Kontingentet skal betales

Kontingentperioderne er omlagt til at være 1 november - 30 april og 1 maj - 31 oktober. Det bør øge chancen for at alle har råd til at betale deres kontingent til tiden.

Næste opkrævning forfalder 3. november og dækker for

aktive: i 6 måneder fra den 1. nov. 1999
passive: i 12 måneder fra den 1. nov. 1999
familie: i 12 måneder fra den 1. nov. 1999

Jeg vil fortsat opfordre ALLE til at melde Havbasse kontingent opkrævningen til PBS. Det gør det nemmere at betale til tiden og det bliver billigere for klubben. Giro og kontanter modtages om nødvendigt.

Heldigvis kan alle I der bruger PBS (tak for det!) glemme alt om forsinket betaling. Gebyret for forsinket indbetaling er fortsat 50 kr. Gebyrets størrelse afspejler det besvær og de ekstra omkostninger klubben har med at rykke medlemmer for forsinket indbetaling.

I kan altid sende mig en email eller ringe, hvis det er nødvendigt, at lave en specialaftale om betaling af kontingentet eller hvis I evt. vil melde jer ud af klubben.

Kassereren