Diverse småting
Jeg mangler stadig indlæg til sladderspalten selvom Henrik Wiese lige kom med et indlæg direkte på deadlinen".
Jeg mangler også billeder og tegninger så vi kan få lidt mere liv i bladet.
Tilsidst rigtigt godt forår og husk nu at lave nogle skandaler til bladet. Selv Havbøsser må da have noget i bukserne.
Henrik
Kompressor Om kompressor, luftanalyse og fugt i flasker. Vi har fået lavet en luftanalyse samt et serviceeftersyn på kompressor og fyldeanlæg, udført af Hahnemann Teknik a/s. Luftanalyserapporten viser at indholdet af nitrøsegasser og kulilte er på nul, samt at indholdet af olie og CO2 er langt under det tilladte. Indholdet af vand er på 20 mg/m3. Ifølge teknikeren fra Hahnemann, der har lavet analysen, er det meget fint, da det acceptable niveau er på mellem 20 og 50 mg/m3 og kan derfor ikke forventes at kunne komme længere ned. Målingen blev endda ikke lavet med et nyt triplexfilter. Søfartsstyrelsen accepterer helt op til 100 mg/m3. Sidste gang vi fik målt var det på 40 mg/m3. De, der havde vand/fugt i deres flasker ved flaskeeftersynet, må derfor overveje, om det kan være kommet på en anden måde. Luftanalyserapporten kan ses på opslagstavlen i klublokalet. Niels Hansen Flasker i klub lokalet Klublokalet er ved at udvikle sig til et depotrum for trykprøvede og tørrede flasker. Der ligger flasker til afhentning fra sidste trykprøvning (foråret 1997) samt fra sidste flaskecheck (1.nov 1997). Der har været skrevet i Havbassenyt hvilke personer, der havde flasker liggende i lokalet, så se så at at få fjernet din flaske ellers...Allan