11. september øhh nå nej Maj 2003

Den sande beretning fra en neutral observatør om;

Afprøvningen af Havgassens operationsradius

Billederne er taget af Sten og klik her for at se flere.

Det begyndte rigtigt godt. Vi mødtes i svømmehallen i god tid, men desværre var kompressoren optaget og luftbanken ikke fyldt da de nye elever allerede var i gang med deres flasker. Nå vejret var godt og ville bare blive bedre så vi kunne vente. Båden sendt af sted mod Hornbæk og resten fyldte de sidste flasker. Omkring kl. 0950 kom vi endelig af sted. I havnen var båden i vandet og det tog ikke lang tid at få den pakket og gjort den klar til afgang. Men alle sad bare og så på hinanden så jeg måtte på trods af min status som observatør tage ordret og forklare at jeg af bestyrelses havde fået besked på at holde mig i baggrunden og en anden derfor måtte tage rattet og ansvaret. Efter 10 minutters total stilhed kunne PPP ikke mere og tog rattet og førte båden imod Taifun som var vores mål. Ca. 20 sm derop så der måtte være nok med de over 100 l benzin i tanken og de 20 ekstra vi havde med i dunken. Hvis det gik helt galt havde vi muligheden at gå ind i Mölle havn på vejen hjem og tanke, alt så lyst ud og båden gik fint af sted med omkring 23-25 knob.

Efter 17 sm begyndte motoren at hyle op og efter lidt tid finder vi ud af det er noget med benzin tilførelsen, benzin filteret blive bypasset og det gik bedre, lige inden båden var klar igen var kursen lagt om imod Holmen VI, men nu da den sejlede igen blev roret lagt om mod nord igen og 10 minutter senere var vi fremme ved Taifun. Vraget blev fundet meget hurtigt og første hold sent i vandet for at binde på. Desværre for dem lå dræget ikke helt på vraget så de kom op igen, nyt forsøg og dykkere sendt ned igen og denne gang uden problemer. Dykning gik godt bortset fra at Torben havde huller i begge sine støvler og ikke kunne komme derned. Det var dog lidt kedeligt og der blev bundet af for at tage næste dyk på Holmen VI. Benzin standen blev tjekket og det så ikke godt ud. PPP fralagde sig straks førertrøjen og Niels tog den på.

For at gøre en lang historie kort løb vi tør for benzin ca. 2 sm nord for Kullen, hvorefter vi fik tjekket vores VHF radio og fik fat i Søhesten der dykkede på Kullen. De var så venlige at låne os 22 liter benzin så vi kunne komme til Mölle. Så gik derudaf igen bare for at opdage at man ikke kunne købe benzin i Mölle. På dette tidspunkt var vi ret tæt på Mytteri ombord da vi også var løbet tør for øl og det så ud til at vores andet dyk ikke blev til noget. De rare dykkere fra Søhesten ville følge efter os trække os ind hvis vi løb tør inden vi kom til Hornbæk. Vi kom ca. 3-4 sm ud og så var de sidste dråber brugt og vi skulle trækkes de sidste 7,5 sm i havn. Det tog over en time (stadig ingen øl) men vejret var perfekt så vi kunne få lidt sol på vores kroppe. Vi fik alle set Allan J. ringorm, de er ellers ret sjældne nu om dage.

Vi kom da i havn og fik betalt for hjælpen, pakket sammen og sat kursen imod Farum uden der skete andet.

Jeg ved ikke rigtigt om jeg har tid (og råd) til at bare være observatør en anden gang. På trods af det skete var det jo meget hyggeligt alligevel.

Manley