Efter sidste week-ends succes mødte vi med alle forventninger i top op kl. 9:00 i Marina dyk, Sidste week-end var det Jimmy der var instruktør men han var taget til Rødehavet så vi skulle have Søren og hans kone Anette. Planerne var ændret så vi skulle på båd dyk i stedet for strand dyk.
Afsted til frihavnen hvor Tony ventede og vi fik læsset båden (jeg har mere bagage med til et enkelt dyk end jeg har til 5 uger på Grønland hvor jeg både har arbejdstøj ,vandretøj og pænt tøj med), og så sejlede vi derudaf vejret fint solen skinnede og det var næsten havblik.
Vi kom ud til koordinaterne for et vrag som det var meningen vi skulle dykke på og vi sejlede frem og vi sejlede tilbage og så om igen så dumpede de ankeret til bøjen og trak den hen over bunden men lige meget hjalp det, der var intet vrag der den dag, så da vi havde gjort det en time til halvanden, sejlede vi ind under Hven, det blev bøjen sat og så skulle vi ned på bunden.
Første hold hoppede i Hans og Ken og de forsvandt da de havde været
nede 10 min hoppede næste hold i Thomas, Henrik L og Søren de forsvandt
også ned. De kom dog op ret hurtigt det viste sig at Thomas havde sprængt
sin trommehinde da han nåede 10.5m så han kom ombord igen havde
det rigtig dårligt svimmel og ondt. Så pludseligt kom en stor aflang
rød tingest til syne i overfladen det viste sig at være Hanses
dekobøje (med den størrelse og farve kunne man tro det var tegn
på farer).
Det var begyndt at blæse lidt og der var kommet lidt mere strøm
så 3. hold ( Anette, Jacob og Kirsten ) ventede på at 2. hold kom
op det gjorde de uden flere problemer, så hoppede vi i svømmede
over til bund tovet og lod os glide de 15m ned til bunden underlig fornemmelse
at passere springlaget, der var ikke det store vilde at se på bunden,
men bare det at svømme rundtvar spændende, det var en fantastisk
opstigning og specielt (frivillig) dekoen var lettere end jeg havde troet, man
kan faktisk blive hængende på 3m, sådan ret stabilt. Vi kom
op og sidste hold kom i Flemming, Karsten og Søren, de var ikke mere
end kommet i, førend Tony fiskede bund tovet ind, det fik Hans til at
gå rund som løve i et bur, til sidst satte han sig op på
taget af bådet for holde udkik, det var blæst en del op så
der var krusninger på vandet, der gjorde at vi ikke kunde se bobler(vi
kunne dog høre Hans syde og boble), da de endelig kom op eller blev opdaget,
var de små prikker i horisonten, de havde endog forsøgt at tiltrække
opmærksomhed med fløjte, de kom ombord og vi satte næsen
hjemad.
Det havde været en lidt blandet oplevelse hvor vi nok fik en ide om at man ikke skal slække på sikkerheden, det mest triste var dog at Thomas nu ikke kunne være med de næste dage. Men, trods alt, dykning er fedt.
Kirsten