19 juni 2003
En tilfældig torsdag til UV-rugby, svømme og motionstræning måtte halassistenten gentagende gange skride ind, ellers var det gået galt ... de stærkes ret skal stækkes.
1. gang var da Thomas skulle til at lege brandmand i baderummet. Nærmest som ved et tilfælde stod den stakkels halassistent i skudlinien! At han ikke blev skyllet ud af rummet kan kun skyldes at Thomas ikke lige havde brandmandsuddannelsen siddende på rygraden.
At der inden havde været benyttet alt i baljer, kander og skåle til at samle koldt vand i og bringe ... ikke nødvendigvis til saunaen, men derhen hvor det næste uskyldige offer var. Selv kom jeg intet anende ind i baderummet, hvor nogle unge mennesker ... ikke Farums håb .... forsøgte at hjælpe mig med afvaskningen. Det var egentlig et godt initiativ, hvis ikke lige det var for det faktum at de benyttede koldt vand. Heldigvis er jeg ikke så tung en havbasse at jeg ikke let og hvis jeg husker rigtigt elegant flyttede mig. Lidt senere og adskillige kolde afvaskninger senere lykkedes det at erobre vandkanden, foretage en strategisk kort afvaskning, fylde vandkanden og flygte ind i saunaen.
Prustende forsøgte jeg at belære Kim og Søren om deres pligter som forældre! Medens Bugge kæmpede sig igennem vandbadet og ind i saunaen. Lennart som åbentbart kender sin søn, flygtede inden jeg fik en chance til at belære ham!
Efter en længere end normalt varende opvarmning ... dristede jeg mig til at stikke hovedet ud af saunaen og .... opdagede at fokus var drejet over til Hjul og Thomas, som netop var i gang med vandslangen ... snigende med vandkanden over til den kolde bruser ... og fylde ... og så var det at halassistenten kom og lagde en dæmper på festen. De er modige de livreddere så'n at stille sig op foran en bevæbnet havbasse.
Vel tilbage i saunaen, nød jeg freden.
Men,
der
var vel ikke noget at gøre, en rigtig havbasse skal vel ud og spille
UV-rugby. Ud i hallen, snigende ... skulle nødig overraskes. Og det blev
jeg alligevel ... SILD! Og det i børnebassinet ... tror ikke engang jeg havde opdaget
hvis ungerne havde hældt koldt vand over mig!
Videre ud i hallen, heldigvis havde jeg en god undskyldning for ikke at lade
mig slagte i UV-rugby, min maske lå i dykkertasken, sikkert anbragt hjemme.
Men
hva var det ... en badering med ungerne, lige til at vælte ... fra ide
til handling ... ikke langt. Erobrede ringen og .... nååja, jeg måtte
kæmpe lidt. ... nååja, da Hjul kom til var det mere end lidt, men
.... nååja, da Bugge, nååja Manley, ... kim ... Søren ... og
alle de andre var det slut med at være sejrrig.
Hjul
og Allan ... hvem ellers .... kopierede Thomas og forsøgte sig med vandslangen.
Gad egentlig vide hvad de havde tænkt sig, vi var jo alle drivende våde
og mestendels under vandet.
Efter opsamlingen og rydningen af svømmehallen kun det konstateres, med en del forbavselse at alle havde overlevet. Kun Kim led under en albue i øjet, og selvfølgelig Manley's vinkelrettede finger, fra i mandags ... begge dele fik vi fri lejelighed til at beundre i Sverige - men det er en historie i kan læse om andet steds på siden.
Alt dette bare fordi Spiludvalget ikke mødte op med en plan for aftenen. Vi afholdt dog den sædvanlige præmiering af de aktive og drak den i klublokalet
Henrik R.