Vi mødtes ved svømmehallen tidligt tirsdag morgen, lidt skuffede over vejret - men hvad, vi skulle på dykkertur. Vognene blev hurtigt pakket og så var vi klar til at køre. Men hvem skulle trække båden, den blå bil eller den røde bil? Eller skulle vi i det hele taget have båden med? Det kom til et kompromis - den røde bil tog båden og den blå tog kompressoren. Hjem skulle det gøres omvendt, og sådan blev det. Afsted vi kom, men på vejen måtte vi proviantere. Dette skete i OBS i Helsingør, hvilket viste sig at være godt, da OBS netop denne formiddag havde tilbud på øl til ingen penge. Til den pris måtte vi jo proviantere rigeligt. Efter flere timers kørsel ankom vi til Lysekil. Her satte vi straks kursen mod campingpladsen. Da vi kom rundt om bakken, så vi en næsten tom campingplads. Kun husvogne stod på den tomme campingplads. DER VAR LUKKET. Nu var gode råd dyre. Vi kunne jo benytte "allemands retten". Men nej, det kunne vi ikke. Et stort skilt ved indkørslen til Lysekil ophævede denne ret. Alt imens vi diskuterede, hvor vi skulle slå telte op, begyndte det så småt at regne og blæse.

Løsningen blev en anden campingplads, som dog også var lukket. Men på denne plads var der adgang til vand og et ægte das. Bilerne blev parkeret og teltene kom op. Efter et par timers hygge ved vognene gik alle til køjs. Nu var det begyndt at regne og blæse kraftigt. Undertegnede måtte i løbet af natten ud og fæstne teltet igen, da det næsten var lettet med mig i. Efter nattens hårde vejr, var det en fryd at vågne op til en morgen med sol og kun let til frisk vind. Hvilket gjorde det muligt at komme ud og dykke. Første mål skulle være skrænten. Men efter flere forsøg på at fortøjre, måtte vi opgive på grund af for megen kastevind. Så vi sejlede lidt længere ind i fjorden, hvor vi fandt en lille bådebro i læ for vinden. Fra denne lille havn fik vi det første dyk, et flot dyk. På turen så vi hummer, bjergkulte samt vegetation i alle udformninger. Det gik ned af næsten trappeformede klipper til ca. 39 meter, inden bunden begyndte at flade ud - dog stadig skrånende nedaf. Men vor tid på bunden var ved at være slut, så vi begyndte en stille opstigning. (Hvorfor har vi ikke sådanne "strand dyk" her hjemme?)

Næste dyk var lidt af en oplevelse. PPP fortalte, at vi skulle på natvragdyk til en dybde på 17 meter uden båd og vraget lå lige udenfor havnen. "Fis!" tænkte jeg, så nemt er det ikke. Men jeg blev klogere. Vi kørte ned på havnen næsten helt ud til en af bådbroerne. Her iførte vi os vort udstyr til stor undren for et par forbipasserende svenskere. Klar til at gå i vandet gik vi ud ad bådbroen. Nu var jeg helt klar over, at PPP havde fyldt mig med "Fis!" . Der kunne ikke ligge et vrag så tæt på havnen og så på 17 meter! Nå men jeg gik med ud på ydermolen, i vandet det gik, ned og ned det forsatte og om ikke PPP havde ret. Dybten var 17 meter og der lå et vrag. Dykket forløb stille, kun lidt liv, hvilket nok skyldes den varme sommer. På vej op (på en dybde af ca. 8-9 meter) så vi en ål på afveje, den svømmede frit i vandet og ikke på bunden. De svenskere er skøre. Hjem til campingpladsen, en øl eller to og så til køjs efter en god dag.

Torsdag morgen - fjorden var næsten helt stille. Vi følte os lidt stive efter en kold nat. Et af dykkerurene havde logget 2 - 3 graders frost, så det var rart at se solen stige op og give os noget tiltrængt varme. Under morgenmaden begyndte vi at snakke om muligheden for at komme til at dykke udenfor skærgården, men der var stadig for høje dønninger. Så aftalte vi at gøre forsøget på skrænten igen. Det lykkes!! Denne lodrette væg er en oplevelse. At glide nedaf, når man først har fundet sin balance og affundet sig med, at bunden her ikke er vandret - men lodret og at den stille glider forbi ens øjne. Se faunaen ændre sig, glide ind under et stort fremspring (25m stadig kun lodret væg) og forsætte ned, se lyset ændre sig. Nu nærmede vi os 35 meter og jeg tager farten af. Men min makker mener, at vi bør gå lidt dybere, hvilket ikke er svært, da dette er et fanatisk syn. På 45 meter stopper vi (stadig kun lodret væg).   Nu begynder en stille og rolig opstigning, hvor der er tid til at studere livet på denne lodrette "bund". Efter atter en god dag, gik snakken igen om - hvad vi skulle fredag. Vejrudsigten var på svensk og den lød ikke lovende til dyk udenfor skærene. Så beslutningen blev ikke taget torsdag aften, men håbet voksede - da vinden nu havde lagt sig helt.

Det var igen en kold morgen, men ikke en vind rørte sig. Samstemmende sagde alle "AMASIS"! Så fik vi travlt, tømt flaskerne, ny luft - næste ren luft kom i. Og afsted det gik. Ca. halvanden til to timer efter, lå vi ca. 6 sømil udenfor Lysekil ved en bøje, som nogle så belejligt havde lagt på den position, hvor "AMASIS" skulle ligge. Min makker og jeg røg i vandet som første hold, ned af linen det gik. På en dybde af ca. 25 var det som om at vandet blev lysere og op fra bunden kom "AMASIS" imod os. Et syn der på alle måder var imponerende. Det viste sig at bøjen var bundet på stævnen, så vi svømmede stille mod agterenden for at få et overblik over vraget. Vraget var stort, men ikke større end at en eller to meter inde kunne vi se til rælingen på den anden side (Bredde 16.9 meter - var sigten god eller hvad?). Efter en al for kort bundtid på 23 min., måtte vi desværre forlade dette sted, hvor sej, torsk, pigvar, m.m. normalt lever uforstyrret. Efter at vi alle 4 havde fået denne oplevelse at dykke på AMASIS, returnerede vi til Lysekil.

På vej ind til havnen, fik vi mulighed for at betragte en sælkoloni med 20 - 30 individer på rimeligt tæt hold. Desuden var der også tid til et dyk på "Berggylte Skär". Men nu var det ligesom om, at dagen var ved at gå på hæld og vi tog i havn. Vi besluttede at klargøre alt til et forsøg mere på "AMASIS" lørdag morgen, hvis vejret tillod det. Men vi havde igen ikke de store forventninger. Vi var trods alt i Sverige. Men allerede klokken 9.46 var vi igen i vandet lige over "AMASIS". Da vi dagen før ikke var nået ud til agterenden, havde vi besluttet at prøve at nå denne. Vi svømmede i et stille men stabilt tempo ud mod agterenden. Vi tog ganske få ophold undervejs for at se lidt ind i skibet. Men efter 12 minutter vendte vi om, uden at få bekræftet at vraget havde en agterende (længde ifølge dykinfo 133,6 m.).

Efter endnu engang at have været på "AMASIS", måtte vi nu tage afsked med Lysekil og Sverige.

Få fakta om "AMASIS". Dampskib; kombineret last og passagerskib. Skudt i sænk den 9/4-1940 af en engelsk ubåd.

Dybde top: 30 m - bund: 48m (vi kom ikke dybere end 41.8)

Se endvidere i "Dykinfo".