Klubdyk den 27 maj 2002
Niels og Henrik
27-05-2002

Billeder  

Efter en del skriverier på mailen, blev det besluttet at turen skulle starte kl. 17.00 og ikke kl. 16.00 fra Rungsted. Turen gik til Ven-Prammen.

Alle fremmødte var klar til præcis afgang. Det var længe siden Hans havde dykket, ikke siden Lysekill, så han havde glemt inderdragten. Han fik lånt undertegnedes svedundertøj. Håber det varmede. Dette skulle blive starten på en tur hvor næsten alle skulle glemme et eller andet.

Et medlem som ingen havde set i 3 år dukkede også op. Det var Ole Hjort. Velkommen tilbage.

Med Peter ved roret gik turen direkte til den rigtige position. Godt gået Peter. Peter og Ole skulle binde for, men jeg tror kun at det var Peter som bandt på, for Ole kom slet ikke ned i første omgang. Er der nogen som kan gætte hvad han glemte ???? Det betaler sig at holde dykningen ved lige hele året. Andet hold Torben og Jørgen var klar til at gå i vandet, men man ser nu ikke særligt godt uden briller. En detalje som Torben nok ikke glemmer næste gang. Han lånte Hans's brille. Hvad skulle Hans så dykke med ??????. 4. hold var Peer og Henrik. De var næsten klar til gå i vandet da en af dem havde glemt, ja hvad tror i ??? Blybælte, ja hvad ellers. Personens navn er red. bekendt. I mellemtiden var Peter og Ole kommet op. Ole havde helt glemt at det var koldt at dykke i Danmark, men nu håber vi ikke han taber modet allerede. Sidste hold var Hans og undertegnede. Han havde jo lånt sine briller ud til Torben, så hvad nu ? Nu var Ole behjælpelig. Vi fik et rigtig godt dyk på 28 min på bunden, så mere kan man jo næsten ikke forlange.

Hjemturen gik som i søndags. Henrik havde jo været skadefro overfor Bent og Steen, da Manley havde sejlet, men selv glemt, at når Peter er bådfører er selv samme plads meget våd at side på. Nemesis. Turen sluttede ved svømmehallen, hvor en del af os også tog et spil UV.

Niels