24 Juli 2003

Ceylon ... øvelse i vragfinding

Billedeserie

"Det hjælper ikke at skrive søde" udtalte Kirsten næsten inden hun fik sagt goddag!!! Videre havde jeg lovet at holde mobilen tændt, da Marianne lige skulle affærdige en patient inden afgang ... burde ikke tage lang tid ... vælg aldrig en dykker til læge. Hun ringede lige som jeg skiftede batteri på mobilen. Mærkeligt med en besked i samme øjeblik telefonen tændes igen efter 20-30 sekunders afbrydelse. Synes nok lige at dykket startede godt. Ud med de af Kirsten dagen før toppede flasker, ud med gummibåden og frem med Havgassen ... nu skulle vi afsted 7 mand i rigtig båd, så noget kommer der af at læsse email ud i hovedet på Hr. Pilegaard og andre :-p

Morten, Kirsten, Kim og Kim kom som aftalt og Karsten og Marianne ville støde til i Rungsted. Så hele den sædvanlige mølle med båd i vandet, læsse udstyr osv. Ud til Hvenprammen, hvor nogle andre allerede havde sat et skilt op med optaget. Efter nogen forskellige forslag valgte vi at sætte kursen imod Ceylon.

Her gik det lettere beværligt ... kunne ikke så'n lige få navigatoren til at gøre som jeg ville have den til ... viste de rigtige vinduer, men sporet var forsvundet ... rodede noget rundt indtil Kim fik trykket på et eller andet så det virkede .... så ledte vi 2 kabellængder for langt imod vest i omkring 20 minutter ... og vupti med lidt zoom ud og ind, fik vi fat på den rigtige position og fandt vraget. placerede loddet i stævnen og sendte Morten og Karsten ned for at binde på.

Ventede 10 minutter, fortøjede Havgassen til bundtorvet og sendte Kim og Marianne ned for at kontrollere de dersens tech dykkere med dobbelte flaskesæt 2*12 ... ikke noget at sige til at Karsten medbringer sækkevogn på ethvert dyk. Endelig Woelders velanbragt i snor hos Kirsten, samt jeg og mit kamera ooO (dejlig stille dykkermakker) i vandet.

Let strøm i overfladen, mindre på vraget, sigt på 3-4 meter, Kvabso, erimitkrebs, tangsprell, ... to gange rundt om vraget. Dog første tur på indersiden da jeg kom til at ligge i kølvandet på de andre, så jeg valgte inderbanen. Efter 26 minutter var vi igen ved bundtorvet 105 bar på flasken, så jeg lagde mig lidt væk og forsøgte at få et bedre billede af kvabso'n ... kikkede dog lige efter de andre og så at de gjorde anstand til at binde af!!! Lod kvabso være kvabso og svømmede over til torvet. Her kom jeg i sandwich imellem Kirsten og Kim, som stadig hang sammen med makkerline. Forcerede opstigningen forbi Kirsten .... hvordan de så begge endte over mig på sikkerhedsstoppet forbliver en gåde.

Vel oppe ... gik det som vanligt .... sidste hold får ikke en chance ... der sejles straks imod havnen. Morten førte os sikkert og næste tørre i havn. Vi lod ham sejle imod at han lovede at komme på søndag .... nogen skal jo trække Havgassen. Efter at PPP og Manley begge har meldt ud at de vil hellere holde ferie.

Samstemmende udtrykte alle at det var rart selv at prøve at finde et vrag ... noget langsommere end når Manley bruger 10 minutter, men vi kan også ... eller så ville de bare trøste en langsom vrag finder ;-)

Tak for et godt dyk.

Henrik R