Forventningerne til dette dyk var kanonhøje. Morten Nyuddannet og jeg havde fået fornøjelsen af at blive guidet rundt af Karin i det utroligt spændende område ved Helsingnør bådudlejning. Vi havde hørt lidt rygter om, at Karin kunne nogle hemmelige tricks på dette divesite, MEN vi havde aldrig drømt om, at hun gad nedværdige sig til at vise det til pøbelen.

Dykkerplanen bliver udarbejdet af os alle, et snedigt trick fra Karins side, da hun ikke vil se ud som om hun rystede alle esserne ud af ærmet med det samme. "For at opsummere hvad vi sammen er kommet frem til, dykker vi som følgende"messerKarin beslutsomt, " vi dykker lige ud på 11 meter og følger kompasset stik nord, så svømmer vi lige ind i vraget af det gode skib Twin. Derefter svømmer vi ud på lidt dybere vand for at finde nogle af de tusindvis af nøgensnegle Manley og Jessen siger der er." På dette tidspunkt får jeg et lille jag i siden om, at der måske er noget i vejen. Manley og Jessen dykker i våddragt!!! Kan det være en afledningsmanøvre??? For Karin ved, at der ikke er et øje tørt når vores helt egne tegneseriehelte optræder på slap line? Habassernes helt egne antihelte LIVE!!

Næste spor kommer allerede ved udsvømningen langs bunden til de 11meter. Næsten uden at slæbe Morten får Karin korrigeret os skråt ud mod de 11 meter for at afkorte turen til vraget. Morten kigger dog flittigt på sit nye Uwatec digitalkompas, men jeg kan tolke på hans ansigt, at han tror der må være et drilsk magnetfelt her. Jeg tænker ikke videre over det, da jeg ikke ser det som det store problem, bare vi når de 11meter.

Vi finder aldrig vraget for pludseligt er der 13 meter dybt, og nye ting dukker op i den udmærkede sigt. Bunden bliver næsten fluorescerende hvid. Ja, det ligner næsten svovlbakterier, men hvad skulle de lave der? ELLER EN KÆMPE NØGENSNEG?!?!!!! Ak nej, det var en godt sprællende udgave af det nyeste hygiejnebind fra Libresse, med vinger.

Karin trækker videre, og jeg får ikke set så meget mere, da jeg som trediemand er overladt til min egen skæbne uden makkerline, og når man svømmer med Superkvinden Karin har man travlt nok med at se efter dem ellers er de pist væk. Jeg glemmer sent hingangne tur på vraget Robert, hvor Karins omgangstid - med mig sprællende i linen selvfølgelig - var 17 min ved rælingen. (Robert er næsten 90meter lang!!)

De næste minutter vil jeg også sent glemme. Bortset fra at bunden ligner et snelandskab har vi ikke set noget spændende i et stykke tid. Pludseligt materialiserer der sig en lille forhøjning i bunden på nethinden. Hvor spændende. På grund af den store dybde (14 meter) når jeg ikke at registrere andet end, at der er nogle flotte sønelliker på denne forhøjning (det er noget med at kvælstof under tryk sløver hjernen), før Karin med et finneslag er henne ved forhøjningen. Samtidig ser jeg en tyk stråle af sort vand samt toiletpapir og hygiejnebind srømme lodret op af forhindringen. Med et slår det mig at vi ligger klos op af kloakudledningen fra rensningsanlægget „Prøvestenen".

Jeg vifter kraftigt med lygten til Karin og hiver i Morten for at komme lidt på afstand, da det går op for mig, at Karin er ved at afsløre et af sine allerhemmeligste steder i Øresund. Med tanken om hvad hun kan finde på, hvis stedet er blevet afsløret uden hendes vilje og at hun prøvede at dække over det med sin krop, får mig til at svømme hjemover. Puha de følger mig. Karin laver afvigemanøvrer ved at kikke interesseret ned i bunden.Jeg benytter øjeblikket til at signalere til Morten om, hvor vi lige har været. Jeg vender måsen mod ham og laver kradsebevægelser på den, samtidig med jeg laver bræklyde og bevægelser. Jeg tøver dog kort, da jeg indser, at det kan tolkes, som om jeg ikke kan trække reserven og er gået tom for luft.

Resten af dykket foregår med dystre tanker, kort afbrudt af en kompasdiskussion med Karin om, hvad der er nord eller syd.Tvangstanker sniger sig ind på mig, da jeg kommer i tanke om at Morten dykker i våddragt. Får vi overhovedet dragten af ham inden han........????

Jeg vælger at gå i land et andet sted en Morten og Karin. Manley og Jessen må støtte mig da jeg rystende fortæller om dykket.Jeg græder dog lykkelig ud ved Manleys skulder, da han fortæller,at han har haft nøjagtigt samme traumatiske oplevelse med Karin på hendes første dyk med Havbasserne.

Karin og Morten sniger sig bag os om til bilerne, sikkert for at pålægge Morten tavshedspligt. Jeg tror imidlertid ikke, at Morten har fattet en bjælle og at han bare ville have troet hans lokale grillbar ikke havde skiftet shawarmakødet ud den sidste måned.