Fremmødet
var skræmmende, tale om Havgassen, Gummibåd og Titannic II, på
et tirsdagsdyk! Men DMI ændrede det behov, sydlige vinde, 3-6 sekundmeter
og strøm i Øresund. Beslutningen blev taget, ikke båd. Torben
meldte straks fra. Alle andre, selv Kim stormede ud i bilerne, kørte
afsted til Helsingør, til Kronborg.
Hurtigt i tøjet, dvs. deres udsendte så sig nødsaget til at dække begivenhederne fra et sikkert sted på land. Nogen må ofre sig for at beretningerne når deadline - den rigtige grund var at vinden, som stod ret ind i Kronborg hullet. Samtidig sejlede færgerne mere sidelæns end fremad. men det afholdt ikke de andre fra at mener at der kunne dykkes, og for at bevise at det kun der stormede de alle i vandet.
Nogle
af de ny Havbasser, måtte lige nyde godt af diverse overskud fra andre
- briller, bly, kompas var ikke lige hvor det skulle være. Og Sten som
ellers har alt det bedste, elelr er lige ved at have givet Konen blomster nok
til at erhverve sig det, måtte nedtrykt erkende at BCD havde set bedre
dage. Men afsted gik det. Dog ikke inden at Henrik R. fik ændret sit grundsyn
på fysiken, Ken dykker med 22 (toogtyve) kg bly! Selv vores reference
ud i vandfortrængning bruger kun 16 kg. Ikke desto mindre måtte
Ken vente til vi fik ombygget adskillige blyvægte for at kunne opnå
denne formidable vægt!
Skulle
nogen være i tvivl om hvem der er nye og gamle, vil jeg da gerne hjælpe.
Kim er gammel, dog ikke set ret tit på dykkerturene, men han passede stadig
sin konfirmationsdragt, og ikke som Manley der storskrydende stig ned i en ny
formsyet dragt.
Endelig
fred på land alle holdene i vandet, selv familien hvis aften ro på
stranden vi havde forstyret havde fjernet sig ... kun Ken pga. vægtene
manglede, Han ventede på Manley som lige tog en sight seeing tour....
og så kom Rune og Bent op, ikke et øjebliks fred. Afsted med Ken
og Manley ... og samtidig udsat for massivt press fra Bent ... dykkerledere
har det hårdt. Han ville have sin nøgle til bilen ... den han et
øjeblik før så mindeligt havde bedt mig overtage!
Udsavnet fra første hold ude af vandet, faldt meget enslydende ud for ale de efterfølgende hold, 3 meters sigt, en del fisk, og megen strøm, samt rart at være i vandet igen. Noget positivt skulle de jo sige.
Pakke,
vente på Sten, Kirsten og Ken der alle lige skulle have deres logbøger
fyldt, sten på 380 eller flere og Ken og Kirsten lige startet på
logbog nr. 2, dyk nr. 22. Der er snart udsigt til øl. Tilbage til klubben,
vi snig os hurtigt forbi de gyldne måger, ingen pauser, nej hjem og fylde
flasker, samt betale 35 kroner for en dejlig aften.
Henrik R.