29 Juli 2003

Blødsødent familiepjat med røde pølser, badehåndklæder, grillkul og slappe maver...

... lyder som ren misundelse, bare fordi nogle få dykkersyge personer ikke forstår at klubliv er lig med alsidighed..

Ankommet til svømmehallen ... startede jobbet som parkeringsvagt. De fandens til fodbold fanatikere der ikke kan bære deres udstyr fra P-Pladsen til omklædningsrummet, parkerede igen foran garagen. Så selv hvis der havde været en til at sejle Havgassen, kunne den ikke komme ud.

Netop dette med at sejle Havgassen antog form af mildt, hårdt, .... til voldsomt trusselspræget press. Men både Allan og jeg modstod, vi havde begge taget grillmaden med og skulle kun snorkle. Mariannes forsøg på at overtale Nikolai gik ikke ... kvindlig charme har åbenbart også deres grænser. Da hverken vold eller charme hjalp, koblede de dykkersyge gummibåden efter en dyt og kørte til Humlebæk, for at dykke på vraget Sjælland.

Inden afgang skulle navigatoren lige indstilles og afprøves ... og selv manualen måtte frem. Afsted, med dem, så kunne vi andre komme til. Strand dyk og kim afsted med to flasker! Nåja, sønnike skulle lige prøve et dyk.

Afsted til Hornbæk. Først kanonlavetten og så tilbage til den anden P-plads. Inden da skulle vi lige have aberne ned fra træerne.

Dejligt, med let vind til naturlig nedkøling. I vandet og nyde det .... spøjse kommentare om at hvide Havbassebadebukser står godt til mine hvide ben og arme! De andre kuldeskære hoppede ud med våddragter og diverse drabelige mordvåben.

I forsøget på at være smart havde jeg taget mine våddragtssko på og de store finder. I klædte hvide badebukser, sorte sko, abc udstyr med gule finder og kameraet drog jeg ned over stranden ... sandstrand, ingen af de der sten som Marianne ældzker at rulle rundt i ;-) hindrede min vej. Hvilket ikke afholdt andre fra at komme med kommentare om moderigtig badning .... o.l.

Det er ikke nemt at dykke med våddragtsko på, den opdrift det giver, kræver nogle gode benspark ned til 2-3 meter, før at det ulignes.

Ud i 20 grader varmt vand ... lettere grumset, pga. bølgerne. Langt ud, længere ud og længst ude, stadig ikke megen dybde og sigten var kun god nede på 3-4 meters dybde.

Efter 30-40 minutter, vendte jeg om og satte kursen ind imod kysten .... netop advaret af Lennarts søn, om en brandmand ... dykkede jeg ned i modsatte retning. Nede søgte jeg efter motiver og kiggede bl.a. på endnu en brandmand. Inden jeg fik lejelighed til at reagere kom knægten hurtigt ned foran mig og fortsatte tilbage opad og lige ind i brandmanden. Ikke godt.

Oppe igen, kom Lennart tilbage med en duk eddike og alle andre kom med gode råd i mod brandmandsforbrændinger.

Optænding af grill er ikke nemt ... først skulle vi lige afgøre hvilke af alle de med og indkøbte "griller" der skulle tages i brug. Og så vinden, et sted i læ er ikke nemt, men opbygning en læskærm af adskillige medbragte stole. Tændstikker, en pakke til alle de dersens "griller". Min grill udnævnte den tidligere kasser straks til klubgrill ... godt han ikke har kompetancen ellers ville jeg jo ikke have mere grill.

Herligt med solnedgang, grillmad der nydes med god appetit og i godt selskab ... det bør vi trods de dersens dykkersyge klubmedlemmer gøre noget oftere. Vi behøver ikke tage langt væk, Lennart har udtalt at det er nemmere og uden sand hjemme hos dem.

Henrik R