25/3-2002
Mandag morgen koldt, ~2 grader frost på bilen,
råt og dog skinner solen! Faktisk skyfri himmel og solen ikke bare skinner, den
driver frosten fra ruderne og sammen med begejstringen for at komme af sted af
sted ... Sig bare binde gal, men det drejer sig ikke om turen til arbejde ... ud
på sundet for at dykke.
Jo, det startede med, at Allan
var ude og holde foredrag i en klub hvor vragdykning hører til i kategorien
ekstrem sport, der havde han opfordret til at op til 8 kunne komme med på en
tur og det skulle være i dag. Grunden til at jeg skulle med var for at binde på
og belønningen er mad og drikke. At der ikke var andre Havbasser der bed på
forstår jeg ikke!
Jeg havde overfaldet de tilbagevendende dykkere dagen før - dem med elever til at slæbe udstyr - og tilkæmpet mig to flasker, samt ca. 200 bars tryk. Kl. 9 skulle vi mødes på Rungsted havn, guderne måtte vide hvor, men et opkald til Allan opklarede at det skulle være ved mastekranen. Der mødte jeg op og undrede mig over fremmødet, selvfølgelig var Allan der men kun 2 andre - i det vejr!!! Vindstille, sol og en sigt der nærmede sig uendelig (se billedet og bemærk den blå himmel og det stille vand) - og så kun to (2). Det blev lidt bedre da der kort efter mødte endnu en op, men så gik jeg igen i baglås - den ene skulle ikke dykke!!!! Senere kom det frem at han var forkølet og derfor ikke ville. Det redede min dag, og de fremmødte var jo rigtig hyggelige at være sammen med og det er jo ikke deres skyld at de andre deltagere i foredraget ikke fandt tidspunktet eller målet interessant.
Efter en kort introduktion, hvor vi hver i sær nævnte vores navne kom grejet hurtigt ombord - mere tid skal der ikke til før at jeg havde glemt navnene på de andre, dog undtaget Allan, ham glemmer man ikke så let. Senere blev jeg sat på førsteholdet med Peter, så da fik jeg navngivet den ene igen.
Allan varmede stemmebånd og maskine op samtidig, fik stuvet et anker til sine russer op i en bil og lagde fra. Jeg fik lov til at tænde den af Manley udlånte Navigator og i øvrigt betjene den. Efter at vi var sejlet ud af havnen satte vi kursen mod Sinne Norfisk (WGS: N55:49,085 - E012:42,022). Det er umuligt, så hurtigt kan Tumleren ikke sejle, Allan havde jo lige startet med at fortælle om dykningen, dens personligheder, samt historiske fakta.
Bøjen klar med 26 meter line, kæde og anker (som vægt), det hele fastknyttet sammen, hen over et eller andet, tilbage igen, rundt, nord, syd, øst, vest ... småbrummen fra Allan - han nævnte ikke noget om dårlig navigering eller lignende men det var tæt på. Ud med bøjen, og forfra ... Der er den, tilbage efter bøjen og så tilbage og ud med den igen.
Førsteholdet gjorde klar og jeg gik først - det var nu jeg skulle vise hvad jeg havde trænet alle årene for. Let strøm, kraftig svømning og nedad. Omkring 12-14 meter sås bunden, men ingen vrag! Nede ved bunden, fik jeg øjenkontakt med min makker og samlede efterfølgende ankeret op, og svømmede mod strømmen efter det spor som ankeret havde trukket i bunden, 5, 7, 10 puha og der var skyggen jeg burde have set den noget før, men det var hårdt at trække læset fremad. Min makker hjalp godt til ved at have godt fat i linen lige ved kæden. Vi kom frem mod skroget lige ved stævnen, ankeret var landet 2 meter nedenfor, hvorefter det blev trukket væk under vores nedstigning (læresætning: svømning ned og la være med at trække dig ned). Skroget er faktisk ret højt 5-6 meter overbunden, op langs siden og ind over rælingen til en meget kraftig bom der ligger på tværs foran lastelugen. Her bandt vi på. Kontrollerede det jeg godt viste, det havde kostet luft.
Lidt rundt på dækket, et kig ned i lastrummet, jo beretningen fra dykinfo stemmer, masser af fiskekasser. Peter svømmede ud over bagbordsside mod agterenden. Jeg fulgte langsomt efter og en stenbider nåede lig at fange min opmærksomhed inden jeg nåede helt ud over siden. Tilbage igen og nyde synet af en flot rød/grøn spættet Stenbider og så efter Peter. Frem mod agterenden og tilbage langs styrbordsside. Peter lå og kiggede ved rælingen kaldte mig over og pegede på endnu en stenbider, meget rød omkring hovedet og halen, og nærmest hvid på kroppen.
Rundt om stævnen, op på dækket og kigge ind i forskibet og så desværre over til bundtorvet og op. på vej op svømmede en 1 cm lille fisk rundt om Peters maske, så tæt at han ikke kunne se den, jeg fik den til at bide sig fast på min hanske og senere på min HP slange. På cirka 5 meter holdt vi 3 minutters sikkerhedsstop. Vel oppe i båden kunne vi dårligt komme op før andet holdet ville i vandet - vente ikke tale om.
Endelig fred til at pakke sammen, det er helt utroligt som to mand kan bringe uorden i tingene, bare fordi de vil i 4grader varmt vand. Vi sludderede hyggeligt videre - der hvor de andre slap er jeg sikker på, allerede her forsøgte jeg at hverve nye havbasser. Jeg ved godt at det er bedst med nogle der ikke er for aktive, da vi jo så snart skal kæmpe om pladserne.
Efter nogen tid kom andenholdet til syne igen, de havde haft en mindst lige såp god tur som vores. Jo de havde husket at binde af, så medens de herrer klædte om, sejlede vi mod Livlig vest for Hven (WGS: N55:53,624 - E012:39,537). Det var nu vi blev kategoriseret som Havbasser, vil i have en øl spurgte skipperen, jeg tog det naturligt som en kommando. Det synes ikke at være tilfældet hos de andre, som dog efterfølgende også nød en; der er basis for at blive havbasse - min næse snyder mig ikke.
Efter nogle få historier var vi der, og næsten med det samme fandt vi vraget og så ringede telefonen - der havde i nogen tid været dårlig modtagelse og så netop nu. Nå de andre fik lov og som det senere skulle vise sig gjorde de det rigtig godt. Da Peter og jeg kom ned fandt vi ankeret ca. 2 meter fra stormastens fod, der manglede faktisk kun en knude på. Vi fortsatte inden i skroget mod agterenden, så videre udvendig i modstrømmen på sydsiden af skroget her var der en god strøm. I stævnen gik vi i strømlæ tilbage mod agterenden. Så ind i skroget og kigge på endnu en Stenbider. Baggrunden er de meget kompakt pakket briketter der er firkantede med 3*3 huller i, de ligger som om en brolægger har gjort sig umage. Og så en tur på tværs og tilbage over siden ud i strømlæ og kigge på briketterne der ligger spredt over et meget stort område. De kolde fingre meddelte at nu var det på tide at vende snuden op - det er jo ikike alle der har tørhandsker.
Oppe igen,
samme cirkus som før, jeg gad nok vide hvorfor vi overhovedet fik lov at gå i
vandet i først omgang. Vi havde dårligt startet med at sludder før de var oppe
igen og påstod at de havde et dejligt dyk - tror de at de er så vigtige at vi
kun kan tale om dem. Et par kiks og en sluk vand senere, op med ankeret og
kursen mod Rungsted. Og så en kommentar om at Lennart havde forespurgt på mail
hva det var for noget mad og øl og at han sikkert gerne ville informeres når
jeg så ham næste gang, medførte en hektisk arktisk aktivitet og straks blev der
serveret Giraf og lidt efter en velsmurt leverpostej med rugbrød på begge
sider.
Jeg måtte dog hurtigt kaste maden fra mig for at få et billede af klubbens nye båd, den er sikkert sendt på prøvetur fra væftet.
Tilbage til maden og havnen. Lodsning og indpakning i bilen. Båden ud på plads, på rundtur i marineshoppen - uden at bruge penge, meget stor dreng og så hjem via Allans rækkehus.
Fantastisk dag - hvis ikke vi opnår 3 nye medlemmer så fik jeg i hvert fald en god dag på vandet.
Henrik Rasmussen