Hornbæk fredag den 11/6-2004
Hornbæk i sol og regn
Ja, havbasser skulle mødes denne solbeskinnede sene eftermiddag kl. 16.30 (Morten havde sat tiden) men en enkelt kom ikke til tiden (Morten).
Dette var nok årsagen til at solens stråler ændrede sig og det blev en mørk og stormfuld aften, regn og vind stod om ørene på folkene på betonklodsen. Alt i ens at dykkene blev afviklet stille og roligt efter DSF-regler.
Jaaaaa, selv Havbasser kan dykke med makkerliner, bøjer, dykkerflag, sikkerhedsgummibåd m.m.
Det var nu synd for Hans J. at han ikke var med, når vi endelig fulgte DSF’s-regler.
Da sidste dyk var ved at være slut kom aftensolen frem igen og vi kunne nyde en flot sol nedgang og lækker grillmad på ”vor” beton klodse i Hornbæk plantage.
|
|
|
Tak til Jer der var med.
Hilsen Tulle.
Kommentarer:
I Tulles beretning fra fredags kan evt. tilføjes ...at der jo ingen fisk var at se - lige bortset fra en enkelt tangnål, der, mindre succesfuldt, forsøgte at gemme sig i et omvandrende stykke tang. Fladfiskene havde forladt Hornbæks revler, meget forståeligt når man tænker på de bølgeduvninger der var, helt ned til det dybeste (6 m...). Der kunne selv en fladfisk blive søsyg. Eller måske havde de luret at risikoen for at ende deres dage på en grill var nært forestående...
Hilsen Lotte