fladfisk (som vi håber at møde på et senere tidspunkt), bl.a. en masse skrubber, en stor rødtunge, endnu flere skrubber og en meget lille slethvar, der var næsten sort. Endelig var der også et par store ål, som burde inviteres hjem til middag.

Begge dykkerhold ramte med usvigelig sikkerhed forbi havneindløbet og landede på den lille strand nærmest trådhegnet, præcis der hvor afstanden til bilerne var kortest.

Efter en hurtig omklædning fik vi en øl og betragtede et par dykkere i overfladen, og efter at have talt til fire, blev det konkluderet, at det ikke var Havbasser, og vi (Jacob, Flemming, Manley og Kim R.) kunne med sindsro køre hjem, og fylde flasker.

Kim R., som igen kom i god tid, men sidst! Gad vide, om jeg er den eneste erhvervsaktive?