Frivillig tur i tryktank


wpe8.jpg (5075 bytes)Efter en lang og dykkende sæson, hvor ingen Havbasser fik gratis transport til Holmen, tog vi en klub aften dertil. Jeg er pålagt at skrive om aftenen, selv om jeg aldrig kommer for sent, mere, så her er et lille udpluk af hvad vi hørte om i 3,5 time. Aften startede med at Per Hågerup præsenterede sig, præsenterede sig, præsenterede sig, og da alle var mødt op, kom vi igang. I år er det 150 år siden dykningen startede i Danmark. I den anledning er der en udstilling i Ålborg herom. Holmen har udlånt udstyr til det formål, men vi fik da set nogle maske/hjælmetyper. Per fortalte om arbejdet på Holmen, hvor den primære opgave er at uddanne erhvervsdykkere. Der er 2 uddannelser, af forskellig varighed, og som giver uddannelse til for skellig dybde. Efter dykkeruddannelsen, er det AMU kurserne, der står for videre uddannelse mht. svejsning, sprængning osv. Prisen for erhvervs dykkerbevis er lidt over 50.000 kr.

Holmens sekundære opgave er trykkammerbehandling. Der har i år været ca. 120 behandlinger, hvor ca. 60-70 er behandling af rekreative dykker. Det er et stort antal, og der er sket en kraftig stigning i de sidste år. Der bliver nu gjort et forsøg på, at skabe en dialog mellem de forskellige dykkerudannelsesretninger, for derved bedre at kunne forebygge ulykker. Ulykkestyperne er de samme som for 20 år siden. Per mente, at lungesprængninger hyppigst forekommer hos PADI dykkere, og CMAS dykkere får dykkersyge. (Endnu engang er jeg „glad" for både at være PADI og CMAS dykker). Vi fik en gennemgang af behandlings formen ved dykkersyge (bents) og ved lunge- og alveolesprængninger. Nedtrykningsdybden og tiden er forskellig. Adskillige gange fik vi gjort klart, at lungesprængninger skal vi være bange for, da de som bekendt giver luftbobler i blodet, som kan sætte sig i vigtige væv. Dykkersyge kan man behandle sig ud af. Ved nedtrykningen gives ilt, i intervaller, med stor effekt. Derfor accepter man også bivirkningen, som kan være iltkramper. Iltpartialtryk er jo et emne som diskuteres meget i forbindelse med nitrox. Hvilket tryk der skal accepteres, er der uenighed om, US navy har nu nedsat deres grænse til 1,6 atm. (og Holmen følger dem. RED.)

Øreskader er meget hyppige. Oftest sprænges trommehinden på vejen ned, fordi der ikke trykudlignes, og det ovale vindue på vejen op, fordi der netop tryk udlignes. Holmens holdning er at dykkere helst ikke skal have nogle sygdomme, slet ikke astma, da det kan give lungesprængninger. Medicin bør ikke tages i forbindelse med dykning, da det kan virke sløvende og fjerne evt. symptomer fra dykkerskader. De accepterede dog næsespray og diarre medicin, (Københavns kanaler giver med stor sikkerhed mave problemer). Generelt blev der slået på, at vi skal overholde tabeltiderne og ikke planlægge for meget deko. Holde sig fra fysisk aktivitet mellem dykkene (altså, arbejdsfri fra søndag til søndag). Være i god form og ikke dehydreret.

Sker der dykkerulykker, er der et tlf. nr. som alle skal kunne, 89433099. Behandlingen skal gives hurtigst muligt, behandlerne på Holmen har 1 times tilkaldevagt. Desuden fik vi påpeget, at det er en god ting at give førstehjælp, det er dumt, at alle henter hjælp.(Måske skulle vi Havbasser også repetere første hjælp en gang om året?) I trykkammeret kunne vi næsten være alle, 25 stk. og her fik vi en levende beskrivelse af en behandling. Der er ca. plads til 4 personer under behandling. Under et tryk på 6 atm. er luften tyk, der er meget varmt, og man taler som Anders And. Ofte får man en snert af dybderus. Holmens lille transportable trykkammer er vist ikke for personer der lider af klaustrofobi, der er meget lidt plads, og ikke særligt komfortabelt, (godt man ikke var ham, der har rekorden i trykkammertid, 120 timer, tillige med noget af tiden i det lille kammer, på ladet af en lastbil!) Jeg synes, det var en interessant aften, med lidt opfriskning af stof som for os alle burde være velkendt. Lad os, i klubben, forsat arbejde på, at det kun er på denne måde en rigtig Havbasse ser trykkammeret på Holmen.

Karin