2/3-2003

Furesøen

Dejlig morgen med let snefald, kraftig østlig vind og ingen sol. Udstyret pakket og morgenmaden indtaget - nu skulle jeg være konge ... men for at gøre en lang historie kort, så lykkedes det ikke :-(
Tilbage til udgangspunktet, låse hovedøren, på hovedet i bilen, efter at have kastet udstyret ind, nu skulle der tæskes Katte.

Dvs. ikke lige med det samme, først skulle Peter Brandmand iklædes dykker udstyret, herunder selvfølgelig den altid medfølgende motorsav ... gad vide om han nogen sinde tager hjemmefra uden? Nå men det er en anden historie. Vandets hårdhedsgrad er af netop sådan en beskaffenhed, at der er intet mindre end et stort behov for netop Peter og en motorsav. Videre skulle det vise sig at kræve "masse" med stort M(anley) for at presse isbjergene ned under vandet. Bliver isen meget stykkere skal vi vist kræve at flere bøjer arm oftere i det kommende år.

Nå men hul i isen, to lægter, tønde med (skulle det vise sig instøbt) indhold,... og INGEN flagstang, ingen søm/eller skruer, ingen snor !!! Pokkers til kold ventetid, medens nogle staffeter løb i alle retninger. Det ente med at Arvid af bar stress sprang lynlåsen, ofrede nogle skruer, en skruemaskine og satte Lennart til at holde noget der lignede en del af et cykelstativ, hvorpå tønden blev ophængt.

Den opmærksomme læser vil nu forstå at vi andre oplevede fornyet håb om at kunne blive konge. Imellemtiden var Allen Jensen dukket op ... jeg tror han måtte have druknet sorgen over den dårlige vejrudsigt, dagen før for han talte næsten ikke og forsvandt uden at have sagt goddag eller farvel. Tilgengæld manglede både Allan Hansen og Bugge - ikke håb om meget trivsel.

Det lykkedes i en fortvivlet passage under tønden at tilranne en lille flaske Jensen, hvilket holdt humøret noget oppe, men den der havde indstøbt godterne i skum bør anvendes som tønde næste år - det var jo nærmest umuligt at få fat i indholdet. Dog lykkedes det Bo (jo, ham faren der har opdaget at mor og nyfødt barn tager mere tid end forventet) at få tønden ned, nærmest hel. Op igen, der var jo stadig en dykker eller to der mellem tænderklapren kunne komme med en morsomhed.

Da tønden endelig kom ned, var det med vanlig sikkerhed, Karin, PPP, Manley og vist nok Søren der, samt en fra rødehavet berygtet dybhavsdykker der kæmpede om skummet og dets indhold. Hvordan Karin overvinder de en del større herrer er mig en gåde. Men sammen med Thorbjørn, sad hun et øjeblik efter oppe mellem træerne og nød sejren.

Omklædning, sauna, og bad ... nyt menneske. Troede jeg sammen med en del andre havde forpasset nedslagtningen af børne tønden. Nogen havde dog glemt børnenes kølle, så jeg fik også lejelighed til at opleve deres begejstring og kamp om godterne ... Ikke dårligt, der var sågar slik til Bo og nogle af os andre mindre tilbageholdende voksne.

Ikke nogen dårlig start på dagen, også til kaffe med fastlavnsboller, Gammeldansk, øl, vand og ikke mindst præmiering af de stolte konger og prinsesser.

Henrik R.