Fisketuren var jo planlagt i mindste detajle, fiskene var lagt ud, vandet varmet op, vinden blevet lagt og så ligger formanden sig syg for at slippe for nederlaget som vi ellers alle ville spare ham for. Vi må jo bare håbe, at han får sin selvtillid på plads til næste år. Det forlyder fra pålidelig kilde at Søren heller ikke på hjemmefronten tåler nederlag. Han har nu lagt låg på akvariet så Miver ikke længere kan drille Søren med sine evner inden for fiskeriets ædle kunst.

Wiese har vi jo ikke hørt meget til efter han har købt hus, og så dukker han lige pludselig op i Rødehavet og redder op til flere Havbasser fra at få billeder af den dødsensfarlige stenfisk. Den lå ellers og poserede fredeligt på en sten, da han absolut skulle pirke lidt til den med en kniv. Da han efter dykket fandt ud af fisken var meget giftig og det eneste man kunne gøre hvis man f.eks. blev stukket i hånden, var at skære den af, blev han noget bleg og dykkede ikke mere på den tur.

Stenfiskens kamuflage er fantastisk god, faktisk så god at selv Manley kan overse den. Dette kunne have kostet ham livet, hvis det ikke var fordi at jeg (helten i denne historie) tappert forsvarede ham med min kniv (helten er selvfølgelig anonym (og har været det i lang tid. RED.)).

Basale overlevelsestips for Havbasser på tur.

Ophold dig aldrig mellem Karin og noget hun opfatter som mad (næsten alt inklusive delfiner)

Spørg aldrig en Peter (PPP) om hvad han hedder.

Ring ikke til Thomas Pilegaard før efter kl. 1200 om morgen.

Citat fra PPP „dengang jeg lærte Cousteau at dykke."

Bent har givet UV rugby fingeren.

Henrik (wise guy) Wiese udgiver bog om farlige dyr i Rødehavet. En meget modig mand er blevet forlovet.

Et godt eksempel er vel hvad en formand også skal være, men det klare Søren nu heller ikke så godt, se bare på vores Juledyk. Der dukker Lennart op og siger han desværre ikke kan dykke fordi han lidt forkølede, det lød lidt som sidste fisketur, Formand du må tage dig sammen.