Pludselig og uden nogle form for varsel står redaktøren med et indlæg i hånden, den kendte verden glider lige så stille og roligt fra hinanden og han ved ikke mere hvad der er op eller ned. Med andre ord redaktøren er gået i chok.... (han klarede sig dog uden tilskud af ilt)

Først efter 14 dage kommer redaktøren til sig selv igen og kan begynde at gøre bladet færdigt dog ikke uden kuldgysninger hver gang han kommer til at se på side 10, dette forklare at bladet er lidt forsinkedet denne gang.

Efter lange samtaler og analyser om det skete er redaktøren nu kommet så langt at han kan tale om „det" uden at begynde at ryste igen.

Anette det var pænt af dig at komme med et indlæg uden at være tvunget til det, du kunne jo ikke vide at man først aflevere et indlæg efter at være hårdt presset og derefter rykket for det flere gange. Det er redaktøren vant til, og det kom helt bag på ham at stå der med et helt frivilligt indlæg.

Desværre er det ikke kun redaktøren der er blevet ramt af det skete, men også vores korrektur læser har ikke kunne fuldføre sit arbejde denne gang, pga. af den langevarige behandling af redaktøren.