8/6-2004

Tirsdagsdyk d. 8. juni 2004

En dejlig solrig tirsdag med en frisk brise fra nordvest kan næsten kun bruges til en ting – tirsdagsdyk!

Da hverken Far eller andre med stor bil og hængerkort, var mødt frem, blev 7 forventningsfulde dykkere enige om en tur til PADI-vraget ved Helsingør med efterfølgende grill og øl. Bilerne blev pakket tæt – meget tæt – og alle nåede frem i god behold, for der at blive mødt af alle de dykkere, der ikke havde været til dykkertræf i Helsingør havn i weekenden. Efter holddeling i bedste DSF-stil, blev det besluttet, at de første på land skulle ordne grillen, mens sidste hold dykkede færdigt.

På sidste-holdet havde vi tid til at nyde stilen på vores egne dykkere, og tid til at sammenligne med fremmede dykkere på det meget besøgte ”Dive-Site”. 1-0 til vores piger og Flemming. På et tidspunkt mente vi det gik lidt langsomt med vores egne, men da vi så os lidt omkring, bemærkede vi et par andre knap så rutinerede dykkere (2 piger) - de var længe om at komme i vandet, faktisk over en time og da vi andre havde dykket og grillet færdigt, var de endnu ikke kommet på land. Det skabte selvfølgelig nervøsitet hos pigerne, som måtte tage ansvar og vise initiativ for at sikre nattesøvnen, men der var vist ikke noget galt.

For nogle var det deko-bøjedag, hvor disse oppustelige fallossymboler skulle luftes i aftensolen, men også her kan der være problemer med at få dem op, når de hellere vil ligge ned. Mest held havde Lotte og Marianne, men de har jo også lige været på udstilling i USA og har håndelaget. Bøjerne afslørede i øvrigt en heftig aktivitet omkring markeringsbøje – så der blev vist ikke trænet i distancesvømning.

Sidste-holdet entrede vandet uden store forventninger, blot med et fromt ønske om fisk til grillen, og der gik ikke længe, inden en stor flad var ved at blive spiddet. Den var ikke det mindste sky, og faktisk var den allerede død, da vi fandt den. Videre ud i den nordgående strøm, mere uklart vand <0,5 m sigt, men under springlaget på 9-11m, var der et par meters sigt. Nu var der et par dykkere på sidsteholdet, der ikke plejer at lade noget ligge og flyde, så en stor interessant jernholdig sten blev forsøgt udgravet, for det lignede skrot, og det er der jo altid plads til i bilen, men trods ihærdig indsats af hele holdet måtte projektet opgives, stenen var ganske enkelt for stor til at blive udgravet på et enkelt dyk. Efter denne arbejdsindsats måtte et par flade lade livet, og så gik det ellers tilbage med den sydgående strøm.

Grillen var startet og tæppet bredt ud på den stenede grund, så efter en hurtig omklædning var det tid til en sandwich (Tak Kirsten!) og en øl, mens vi ventede på pølserne.

Efter et måltid, hvor vi var nød til at levne en pølse og meget ketchup, gik det retur til Farum, hvor flaskerne hurtig blev fyldt og turen afregnet. Men så havde dykkerfolket (Lotte, Marianne, Kirsten, Henrik Juhl, Thomas P. og Kim R.) fået nok. Ikke så meget som en enkelt øl inden folk skulle hjem.

Kim R., som mødte til tiden, men kom sidst og derfor må skrive beretning.