Det er mig en stor "fornøjelse" at kunne byde velkommen til et nyt medlem af den berømte og berygtede forening "CHRASH TEST PILOTS". Optagelsen af det beærede medlem: HENRIK JENSEN er sket med virkning fra d, 20/09-98 kl 10.47 hvorfra han er at betegne som fuldgyldigt medlem. Vi ønsker ham alle tillykke med medlemskabet, men af hensyn til klubbens finanser og ønsket om en ny båd, håber vi dog ikke han vil gøre lyn-karriere inde for foreningen.

Det startede ellers så godt, 16 fremmødte dykkere på en søndag, ingen vind, og ifølge DMI ( ) skulle disen lette om formiddagen. Grundet det store fremmøde var planen derfor at tage til Kullen, således at de kloge kørte i bil og vi andre (4) måtte sætte livet på spil, og sejle i HAVGASSEN. Det så egentlig ret lovende ud med hensyn til vind og vejr, altså i havnen, for ikke så snart vi havde forladt Hornbæk havn, viste det sig (som sædvanlig) at selv ved vindstille, er det muligt finde nogle bølger af en anselig størrelse, lige præcis der hvor vi skal sejle. Det var muligt at DMI havde ret i deres spådomme, om at disen ville lette om formiddagen, men det var så kun for at blive erstattet af tåge. Det havde de vist glemt at fortælle. Vi havde ikke nogen GPS position på KULLEN, men hvor svært kan det være? Stik nord, ja der ligge Kullen, når man altså har sejlet langt nok. Vi måtte dog hurtigt konstatere at tågen var lidt tykkere end godt er, så for ikke at lide den tort, simpelt hen at sejle forbi Kullen, uden at opdage det, ændrede vi taktik, og lagde kursen lidt mere østlig. På den måde ville vi "støde" ind i Sverige og så skulle vi bare følge kysten til venstre, hvor vi skulle møde de andre i Mölle. Peter alias PPP, PMS eller hvad vi nu skal kalde ham ("kært" BARN har mange navne) lagde fra havn, som selvbestaltet kaptajn. Han begyndte dog hurtigt at kede sig, og med et nederdrægtigt fejt "trick", lokkede han Henrik Jensen til at overtage styringen. Tricket var den gamle kendte: HEJ! prøv lige at hold rattet! Hvorefter han skyndsomt forsvandt. Peter havde dog ikke noget imod efterfølgende at komme med "gode" simple råd: Bare sejl lige ud. Hvilket Henrik forsøgte efter bedste evne. PLUDSELIG! OHØJ, land i sigte blev der råbt, fra en af fartøjets letmatroser, hvorefter den nyudnævnte kaptajn, uden tøven, bragte HAVGASSEN til standsning. Der var ca. 3-400 meter ind til den synlige del af Sverige’s grund fjeld. Efter nøje at have studeret ekkoloddet, konkluderede vores kaptajn, at hvis vi ikke lå i sejlrenden, så måtte vi i hvert fald være meget tæt på, ud fra den betragtning, at der var 5 meter vand under "kølen". Sagen var klar! Bare til venstre, parallelt med kysten og så fremad, eller som Peter udtrykker det: Bare sejl lige ud. Der var dog en "lille" ting vi havde glemt at tage højde for, og det er det fænomen der hyppigt forekommer i svenske farvande, nemlig at ting der er der pludselig ikke er der og omvendt. Selv de svenske myndigheder har bøvlet med det problem i mange år, bl.a. noget med en u-båd de ikke havde set som pludselig var der, og så alle de u-både de havde set, men som ikke var der. Vi var ikke andet end lige kommet op og plane, da der lyder en lyd som ikke skal lyde i en båd, samtidig med at båden gør et ordentligt ryk. FANDENS også, som det ligger og flyder med mini u-både over det hele. Vi kunne i hvert fald konstatere, at skruen mest af alt lignede en krøllet sommerhat, og spidsen af "sværdet" på motoren var væk. Vi var jo lidt forberedt på at skulle støde ind i en u-båd, da vi som noget af det mest naturlige, havde medbragt en reserve skrue. Et ordsprog siger: Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Det var også rigtigt i dette tilfælde; for det var godt at konstatere at der ikke var så meget som enkelt stykke værktøj ombord, til at skifte skruen med. En golfbold, en tandbørste, en tube lim og en sten med hul i "rykker" ikke rigtigt, når man skal skifte en skrue. Men efter lidt søgen, findes en stump af en gammel skruetrækker og med et bundlod som hammer, blev vores chef-mekanikker (Karin) sendt i vandet for at foretage operationen, som i øvrigt gik godt og uden de "større" diskussioner med Peter, som stadig kom med "gode" råd. Lidt forsinket ankommer vi til Kullen, hvor de øvrige var ankommet i god behold, bortset fra den smule sved fremkommer ved at bringe sit udstyr ned til vandet. Resten af dagen forløb uden større problemer. Vi havde nogle gode dyk, og som sædvanlig var der masser af liv, og sigten var rigtig god og ikke nok med det, så blev vejret hen på eftermiddagen også ganske hæderligt. Faktisk var der flere, der uafhængigt af hinanden påstod at have set solen.