04/11-2002

Topmøde i Farum !

billeder, hvoraf enkelte mere har med ælinger og tilskuer at gøre

Mandag aften var der topmøde i Farum Svømmehal. Farum mødte sidste års vinder af 3. division AUG. AUG stillede ligesom Havbasseren fuldt hold. Vel ankommet ved bassinkanten viste der sig dog store forskelle i holdenes forberedelse til kampen. Endnu engang blev vandet pisket hvidt og skummende af gæsterne, hvorimod Havbasserne på baggrund af tidligere tiders erfaringer fra elite og 1. division sparede på kræfterne og tog et par afslappede dyk til bunden. Ved kampstart var det således et par halv-kolde Havbasser der ivrigt kastede sig ind i kampen. Tempoet var højt - AUG svømmede og dykkede som om der var nogen efter dem - hvilket der vel også var. Havbasserne kæmpede bravt. Der blev for-checket til den store guld-medalje og passet på målet i en sådan grad at der ikke var nogle reelle scoringschancer for AUG. I front kneb det lidt med overblikket. Spillet gik for hurtigt og Havbasserne kunne ikke rigtig finde hinanden. Når vi endelig nåede modstanderens kurv var angriberne alene og modstanderne mange - mange bolde blev desværre tabt på denne konto.

Ved vores største scorings-chance valgte dommerne at trække i hvidt og spille med på modstandernes hold! I en situation hvor bunden var ryddet for hvide spillere (modstanderne), modstanderens kurv tom og en hel hær af Havbasser var på vej mod målet med bolden i hånden, valgt dommerne at se bort fra fordelsreglerne, fortolke reglerne som fanden læser biblen og dømme frikast MOD Claus for at få revet en svømmefod af !!! - Havbasserne modtog, med rette, ikke dommen særligt imødekommende. Dommerne kom fra Hajen, som er en klub vi normalt har det fint med så vi var naturligvis noget uforstående overfor at få en sådan medfart. Måske var årsagen til bort-dømningen at vi ikke havde bestukket dem nok, som ved tidligere kampe, eller at vi så sent som fredag aften udviste et par af deres spillere under deres kamp mod Roskilde (som Hajen i øvrigt vandt 11-0) - under alle omstændigheder er det hele Hajens skyld og de bør sendes på dommerkursus :-)

Da Havbasserne i starten af 2. halvleg var blevet varme, kom der mere styr på spillet. Bort-dømningen fra 1. halvleg var glemt og tempoet var stadigvæk højt, men der blev både dykket og spillet mere. Havbasserne fik et par gode chancer i denne halvleg og selvom det ikke blev til mere end chancer viste vi vores styrke i korte glimt. På hjemmefronten blev der passet rimelig godt på Manley, så heller ikke i 2. halvleg fik AUG de store muligheder for at komme nær vores kurv.

Kampen endte 0-0 og alt i alt var det en meget lige kamp, hvor vi med lidt ekstra træning, opvarmning og overblik kan vinde retur-opgøret i næste runde. Stefan kunne efter kampen fejre at han nu ikke kun havde været med til at tabe kampe og Søren kunne konstatere at han stadigvæk er i krise. Vi samlede endnu engang ind i en tom øldåse og overvejer nu at udskifte den dyre psykolog med et gæste-besøg hos ællingerne for at bringe motivationen tilbage til Søren. Blandt de skadede spillere var der enighed om at ingen havde ømme fingre efter kampen.

Endelig takker holdledelsen Birthe for det venlige udlån af Manley. Vi havde stor glæde af ham og værdsætter at han fik lov til at spille med.

Bo

Deltagere/plads/score Havbasserne - AUG (0-0) 

Manley (målmand)	0
Bo (angriber/målmand)	0
Mik (angriber/målmand)	0
Hans J (back)		0
Bent (back)		0
Jesper J (back)		0
Lennert (back)		0
Claus D	 (angriber)	0
Stefan (angriber)	0
Kim R (angriber)	0
Søren (angriber)	0

No bad guys.