Mike Maddens´s dykker centre CEDAM, er kendt for deres hule dykning, under sikker forhold. Mike Madden er pionererne i Quintana Roo, og den første der begyndte at uddanne huledykker. Når man vælger dykkercenter skal man være opmærksom på, der er sket adskillige ulykker ved huledykning. Dykningen i CEDAM er yderst betrygende, al dykning foregår i hold på max. 4 dykker pr. divemaster. Dive masterne dykker med 2 gange 12 liter flasker med 1,80m lang octopus på. Der må max. bruges 70 bar på vejen ind i hulen og 70 bar tilbage og 70 bar er til reserve. Til hver dykning er en grundig briefing. Man behøver ikke være specielt uddannet for at deltage på disse dykninger, men der er mulighed for at tage kurser i huledykning.

Jordlaget under Yucatan består af det meget porøse kalksten, som regnvandet i tusindevis af år har gravet gange og huler i. Der er verdens længste undervands hule-systemet, som hedder Sistema Ejido Jacinto Pat, det strækker sig over 60 km. Hullerne er generelt ikke særligt dybe op til max 20 meter. CEDAM dykker i adskillige huler, hvor af de har 8 foretrukne huler.

Det første dyk var i en åben grotte, Grand Cenote, hvor der på meget af dykket var muligt at se lys fra åbningen. Drypstene er meget flotte her og med lysskæret fra udgangen giver det en speciel effekt. Der er lever 2 slags fisk, en malle og en gubbi art. I de øverste ca. 10 m er vandet fersk og under det meget tydelige springlag, halocline, er vandet salt. Temperaturen er 25 C i ferskvandet og en grad varmer i saltvandet. Sigten er fantastisk god.

Vores andet dyk var den oplevelse vi havde drømt om. Det var i en hule der hedder Taj Mahal. Vi svømmede ind i en mindre hule som førte videre i en form for en flod, efter ca. 20 min kom vi til en hule, hvor noget af loftet var væk, og vi kunne kikke op i den grønne skov. Solen skinnede ned, det var simpelthen fantastisk flot. Videre ned af floden kom endnu en grotte, her var der et ganske lille hul i loftet, stort nok til at flagremussene kunne komme ned, de hang i store grupper rundt omkring. Flere steder groede rødder fra træer og buske ned. Dykket varede en time og havde en længde på ca. 1 km. Det var virkeligt et godt dyk, lige som om vi havde været i en anden verden, rejsen til jordens indre.

Næste dag skulle være kulturel, så der tog vi ud få at se Coba, et område der indeholder mange ruiner fra den gamle Maya kultur. Her findes blandt andet den højeste pyramide på Yugatan. Maya samfundet bestod fra ca. 800 til 1200 e.k.

Det blev en lang og varm vandretur da Coba dækker et stort område som er helt omsluttede af skov.

Hen på dagen tog vi færgen ud til Cozumel og fandt vores hotel og det dykker center vi havde booket os ind på. Og kors et kultur chok. På Cozumel er livet noget mere hektisk end fastlandet. Her er frygtligt mange turister og mexikanerne er mindre venlige, men der er dog et plus, masser af gode mexikanske spisesteder (siger en rigtig Garfield).

De følgende dage fik vi fem båd dyk. Båden var hver gang fyldt med dykkere, der ikke have meget erfaring. Derfor blev første dykket på max. 24 m´s dybde, med dykkertid efter padi tabellen. Ingen havde dykkedecomputer på. Jeg må ærligt indrømme, at det var vi ikke tilfreds med. Dykkene var alligevel gode, koralrevet har mange flotte formationer, der er kløfter og gange som man svømmer igennem. Over alt er der svampe og bløde koraller, dog er der ikke så mange fisk. Vi så adskillige laguster, nurse sharks, fl. typer krabber, rejer, snegle, små moræner, en stor rokke, en stor skildpadde, osv. Sigten var generelt god ca. 30-40 m, der var på alle dyk strøm, mere eller mindre.

Efter et par dage på Cozumel fik vi nok af øen og dykkerne. Dykkercentret var utroligt flinke, da de ikke kunne tilbyde os, den dykning som vi ønskede, refunderede de resten af de penge, vi havde betalt forud for dykning og hotel.

Nu gik turen mod Belize. Efter en del timer i et par forskellige busser kom vi over grænsen, og fra byen Corozal tog vi en lille flyver ud til øen Ambergris, hvor San Pedro ligger. Et afslappet og roligt sted. Her kører ganske få biler, de eldrevne golf biler bliver brugt som transport middel. Det giver en by uden os og motor lam. Over alt høres reggae musik og en stank af marihuana hænger ved folk. Her er ikke over rendt med turister, og priserne er rimelige hvis man ser sig for.

Den første dykkerdag gik turen til et lille vrag, nærmest en pram, ikke noget i sig selv, men over vraget stod nogle ganske store grupper som var meget tamme. Desuden et par nurse sharks og en enkelt frit svømmende grøn moræne. Generelt ikke så mange fisk. Korallerne var her også som bakker med kløfter imellem, og adskillige bløde koraller og svampe, et flot syn.

Overfladetiden fordrev vi bla. med snorkling og her mødets os en fantastisk oplevelse. En flok af grå rokker, på ca. 1m over kroppen, kom og nærmest legede med os. Når vi dykkede ned, svømmede de helt hen og strøg sig op af kroppen på os. Der var også 2 nurse sharks, en på ca. 2m og en mindre, de var lige så kælende, de bare gned sig op af os. Det var dog ikke alle snorklerne der synes lige godt om den oplevelse, og en enkelt amerikaner flygtede op i båden igen!

På næste dyk var jeg ved at blive svømmet ned af en skildpadde på over 1m, den kom pludselig ind imellem os, så tæt så vi kunne række ud og røre den, helt uforstyrret svømmede den med god fart videre.

På vejen hjem kom en flok spættede delfiner springende op af vandet, så igen var vi fire som sprang i finnerne, og fik maske og snorkel på i en fart. Det var en flok på ni hvor af de to var meget store. Det er et meget imponerende syn at se på de gode svømmer og høre deres små klikkende lyde.

Den dag havde været en kanon stor oplevelse.

Næste dag startede tideligt da turen gik til The Blue Hole. En sejltid på 3 timer. Py ha, da vi kom ud i åbent vand, fri af det beskyttende rev var bølgerne temmeligt store, det var ikke muligt at sige mange ord de næste tre timer, nogle blev da også sø syge. Det blæser for øvrigt meget i den Mexicanske bugt fra februar til juni, og der er mange dage, hvor det ikke er muligt at dykke pga. blæsten.

The Blue Hole er et atol i Lighthouse Reef, med en dybde på over 200m. Der er ikke meget udskiftning af vandet, så det er fattigt på ilt og føde, derfor er der heller ikke meget fiskeliv. På væggen sidder noget begroning og musliner.

Vi var inden i en grotte på ca. 42m dybde, hvor der var meget store drypsten med en diameter på 1m.

Næste dyk også på Lighthouse Reef havde endnu flottere koraller end vi hidtil havde set. Vase formet svampe på omkring 2m. også hjerne koraller der var enorme.

Sigten i Belize er også rigtigt god min 30m, og her oplevede vi ikke noget strøm.

Nu skulle hele vores ferie ikke være dykning, så næste dag lejede vi en golf bil og kørte øen rundt. For at komme til den nordlige del af øen, er man nød til at tage med den mindste færge jeg har set. En trækfærge på 5m som blev trukket af 2 mand, en i hver ende, den ene trak færgen mod nord, den anden trak den til syd. Da vi skulle over var der kraftig sidevind, så der måtte arbejdes. Øen har et meget rigt fugleliv. Den norlige del af øen har høje træer og palmer, den sydlige del består mere af mangrove sump. Vi så adskillige Leguaner.

Vi forlod øen efter nogle dage. Tog færgen til Belize city, færgen var denne gang en speed båd med 2 gange 200 HK, march hastighed 40 knob, en dejlig tur forbi de forskelige øer.

På vejen skulle vi trækkes med „matrosen" gettoblaster på fuld udblæsning. Færgen lage til ved bla. Caye Caulker for at få folk og gods med. På vejen mødtes vi en mere stille sejler, en mand der padlede sig af sted i en hul træstamme, kontrasterne er store.

Belize City er kendt for at være et sted, der ikke er sikkert at færdes, det skønnes at ca. 40% af indbyggerne er på stoffer. Så her blev vi ikke længe men hoppede på bussen mod nord. For 12 kr kom vi de 100 km, hvor næste stop skulle være. Crooked Tree, en national park kendt for sit fugleliv, sumpskildpadder, krokodiller og aber.

Bussen stoppede på hovedevejen, så der var blot 5 mil på vores flade konvolutter, i 30 grader c og 27 kg på ryggen. Heldigvis fik vi undervejs et lift på ladet af en truk.

Vi fik overnatning og mad i et privat hus, prisen 140 kr for begge, og så var maden god og der var rigeligt. Vi fik gået en del km og set en masse dyre liv.

Rejsen gik nu igen tilbage til CADAM dykkercenter for at tage et sidste dyk, i en hule som hedder Pon Derosa. Denne hule er lang og stenene er meget hvide. Her er også en åbning ud i skoven, i en sprække. Det var endnu et rigtigt godt dyk.

Nu var ferien ved at være slut og resten af tiden blev brugt ved poolen, det var ikke muligt at være ved stranden pga. sandstorm. Så vi fik lidt tequila og slappet af.