23/3-2003
Søndag 23 marts, solrig dag med dyk.
Dagens dyk var til halv pris, dvs. dyk nr. to i min karrierer som dykker og ælling.
Da jeg søndag morgen kørte fra Værløse viste termometret minus 4 grader. Temperaturen steg dog kraftigt i dagens løb og det var 15 grader varm på vej hjem fra dykkerturen. Vi mødtes lige efter otte ved Havbassernes garage i Farum. Der var mødt talstærkt med havbasser frem, det gjorde os ællinger trygge så vi havde erfarne makkere på vor anden tur. Flasker (luft og øl) og udrustning på plads. Så få biler som muligt, fordeling af passagerer og af sted til Helsingør. Vejret var om muligt endnu bedre end dagen før.
Da havbasserne kom til Neppedam var der mange dykkere der havde fået samme ide. Alle var dog hensynsfulde og venlige så ingen ubehagelig trængsel. Da vor båd endelig dukkede frem var holdinddelingen på plads, og de første fem par gik i vandet. Vi havde kun fire dykkerbøjer med, så Karin og Jakob skulle dykke uden bøje, jeg blev sat til at holde øje med deres luftbobler i overfladen. De Havbasser er fantastiske, tænk at de kan se bobler i overfladen på 50-100 meters afstand i let bølgegang. Hans, som dykkerleder virkede dog lidt urolig. Jeg var med i anden gruppe med Henrik Manley som makker. Meget behagelig havbasse og en meget afslappet samt rutineret dykker. Jeg var vist for let, selvom Henrik sagde jeg var for tung. ”16 kg!! den går ikke kammerat, jeg skal nok få dig balanceret ind så vi kan plukke nogle kilo væk”. Det endte dog med at Henrik anbefalede mig at købe to ekstra kilo. Det er fisk og ikke fugle vi skal studere. Jeg havde øvet mig flittigt på makkercheck, 77444 dagen før så jeg glædede mig til at imponere Henrik. ”Jeg går ind for dyk mere end check” sagde Henrik. Så vi røg hurtigt ned på bunden. Det var godt jeg nået at åbne første trin. Jeg havde forventet at det skulle blive rigtigt koldt, med de første dyk, men heldigvis var der kun en kortvarig stikkende kulde i ansigtet ved kontakt med vandet. Der løb godt nok en smule havvand ned ad ryggen og langs fødderne lige i starten af dykket, men det føltes som lunkent og ikke koldt vand. Vi kom ned til en 10,4 meter tror jeg. Henriks dybdemåler viste dog kun 9 meter. Vi kom vistnok relativt tæt på Padivraget, men her var sigtbarheden dårlig. Vandet virkede visse steder olieagtigt at se igennem, er det springlaget? Der var ulke der trykkede sig mellem muslinger samt en enkelt lille fladfisk der var forbavsende dvask når man holdt den i hånden. Smukt var det med solen der ramte havbundens vegetation. Jeg brugte tre gange så meget luft som Henrik. Men jeg tror at min oplevelse af Øresund var tre så stor, så det går vel lige op.
Da jeg kom op af vandet var jeg eksalteret, det var en fed oplevelse. Bent vogtede på pølserne som en hvalrossehan vogter sine hunner, det lykkedes dog at fravriste ham en enkelt med ketchup, da han i et øjebliks uopmærksomhed vendte ryggen til for at række efter øl. Pølsen varmede godt oven på det gode dyk. Dagen gik på hæld. Hjem til Farum med tomme flaske, men fyldte blikke. Jeg synes det er en god ordning med betalingsrutinerne, så da vi kørte i egen bil betalte Kirsten og jeg sammenlagt 20 kroner for to dage med dejlige oplevelser. Vi havde selvfølgelig også passagerer med.
Især alle vi ællinger og kutlinger havde en rigtig god dag med nogle vældigt inspirerende og rare havbasser og –gasse. Det er en utrolig klub-ånd der udvises. Tak for det.
Post’scriptum:
Jeg tror at de fleste på holdet nu har taget CMAS* certifikat, så jeg vil benytte lejligheden på egne og de øvrige ællingers vegne at takke de engagerede kursusledere Hans Jessen Hansen og Jakob Hermansen. De to kan bare undervise. Husk at rose dem så de fremtidige hold også får glæde af deres personligheder, gode pædagogik og ildhu. Hans med sin fokus på sikkerhed og lange historier der stort set aldrig havde happy endings, samt de finurlige dykkeropgaver med smølfere og bolde der ændre vægtefylde samt sammentrykkelighed. Jakob med sin hårde men retfærdige pædagogik. ”Du kommer for sent tag 50 armbøjninger som straf, og husk så at komme til tiden næste gang” og ”Den ABC prøve er ikke godkendt, der er stadigvæk vand i den maske, du må ned igen og husk så lige at masken skal være hel tom. Du må øve dig på torsdag for at du skal have en chance for at bestå”. Der var dog altid en varme og humor bag de hårde kommandoer.
Jeg har fået prøvet grænser af, men har haft nogle dejlige mandag aftener som jeg glædede mig til og vil komme til at savne. Tak Hans og Jakob.
Hilsen ælling og kutling Ken Ninn