Ved dyk med trykflaske har mange en reserve. Den er beskrevet i DSF’s sikkerhedsregler (som kalder det et reservesystem), og er dermed anbefalet for DSF’s sportsdykkere. Den er også nævnt i lovbekendtgørelsen af 1988 (som taler om reserveventil), og er dermed lovbefalet for erhvervsdykkere.

Formålet med et reservesystem kan være flertydigt. En traditionel opfattelse er, at reserven skal advisere dykkeren om, at luftforsyningen er ved at være opbrugt. En anden opfattelse er, at et reservesystem er et redundant system, der tages i brug hvis det primære system fejler.

Et reservesystem er efter den tradtionelle opfattelse opfyldt med en reserveventil, som er et system med en trækstang, som giver dykkeren mulighed for at bruge det sidste luft på flasken. Den fungerer ved at øge åndingsmodstanden når reservetrykket nås, for derved at advisere dykkeren om luftmængdens tilstand. Den er som oftest indbygget i flaskeventilen, men kan være sammenbygget med lungeautomatens første-trin. Det indstillede reservetryk er oftest 45-50 bar, selv om det kan variere noget for forskellige fabrikater.

Et reservesystem kan måske også forstås som en alarm, f.eks. en akustisk bippen fra en elektronisk dims, når flasketrykket når 50 bar. Eksempler på sådanne findes vist nok på enkelte luft-integrerede dykkercomputere. Det fremgår ikke klart af sikkerhedsreglen, om en akustisk alarm (eller anden form for alarm, f.eks. en blinkende lysdiode eller en vibrations-alarm) er et reservesystem.

Et reservesystem kan måske også være en separat pony-flaske, med sin egen separate lungeautomat. En del dykkere har f.eks. en 4L flaske monteret på siden af den store luftflaske, og medbringer både lungeautomat og manometer til denne redundante luftforsyning. Der er mange fordele ved at anvende et pony-system som reserveluft, idet man har en ægte redundant luftforsyning. Men systemet bør dog have en vis kapacitet for at være en reel sikkerhed. Især i USA anvendes der også et mindre løst flaskesystem der i princip er noget lignende en pony-flaske, men er med en meget lille flaske på 0.4L og en ventil med indbygget mundstykke. Den hedder „Spare Air" og kan i følge reklamerne haves i lommen på vesten. Den er efter min mening så lille, at den er aldeles utilstrækkelig, og den har ingen manometer, så man aner ikke hvor meget luft, der er tilbage på den. Det skal bemærkes, at en separat pony-flaske som reserve sikrer mod visse uheld med luftforsyningen, men er ikke i stand til at advare dykkeren om, at luften er ved at være brugt op. Det fremgår ikke klart af sikkerhedsreglen, om pony-flaske er et reservesystem.

Et reservesystem kan måske også være en separat lungeautomat, på den samme primære luftkilde. Det er indenfor de senere år blevet mere almindeligt, både i Danmark og i udlandet, med flaskeventiler med dobbelt-udtag, hvorved man kan anbringe 2 separate 1.trin på den samme luftflaske. Hvert 1. trin kan så have et eller flere 2. trin. Ligesom ved anvendelse af reserveventil, har man dog ikke mere luft med ned, men for en del af luftens vej til lungerne har man mulighed for at bruge et ekstra system som reserve. Og især hvis man bruger DIN-kobling frem for bøjle, hvor man er ret godt sikret mod at O-ringen brister, har systemet næsten de samme fordele som pony-flasken. Det skal bemærkes at denne form for reserve sikrer mod visse uheld med luftforsyningen, og ikke er i stand til at advare dykkeren om, at luften er ved at være brugt op. Det fremgår ikke klart af sikkerhedsreglen, om dobbeltventil er et reservesystem.

Reserveventiler kan influere på manometereraflæsningen på forskellig måde afhængig af ventilens konstruktion:

1. Ventilen lukker helt af for luften når trykket i flasken er faldet til det indstillede reservetryk. Manometret viser 0 bar ved det indstillede reservetryk og går op på de ca 50 bar når stangen aktiveres.

2. Ventilen lukker helt af for luften når trykket i flasken er faldet til det indstillede reservetryk
   
   Manometret viser det aktuelle flasketryk, uanset om reserven er trukket. Dette system findes oftest på dobbelt-flaskesæt. Her er det som regel også kun den ene flaske, der er reserveblokeret.

3. Ventilen lukker noget af og kraftig modstand mærkes når reservetrykket nås, men det er muligt at tømme flasken helt, på trods af, at reserven ikke er aktiveret, dog med kraftig indåndingsmodstand. Manometret viser næsten 0 når reservetrykket er nået og der tages en indånding, men går langsomt op mod 50 bar når der ikke åndes fra apparatet. Ved aktivering af reservestang viser manometret flasketrykket, uden at vise væsentligt trykfald ved indånding.

4. Ventilen lukker noget af og noget modstand mærkes når reservetrykket nås, men det er muligt at tømme flasken helt, på trods af, at reserven ikke er aktiveret, dog med indåndingsmodstand ved kraftig indånding. Ved svag indånding, kan det stort set ikke mærkes, at reserven ikke er trukket. Ved kraftig ånding fra apparatet, viser manometret et lavere tryk, når der tages en indånding, men går op mod flasketrykket, når der ikke åndes fra apparatet. Ved svag ånding fra apparatet, viser manometret stort set flasketrykket, med kun et lille trykfald ved indånding. Ved aktivering af reserven, viser manometret flasketrykket, uden at vise væsentligt trykfald ved indånding.

Det at en reserveventil virker på så forskellig måde skaber megen unødig forvirring omkring aflæsning af manometer, som er af betydning ved bedømmelse af rest-luftmængde.

Det er en ulempe at have reserveventil, når flaskesættet skal fyldes. De fleste reserveventiler skal være trukket for at det er muligt at fylde flasken helt. Man risikerer således at skulle starte sit dyk, med en mindre luftmængde end planlagt, såfremt der er sket fejl under luftpåfyldningen.

Det er en ulempe at have reserveventil, ved brug af dykkercomputer, der måler flasketrykket. Her har en computer ikke mulighed for at bregne luftforbruget, såfremt reserven ikke er trukket. Det skyldes de store svingninger i trykket mellem reserveblokeringen og første-trinnet, som følger en indånding.

Forskellige forhold kan betyde, at reserveventilen ikke kan trækkes. Her skal blot nævnes nogle som jeg selv har mødt, og dermed tror jeg, der er adskillige andre.

1. En reservestang blev bøjet ved kontakt med et vrag, og sad og strittede ud i en vinkel på 45 grader. Dykkeren kunne ikke selv nå den.

2. Et påskruet bærehåndtag på halsen af dykkerflasken (som desværre er ved at være populære, men som i øvrigt er totalt overflødig på et dyk, og som dermed ikke burde være monteret under dykning) havde drejet sig rundt, og reserven kunne ikke trækkes.

3. En mellemline havde viklet sig om førstetrinnet, og sad fastklemt så reserven ikke kunne trækkes.

4. En reservestang var bundet på plads med en snor, den gik op og stangen hang og flagrede fra ventilen.

5. En reservestang havde kilet sig fast ved bespændingerne af flasken, den skulle rykkes til lodret position for at kunne trækkes.

Forskellige forhold kan bevirke at makkeren ikke kan hjælpe med en reserveventil der ikke kan trækkes. F.eks. uvidenhed.

1. En PADI dykker dykker sammen med en CMAS-dykker, og reservestangen var bøjet. Tegnet „jeg kan ikke trække reserven" blev ikke forstået.

2. Makkeren går tør for luft og der makkeråndes på vej op, og det er ikke en rar situation at skulle arbejde med en fastklemt reserve i.

Forskellige forhold kan betyde, at reserveventilen er trukket uden dykkeren er vidende herom. Herved er man temmelig dårligt stillet når åndingsmodstand mærkes, og man tror, der lige er 50 bar igen. Her er blot nævnt nogle få, som jeg selv har mødt, og dermed tror jeg, der er adskillige andre.

1. En mellemline havde viklet sig om førstetrinnet, hvorved reserven uforvarende blev trukket (dette blev dog opdaget af makkeren i tide).

2. Et møde med en luge i et vrag må have forårsaget at reserven blev aktiveret.

3. En dykker havde ikke nogen reservestang, han planlagde at bede makkeren om at trække reserven, når der blev behov, men ved makkerchecket blev den drejet, så den var aktiveret.

Hvis man ikke har reservestang på sin ventil med reserve, kan man ikke kontrollere, om den er trukket. Man kan derfor komme i tvivl, om den er trukket eller ej. Dette kan psykisk være meget generende, ikke at vide nøjagtigt hvor meget luft der er tilbage. Denne situation kan også forekomme selv om man har en reservestang på. Visse former for reserve (f.eks. visse typer fra Poseidon) kan ikke deaktiveres igen når de først er trukket, og hvis man trækker den f.eks. ved 85 bar for at kontrollere om den er trukket, hvad er den så værd?

Reserven hjælper ikke ved de uheld, der involverer luftforsyningen. Ved mange uheld med luftforsyningen, som f.eks. et stød på en bøjlekobling, der bevirker at O-ringen springer, eller det at automaten „fryser", hjælper det ikke at have en reserveventil. Dette skyldes naturligvis, at reserveluften blot er en del af den almindelige luft-forsyning. Et pony-system er i modsætning hertil, meget anvendeligt under luftstop. Det er altså aldrig en fordel at have en reserve, hvis der sker uheld med luftforsyningen. Hvis du kan komme i tanker om noget tilfælde, hører jeg gerne om det.

Reserveventil bruges vist ikke i særlig mange lande rundt om i verden? Og det er mit indtryk, at anvendelsen af reserveventil er faldende, både herjemme og i udlandet. Jeg ved ikke, om der er andre lande, der har lovbestemmelser om brug af reserveventiler, men hvis nogen har oplysninger herom, hører jeg gerne om det. Såfremt vi i Danmark opretholder den positive indstilling til reserven, både i DSF’s sikkerhedsregler og i lovgivningen, mens resten af verden går i modsat retning, så får vi vel forsyningsmæssige (økonomiske?) problemer med reserveventiler.

„Tæt på" uheld er ofte beskrevet med reserven involveret. Mange uheld er beskrevet, hvori reserven har spillet en rolle i et uheldsforløb. Der er ingen uheld beskrevet, som kan henføres til mangel på reserve. Hvis nogen har kendskab til uheld, der kunne være undgået, såfremt en reserve havde været monteret, vil jeg meget gerne høre om det.

Fordele ved en reserve: Jeg kan ikke komme i tanker om nogen? Jeg har dog hørt nogen påstå om både en islænding og en bornholmer, at de ville være omkommet uden reserven.

Såfremt man ikke er i stand til på betrykkende vis at holde øje med sit manometer, er man ikke egnet til dykning. Der er mange ting der skal holdes øje med under dykning, og overvågning af både tid, dybde og flasketryk har stor betydning for et sikkert dyks forløb. Så hvis man ikke kan holde øje med sit manometer, kan man så overvåge uret, og dybdemåleren? Så hvis man føler man har brug for en reserve, bør man efter min mening holde op med at dykke. Og for øvrigt, hvis man ikke kan holde øje med flasketrykket inden reserven trækkes, hvordan kan man så gøre det efter den er trukket? Nej en reserve er kun brugbar hvis man under lægtvandsdyk ikke har manometer. Og det har man jo altid. Jo, et manometer kan godt gå i stykker, men det er som regel når man lukker luft på, altså inden dykket. Og så kan man jo nå at låne et andet manometer, inden man begiver sig nedad. Og hvis manometeret springer under dykket så luften fosser ud, ja så har man jo ikke megen gavn af en reservestang alligevel. Og hvis manometret springer under et dyk uden at luften fossser ud, ja så har man jo mulighed for at afbryde dykket. Jeg har dog læst om en begivenhed med et sprunget manometer under dyk, men det var ikke nogen almindeligt tur. Sheck Exley laver dybe huledyk med mange trimix-blandinger til en dybde af mere end 300 m, og da springer glasset (som er plastic) på manometret på et af de mange flaskesæt han havde hængende omkring sig. Manometret kunne dog fortsat aflæses. Og han havde for øvrigt ikke reserve på nogen af sine flaskesæt! Tænk hvis han skulle holde rede på alle de trækstænger!

Reserven er fra dengang manometret ikke var almindeligt i brug under vand. Da havde biler også reservetank. Jeg har selv dykket mange dyk med reserve, men har nu lykkeligvis skiftet ventilen på min 12L til en dobbeltventil uden reserve, hvilket har givet mig mulighed for at have 2 førstetrin. Dette anser jeg for en langt bedre sikkerhedsforanstaltning. Men det bedste er nu at slippe for uvisheden om reservens tilstand.

Til dykning skal man kunne 5 love, Boyle, Dalton, Henry, Archimedes og Murphy. Og ifølge den sidste VIL der ske uheld med reserven, men kun såfremt man har den!

Reserven på dykkerflasken, er den ulovlig?

DSF’s sikkerhedsregel # 4 siger bl.a.: apparatet skal være forsynet med trykmåler og reservesystem, og ...

Denne regel stammer vel sagtens fra den danske lovgivning om dykkermateriel. Reservens juridiske liv i dansk lovgivning er speciel. Der er nogle juridiske bestemmelser, der gælder for dykning i Danmark. Den gamle dykkerlov fra 1979 blev afløst af den nye i 1995. I tilknytning til den gamle lov er der flere lovbekendtgørelser, heraf en fra 1988 om dykkermateriel. Der arbejdes for tiden med en ny bekendtgørelse der skal gælde for den nye dykkerlov, men den er endnu ikke færdig. Så derfor er vi for tiden i en form for juridisk dødvande, med en ny lov og en gammel bekendtgørelse, som ikke på alle punkter passer sammen. Men den gamle bekendtgørelse er vel gældende indtil der kommer en ny?

Generelt set er reserven ikke direkte beskrevet i dykkerloven. Den gamle lov gælder for erhvervsdykning og siger, at handelsministeren fastsætter regler for dykkerudrustningen. Den nye dykkerlov gælder både for erhvervsdykning og rekreativ dykning og siger, at erhvervsministeren fastsætter regler for dykkerudrustningen. Så de nærmere regler gives i en lovbekendtgørelse, hvoraf den seneste er givet ved industriministeren i 1988. Det praktiske arbejde med udformning af en bekendtgørelsen er for tiden i søfartsstyrelsen, som har embedsmænd, der udformer forslag til bekendtgørelsen.

Til faglig støtte i dette arbejde, har søfartsstyrelsen sammenkaldt et råd, dykkerrådet, som er sammensat af repræsentanter for forskellige interesseorganisationer. Dette råd består at en halv snes personer, og foruden folk fra søfartsstyrelsen er der deltagere fra brandfolk, erhvervsdykkere, falck-dykkere, brancheorganisationen for dykkerforretningerne, folk fra erhvervsdykkermateriel branchen, samt en repræsentant for de rekreative dykkerorganisationer ved DSF. Så vidt jeg ved er det ikke rådet der bestemmer reglerne, men mon ikke der lyttes til fornuftige råd. Samtidig er den endelige formulering af reglerne nok i meget høj grad søfartsstyrelsens, selv om det i princippet er ministeren der udsteder reglerne. Men de enkelte medlemmer i dykkerrådet kan jo nok være uenige om et og andet, så det er jo nok ikke nogen nem opgave for søfartsstyrelsen. Det er jo nok en væsentlig grund til, at den nye bekendtgørelse er forsinket?

Regler for materiel til erhvervsdykkere og rekreative dykkere kan ikke helt sammenlignes. Der skal være regler for erhvervsdykkere, der bl.a. skal sikre at en ansat dykker hos en arbejdsgiver har udstyr, der er af forsvarlig udformning, kvalitet og stand. Det skal altså sikre en dykker mod at skulle bruge noget gammelt skammel, som arbejdsgiveren kunne ønske at forlange, af økonomiske årsager. En rekreativ dykker er i bund og grund ansvarlig for sig selv, og hvad han ønsker at bruge til dykning er vel i hovedtræk hans egen sag.

Dog kan man sige, at både samfundet og især makkeren har en interesse i, at der ikke sker uheld med materiellet, samfundet fordi en dyr redningsaktion med evt. efterfølgende sygdom er uønsket, og makkeren fordi en uheldssituation er en sikkerhedsrisiko. Så for rekreative dykkere bør det være en afvejning af disse forhold, der bestemmer, om der laves regler. Der er visse forhold i samfundet, hvor det ved lov er forbudt at udsætte sig selv for en risiko, selv om man logisk må mene, at det er personens eget ansvar. For færdsel kan man sige at sikkerhedsselen i biler er et eksempel på et lovbefalet brug af en bestemt sikkerhedsmæssig detalje, der beskytter den enkelte person, et andet eksempel er brug af redningsvest på småbåde. Hvis det udelukkende er for at spare samfundet for penge, kunne man jo overveje at forbyde rygning, alkohol, for lidt motion og overdreven madindtagelse. Hvis man som lovgiver udformer regler der er af sikkerhedsmæssig karakter, må man vel være ret sikker på at reglerne også har en ønsket sikkerhedsmæssig funktion, og at det er „det bedste" valg.

Ulemper ved reglen må vel tages med, og det bedste var vel, at sikkerhedsdetaljer blev undersøgt på videnskabelig basis, med statistikker for de forskellige fordele og ulemper. F.eks. for brug af sikkerhedssele i biler har man valgt en 3-punkts sele, selv om en 4-punkt sele nok er bedre. Der er vel også visse uheld som forværres af selen, f.eks. kan et uheld ende med strangulering af en passager i selen, hvor han ville være bedre tjent med at blive kastet ud i grøften. En helt anden teknisk løsning er måske også bedre, f.eks. air-bags? Tilsvarende med reserven til sportsdykkere. Såfremt man ønsker regler om reserven må man altså bl.a. overveje følgende:

1. Hvilken sikkerhed er det, man ønsker forbedret med reglen?
   
   I dette tilfælde ønsker man at advare dykkeren angående luftmængden.
   
   Hvilken fordel samfundet kan have heri, er jeg ikke bekendt med.

2. Er den tekniske løsning på forøget sikkerhed den bedste (d.v.s. største sikkerhed i forhold til andre tekniske løsninger).
   
   Der er andre tekniske løsninger på at advare dykkeren. Det kunne være en akustisk, visuel eller vibrations-alarm. Det forekommer umiddelbart at være besynderligt at advare en dykker om luftmængden ved at fjerne en del af luftforsyningen.
   
   Og det er vel egentlig besynderligt at udforme en lovregel med en bestemt teknisk løsning frem for at angive den ønskede effekt.
   
   I modsat fald ville det være muligt at udnytte tekniske fremskridt uden at skulle lave reglerne om.
   
   Men uanset den valgte tekniske løsning, så er valget vel baseret på videnskabeligt udformede tests, hvor statistikken antyder, hvad der er „bedst".
   
   Jeg er ikke bekendt med, at der er lavet tests af hvilken teknisk løsning, der bedst advarer en dykker om luftmængden.
   
   Jeg mener selv et manometer er godt, så kan man følge luftmængden under hele dykket.

3. Er det en minimums-sikkerhed der ønskes, idet der må være økonomiske problemer ved „bedre" tekniske løsninger.
   
   Selv om en videnskabelig test viser, at en bestemt teknisk løsning er bedre en andre, kan økonomien måske spille ind. Og det er måske derfor at reserven er valgt, den er ikke specielt dyr.

4. Er der redundans for sikkerhedsdetaljen, og har det betydning?

5. Hvilke forhold forværres ved anvendelse af den sikkerhedsmæssige detalje, og hvor stor betydning har det?
   
   Dette er ret væsentligt at gøre sig klart, og for reserven er der mange ulemper,

6. Er der videnskabelig belæg for effekten af sikkeredsdetaljen.
   
   Der laves ikke mange uafhængige (af fabrikkerne) tests af udstyr. Men hvis reserven virker, skal den nok advare dykkeren.

7. Hvor stor betydning har den forøgede sikkerhed, er det f.eks. uhyre sjældent det har betydning? Jeg tror ikke, der er lavet statistikker for, i hvor mange tilfælde en reserve har reddet en dykker fra uheld set i forhold til det antal tilfælde, hvor der er opstået eller forværret uheld på grund af reserven. Og hvis det viser sig, at det er ved een dykning ud af en milliard at sikkerhedsdetaljen har positiv betydning, er det så dermed retfærdiggjort, at vi som et af de få lande i verden skal have en regel om reserve, der måske giver anledning til mange uheld? Ja jeg ved det ikke, men gør søfartsstyrelsen, og dykkerrådet?

8. Hvad gør man i andre lande, er der tilsvarende regler andre steder?

Hvad står der så i lov-reglerne?

Den gamle dykkerlov.

I lov #214 af 23 maj 1979 står i §9:

Handelsministeren fastsætter bestemmelser om dykker-udrustningers og andet dykker-materiels, herunder hjælpe-materiels, indretning og udstyr m.v.

Og i §10 står bl.a.:

Enhver dykkerudrustning, der bringes til handel her i landet, samt enhver komponent eller anordning, der bruges til regulering af åndemiddel ......skal være af godkendt type. Direktøren for statens skibstilsyn fastsætter regler for typegodkendelsen, heruder nødvendig mærkning.

Det betyder kort at dykkerudrustning, som bruges til regulering af luftforsyning, og som anvendes såvel til erhvervsdykning som anden dykning, skal godkendes, og at de nærmere bestemmelser kommer i en lovbekendtgørelse. Så selv om den gamle lov kun gjaldt for erhvervsdykning, så gjaldt bekendtgørelsens regler for alt udstyr der handles i landet, d.v.s. også det vi som sportsdykkere køber.

Den nye dykkerlov.

I lov #307 af 17 maj 1995 står bl.a. i §2:

Loven finder anvendelse på 1) dykkerarbejde på dansk territorium og ......og 2) dykkermateriel, uanset om materiellet anvendes ved dykkerarbejde eller rekreativt øjemed.

Og i §14:

..Erhvervsministeren fastsætter regler om dykkermateriel...

Og i §15:

Erhvervsministeren kan fremsætte regler om godkendelse af dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, der anvendes ved dykning, samt om markedsføring, udlån og udlejning af sådant udstyr og materiel.

Og i §16:

Dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, der anvendes til dykkerarbejde eller til udlejning, skal synes.

Det betyder kort, at alt dykkerudstyr skal godkendes, uanset om det anvendes til erhverv eller sport, samt at de nærmere regler kommer i en bekendtgørelse. Da den nye bekendtgørelse ikke er kommet endnu, må den gamle vel stadig gælde.

I „Bekendtgørelse om dykkermateriel" # 29 af 15 januar 1988, står bl.a i §2:

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på: a) alt dykkermateriel der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssigt dykkerarbejde .....b) alt dykkermateriel der bringes i handelen her i landet, c) alt dykkermateriel, der udlejes .... d) alt dykkermateriel ...der benyttes af en godkendt dykkerskole til uddannelse af erhvervsdykkere.

Millitæret er undtaget.

Og i §4.:

En let dykkerudrustning med tilhørende åndemiddelkilde jf. §16, som frembæres af dykkeren skal bestå af: 1. åndemiddelkilde med reserveventil, 2. trykmåler for åndemiddel, ......

Så her står det! Det betyder at for alt udstyr der anvendes af erhvervsdykker, er købt her i landet, er lejet her i landet eller bruges på dykkerskole her i landet, da skal flasken have reserveventil! Der står at udstyret skal bestå af åndemiddelkilde med reserveventil, og samtidig skal der være trykmåler.

Af særlig interesse for reserven er et par andre paragraffer i bekendtgørelsen:

I §12 stk. 4 står: Dykkermateriel skal endvidere være således indrettet og afskærmet, at personskade forebygges, og skal under dykkeroperation være ......og udsatte dele afskærmet, så materiellet ikke på grund af stød, slag slingerage eller på anden måde hindres i at opfylde sit formål.

Det er sjældent at reserveventiler er afskærmet, og en del uheld med reserven er netop at den skifter stilling som følge af stød eller lignende. Så mange reserveventiler er nok ikke tilstrækkeligt afskærmet. Jeg kender kun til en ældre Dräger model der er afskærmet.

Og §13 siger: Åndemiddelmateriel skal være dimentioneret og konstrueret til det højeste tryk, det under brug kan blive udsat for, og således at åndemidlet til dykkeren under ingen omstændigheder hindres passage.

Denne paragraf er således i direkte modstrid med reservens funktion, idet det netop er reservens princip at hindre luft til dykkeren, indtil reserven er trukket!!! Dette må betyde at bekendtgørelsen er i modstrid med sig selv. I hvert fald hvis reserveventilens funktion er som de af mig bekendte, d.v.s. virker ved at give dykkeren åndedrætsmodstand. Så hvis §13 er stærkere end §4, ja så er reserven ulovlig. Eller hvis begge paragraffer er ligeværdige, så er en reserveventil hvor luftadgang hindres ulovlig, og det er vel alle de kendte mekaniske typer. Så for at få brugbare regler, skal der enten konstrueres en ny reservetype, eller kravet om reserve skal fjernes.

Der er tilsyneladende arbejdet med dette problem i den nye bekendtgørelse. I oplæg til betænkningen har der været formuleret noget som:

1) åndemiddelkilde med tilhørende sikkerhedsfunktion.

Hvordan begrebet sikkerhedsfunktion så skal fortolkes, ja det vil jo vise sig. Men mon ikke det er noget med reserve/alarm/manometer?

Et argument, man ofte hører, er, at loven om materiel kun gælder erhvervsdykkere. Det mener jeg nu ikke, men jeg kan jo tage fejl. Men såfremt det er rigtigt at bekendtgørelsens bestemmelser ikke gælder sportsdykkere, ja så er reserveventilen vel kun ulovlig for erhvervsdykkere? Og så kan vi jo roligt blive ved med reserven?