Sladderspalten


Er "deadline" i Havbassedykkersprog det samme som at være i den anden ende af Karins makkerline?

Rygtet vil vide, at Bent (ham der bruger 15 liters flaske på stranddyk) nu har fået et så stort luftforbrug, at han ikke engang når ned på vraget, før han har brugt al sin luft! Måske bliver han første Havbasse med 2x15 liter!

Ved vores årlige flaskeeftersyn er der mange, der er bekymret, om der nu er kommet enkelte rustpletter, jævn rust, tærringer eller risiko derfor, i deres flasker. Et nyt produkt på markedet vil fjerne denne bekymring. Alting koster jo, og disse flasker kan fås for en bagatel på 16600 SKr.

Ja, det er ikke kun logbogen og timetælleren på kompressoren, der kan fortælle om, at der dykkes for lidt. Flere Havbasser har haft tid til andre aktiviteter. Det har så resulteret i, at der er flere Havbøbser på vej. Tillykke til Karin og John, Marianne og Juhl, ( og "konen" og Wiese ?)

Under et dyk med Mitch Jessen på Robert foregik det meste at min dykkertid med at skære fiskeliner af makkerlinen og finnespænder, mens Mitch stod på hovedet i mudderet. Det var meget rart at have en lille vestkniv, som er let at få fat på. Da vi skulle binde af, viste det sig at dræget var filtret ind i et lårtykt bundt af liner og tovværk. Nå men i gang med vestkniven! Det var dog som om at linebundet ikke svandt ind, derimod steg dekotiden foruroligende. Heldigvis havde jeg en rigtig dykkerkniv på benet. " Orca " hedder den vist og er i størrelse med Crocodile Dundee's kniv. Den kunne hurtigt klare sagen. Så det rigtige værktøj er vigtigt. En anden ting er så at vedligeholde kniven og altid holde den skarp. Men når vi dykker med "formanden" er det lige så naturligt at checke knive som at checke, at der er luft på flasken.

"Tæt på" ulykke i garagen.

Under den årlige oprydning i garagen, har Karin under et rengøringsmanisk anfald, fundet en - hvad hun troede var en sort tot twist - og smidt den ud. Derfor bringes her et billede af hvordan turudvalgsformanden plejer at se ud.


I forbindelse med svømmehallens ombygning, er der planer om at anlægge nordeuropa's største boblebad. Det kan gøres ret billigt, simpelt hen ved at udstyre "Boble-Bent" med et flaskesæt (2 x 50 l) og så lade ham svømme rundt i det eksisterende basin. Der skulle være mulighed for opleve dette intense luftbobleinferno, hver dag i ca 15 min. eller i det mindste så lang tid luften rækker. Det skal bemærkes, at det af hensyn til den begrænsede luftkapacitet. kun er muligt at opleve dette boblebad i det mellemste basin.

Rygtet vil vide, at Havbøsserne efter deres udelukkelse fra Havbasserens succesfulde UV-rugby hold, har søgt om optagelse hos Kredspigerne. Også her blev de afvist. Havbøsserne var for feminine.