4/8-2002

Kullen og Martina

Sol, ingen vind, havblik og en fantastisk sigt mødte os (10 havbasser i havgassen) da vi sejlede ud af Hornbæk havn med kurs mod Kullen og Martina. Dykkene var mindst lige så gode. Men Hornbæk havn var/er plummerrådden og stanken var mildest talt ulidelig. Da flere andre dykkerbåde også skulle dykke på Martina besluttede vi hurtigt at sætte kurs direkte på Kullen.

Efter ca. ½ times sejlads nåede vi frem. Ankrede op og første hold var hurtigt i. Et fantastisk dyk med masser af liv og fauna. Der var ikke bare én men rigtig mange torsk, langer, havkarusser, hummere, taskekrabber, tunger, rødspætter m.m. Efter min opfattelse og flere andres, det bedste stranddyk til dato.

Herefter afslapning i det dejlige solskinsvejr med en flot udsigt til Kullen. Så kan det ikke være bedre!

Og så afsted til Martina. Igen et fantastisk dyk. God sigt og ingen strøm af betydning. Ned på vraget og kikke ind gennem døråbninger. Op på broen og kikke ind i styrehuset hvor alt næsten står som da den sank. Bærer tydeligt præg af kollisionen. Lidt ned igen og så op på siden hvor vi lå og studerede en flot sej der nysgerrigt kikkede forbi. På vej op af torvet kom to dykkere ned fra en anden dykkerbåd. Ganske rigtig, vi havde fået selskab. Fuld fart hjem gik det til en ildelugtende havn. Men hva' gør det når dykkene var super !!!!

Peer