En beretning fra det virkelige hårde liv, hørt i saunaen:

De sidder i fred og ro og nyder deres mad - vi kan for en god ordensskyld kalde dem Charlotte og Bo - deres lille dukkebarn ligger så fredfyldt og sover .... intetanende om de store katastrofer der er under opsejling.

Andet steds i landet er en håbefuld ung mand i gang med at planlægge UV-holdets fremtid. Som nu unge mænd kan drømmer han om at holdet skal bringes frem til fordoms højder og helst lidt længere. Den unge mand bør for god ordensskyld også udstyres med et navn så lad os kalde ham Stefan. Stefan gripper rask telefonen for at klarlægge holdets fremtid, taster hurtigt nummeret til Bo ... som endnu nyder freden, i sofaen sammen med Charlotte.

Hos Charlotte og Bo sker opvågningen brat, da telefonen, som lidt tankeløst er anbragt lige ud for dukkebarnet, ringer højlydt. Allerede inden det første ring er helt klinget ud, er både Charlotte og Bo på benene og ville begge været nået telefonen inden næste ring .... men desværre var stuebordet med tallerkenerne, glas og bestik i vejen. Alt dette endte med et brag på gulvet, medens telefonen lystigt startede med ring nr. 2. Og ved ring nr. 3 satte dukkebarnet i ren og skær sympati i med et vræææl.

Det skulle angiveligt lyde lige som Stefan under bruseren medens Bo ruskede hårdt i ham og samtidig skreg at han var skyld i tabt nattesøvn og to ødelagte tallerkener.

Vi konstarer at det ikke altid er let at være træner, hjælpe træner eller familiefar.