13 Juli 2003

Den er søger skal findes ...

Beretningerne skal helst skrives af nogen der synes det er sjovt ... og netop i dag synes jeg ikke det er sjovt ... grunden, nåja ... men inden vi kommer så langt vil jeg til mit forsvar sige at vi kom ud og hjem, endvidere fandt vi så'n på rundturen osse de andre, flere gange sågar! Ved nærmere eftertanke ku overskriften ændres til "Hvorn en Havbasse ikke skaber sig venner i dyk kredse".

Efter flere dages hårdt pres fra Per, nåede vi til Søndag morgen ... lidt rigelig vind og sol, og ingen der ku trække Havgassen. Vel fremmødte ved svømmehallen blev det besluttet at tage til Kullen, til Ablahamn. Gummibåden med to mand til Hornbæk, resten i biler med udstyr til Mølle. Herfra læsses udsstyret i båden og der sejles rundt om pynten til Ablahamn. Med forventningen om en hård tur, var det Henrik, Per og Flemming der turde tage vejen over Hornbæk. Med fordelingen i biler in mente blev det Per og Henrik R der vandt båden.

Klar til afgang kl. 9:00 ... noget må mangle. En hurtig optælling fandt ikke noget. 8 fra svømmehallen, med udstyret samt Karin's og Johns flasker. Karin var tidligere kørt hjem for at hente John og børnene. Af sted til Sverige ...

I Hornbæk var der forbavsende lidt aktivitet, Hillerød med deres Hårek navngivet "Sleipner", sku til Gilleleje og dykke på et vrag. I med traileren ... !!! selv med Opel'ns baghjul i vandkanten var traileren's hjul kun i til navet. Og tro mig båden er ikke til at rokke ned fra det høje læs. En rask beslutning ... line omkring bilens krog til traileren og af med den .... PER!!! Nøj hvor var det glat, men traileren kom så langt ud at båden næsten flød ... et kraftigt skub ... og tre til. Endelig flød den. En tør ikke spørge hvad de dersens dykkere fra Hillerød mener om Havbasser og deres håndtering af både. Alt rigget til, bilen parkeret ... og et sidste tjek inden den forventede ubådsfart.

Ud af havnen lige efter en Hollandsk ketch ... sikken pige der på dækket .... navigation er sku noget ondskabsfuldt noget ... Navigatoren ville partou væk fra Ketchen. ... men efter et par minutter var selv pigen glemt, anstrengelserne ved at holde tænderne på plads i munden, og en selv om bord, krævede fuld opmærksomhed. Under land dannede bølgerne et vaskebræts lignende mønster ... farten var ikke meget over planing, men helt nøjagtig ku vi ikke bestemme den, navigatoren satte ud efter en kort kamp imellem den og gummibåden. Efter en kort pause tændte vi den igen ... den holdt i noget der lignede 3-4 minutter ... så sloges den og båden igen. Efter 15 minutters sejlads og en kort pause fortsatte vi igen. Nu blev der bedre forhold med større afstand imellem bølgerne og selv navigatoren og båden opførte sig anstændigt.

Efter et bytte sejlede vi igen efter navigatoren og ankom til Mølle efter 67 minutter, en tur vi senere på dagen gennemførte på 34 minutter inklusiv 2 pauser. I Mølle var de andre ankommet 10 minutter før os. Båden blev lastet og Bugge spurgte om vi viste hvor Ablahamn ligger .. og ja har været der to gange før. Af sted, af sted ... nu som ubåd, med absolut nedsat fart og bølge op og bølge ned, ..... hele vejen op forbi Fyret ... og så på den anden side dejligt planende, med kølige afvaskninger ... herligt solskin. Ind i bugten og jo et svensk dykker hold gav lov til at vi måtte dykker der ... ud med udstyret og undre sig over hvor de andre blev af. Færdig, forespurgte jeg hvilken bugt vi var i og de dersens svenskere mente vi skulle spørge deres dykkerleder som netop var ude at dykke. Per tog benene på nakken og spændende op ad skrænten.

Imedens hjalp jeg den netop opdykkede dykkerleder med at holde deres båd som havde revet sig løs ... efter nogen tid, lykkedes det at genfortøje deres båd og han fortalte beredvilligt at vi skulle til en af de næste bugte ... dette her var ikke Ablahamn. Fortøje gummibåden om og begynde at læsse flasker og grej i den igen ... oppefra kom Per og hjalp til ... så ud igen på de våde bølger. Ned til Ablahamn og de andres ironiske og lettere nervøse kommentarer om hvor vi havde været ... tænke tilbage på hende hollænderen, vi skulle være fulgt efter hende.

For nu at andre ikke skal komme i samme situation ... vil der blive placeret et lamineret kort, sammen med de laminerede vragbeskrivelser som længe har stået på ønskelisten til klubbensbåde.

Læren er: "Man skal ikke transporterer en flok dyksultne Havbasser til et andet land og under perfekte forhold, lade dem vente. Faktisk kunne de have fået to dyk, nu fik de kun et. Det er vist ikke lige så'n at der skabes venner i dykkredse!"

Inden vi ankom havde John taget en rundtur for at se om han kunne finde os. Rune havde ringet min mobil telefon der lå til opladning i bilen i Farum sønder og sammen. John, som desværre havde Karins nye mobiltelefon med, og Karin kunne ikke huske det nummer kom tilbage 10 minutter efter at båden var tømt. Nu fik alle travlt med at komme i vandet, til en dejlig svømmetur.

I overfladen var der ingen overflade, men en suppe af vandmænd. Og på bunden slangestjerner og det i mængder som enten ku få mig til at mener at der er kommet rigtigt mange til i år ... eller at jeg bare ikke har kigget efter den slags før. Pigget søsol, søpindsvin, konksnegle, erimitkrebs, rur, og utroligt mange flere interessante dyr og planter, desværre var der megen segmentering i vandet, så det var svært at få gode fiske billeder. Det blev også til en enkelt dykkermakker - noget en person på hadelisten skal glæde sig over. Der var også utroligt meget fiskeyngel i vandet, hele stimer, som dårligt flyttede sig ved gennemsvømningen.

Vel oppe igen, fylde båden ... tror nok jeg har fået nok af at slæbe flasker, måske skulle jeg starte en ny karriere som professionel golfspiller, de har så'n en makker med vogn og det hele. Ud af bugten ... og vådt, vådest og mest våd ... op til Fyret og medvind. Lufttørring .. tænkte jeg imedens vi uden megen gas på motoren med ustyrlig hastighed fløj afsted på ryggen af en bølge. Sikken den båd kan sejle. Ind i Mølle og stable flasker op på kajen ... så mange at Bugge begyndte at overveje større bil. Ud af havnen og i retning imod Hornbæk ... sikken fart en let gummibåd kan skyde ... gad nok vide om nogen ombord tænkte på Hollænderinden, eller bare aftensmaden.

I hornbæk havde vi teknikken i orden ... traileren af krogen, bundet på med torv ... op med gummibåden og ville så lige med håndkraft :-( Flere forsøg, og så bandt vi den fast og kørte den op. Det er lidt farligt så'n med en hænger bare i snor, det er faktisk rarest at have den ordentligt på krogen. Tilbage til Farum og tanke på vejen 22 liter benzin ... Se så'n havde Havgassen ikke ku ku.

Hjemme igen var de andre ved at være færdige med flaskefyldning. Ind med båden, og så regne prisen ud oprundet ialt 180 kr. per mand, til betaling af biltransport, benzin, og færgebilletter. En heldagstur til den pris og oven i hatten ka alle nu pege fingrer af ham der ikke aner hvor Ablahamn ligger!

Henrik R, en lettere hængt dykker.