29/5-2004

Hvor er Far – eller beretning om hvordan to vrag kunne blive væk på samme dag.

Det var en mørk og stormfuld aften, som blev til lørdag middag, hvor 9 helt klar og meget forventningsfulde havbasser afventede Morten, som var i færd med, uden at blive gjort arveløs, at stikke af alt for tidligt fra sin mors fødselsdagsbrunch.

Hvor skal vi hen, hvor mange dyk skal vi have, kan der være 20 flasker og 10 havbasser i assorteret størrelser i Havgassen?? Skal vi hjem til Robert, Otto eller Hvenprammen – næ nej! Nogle (er par stykker) tog initiativ til dyk på sjældent besøgte undersøiske lokaliteter. Afsted til Sinne Nordfisk, som straks blev lokaliseret af piloten på turen; fætter Tulle. Pludselig skete det, som det vist nok er sket tidligere, nogen havde flyttet langt væk…vi kaldte på Far flere gange, men efter megen higen og søgen, dukkede Sinne N. op igen af sig selv – ret tæt på den angivne position. Flemming gjorde vragfangerloddet klar – helt klar, og vupti, alle gode gange tre endte loddet ved vraget med lidt skipperhjælp fra Søren B. og lidt kaste lod i vandet hjælp fra Allan H.(ikke J.).

Kim R. og Flemming i vandet og binde meget effektivt på, således at vraget var at finde for både 2., 3., 4. og 5. hold i vandet. Alle havbasserne kom i vandet, undtagen Steen, han glemte sit ene ben! Allan H.(ikke J.) havde lånt en lygte der på grund af rullefald ikke ville med i vandet og derfor blev i båden klar til brug hvis nu solen skulle finde på at gå ned før tid. 5. holdet bandt af efter at have hilst på Hr. og Fru Stenbidder, fin torskestime og masser af søanemoner, hvoraf flere medbragtes til overfladen, mere eller mindre udsmattede på to styks 100% vandtætte tørdragter (bortset fra ærmerne) efter hård kamp med det genstridige lod, der havde det rigtig godt i selskab med Sinne N.

Der kunne vi ikke blive, nye udfordringer ventede, men det vidste ingen af turdeltagerne endnu.

Dyk nr. 2 – Cementprammen (smuk ældre betonklods i fremskreden forfald). Første kast med loddet – duf, og Cementprammen var fanget. A’sted med Kim R. og Flemming, alt var åkaj – endnu. Steen skulle som sædvanlig lige tisse af, hvorfor Søren B. var tredje mand i vandet. Om Søren også skulle tisse og derfor bandt af før Steen kom ned, Kim R. og Flemming ville have vraget for sig selv, står hen i det uvisse. Ét står fast, Kim R. og Flemming var de eneste der så Cementprammen denne lørdag eftermiddag. Til gengæld var vi andre på fisketur efter disse to individer af en ny art lungefisk i Øresund.

Tilbage til Rungsted – da ingen øvrige fætre ville i vandet. På havnen fik nogle is, mens flere blev narret til at skylde sig hjem, og derfor ikke fik nogen is L. Hvordan skal det hele ende…..fx. med en øl i solen foran svømmehallen og en dejlig middag på Rungsted havn – for nogle…

Tak for en dejlig dag – længe leve fætter egern og havbasserne!

PS. Deltagende var: Kim R. & Flemming, Søren B. & Steen, Morten & Kim 10 Liter, Bent og Allan H.(ikke J.) samt undertegnede.

Far og Far var ikke med, og fætter Thomas havde haft den forkerte hue på, og var endt til bryllup.

Hilsen Lotto og Marianne