Vi mødte talstærkt op i Farum kl. 8.30 søndag morgen. Det blev enstemmigt afgjort af havbasserne at vi ikke ville have ællinger med, dem der mødte op blev sendt hjem. De havde ved tidligere dyk givet os rigeligt med besvær.
Hornbæk, tredje parkering til venstre mod Helsingør. Kirsten Ninn og Henrik Lund blev tostemmigt udnævnt til dykkerledere, Mikkel Ninn og Ken Ninn blev ligeledes tostemmigt udnævnt til observatører. Standby-dykkere og bådførere meldte sig frivilligt. Høj sol med bitte vind. Blæsten aftog så der under vore dyk næsten var vindstille. Vi delte os op i to grupper og inden for hver gruppe i hold a' to. Vi havde dobbelt så mange dykkerbøjer med som vi havde behov for, men det er rart at dykke med marginaler. Har man dykket med Marinedyk ved man hvad sikkerhed betyder. Halvdelen af holdene dykkede før kaffe og bolle, den anden halvdel efter. Da alle havde fået sig et første dyk var der frokost på den gamle bunkers, hyggeligt. De nye Havbasser klarede sig fint og fik megen ros. Efter eftermiddagsdykket trak det op, men regnen kom heldigvis først på vej hjem.
Havfauna var fantastisk og af det der gjorde mest indtryk må jeg lige nævne: Pleurobrachia pileus, myoxocephalus scorpius, stomphia coccinea, H. erectus c. vaders, Canus canem, Pleuronectes platessa, Asterias rubens og endelig en Syngnathus typhe.
Tilbage til Farum kl. ca 17 og fylde flasker. Det var en spændende og
hyggelig dag og mit første rigtige dyk som havbasse.
Ps. Webmasterne ønsker de ny Havbasser velkommen i klubben
... når der er givet indkitning :-)