Vragtur til Minos

Søndag og det er første CMAS** dyk. Vejret er rigtigt godt, 10° svag til jævn vind fra nordlig retning og solen skinner. Tasken er pakket og madpakken er smurt. Mødetid (afgang) er kl. 9.00, så der er god tid. Ved svømmehallen er 8 basser ved at være parate, så da jeg kommer bliver jeg foreløbig udnævnt til at skrive om denne tur. Dagens tur er til Minos (Helfried Bissmack) som er en damper bygget lige før 1. Verdenskrig. Den er 56 m lang og på 727 BRT.

Den 8 september 1939 sejlede den mellem Sverige med gods og passagerer. Da der var udlagt minebælter kunne man tage minelods ombord. Dette gjorde Minos ikke, men sejlede efter et andet skib. Minos ramte en mine og sank på 27 meter vand og 8 mistede livet. Minos er i dag rimeligt intakt og man kan svømme ind flere steder. Afsted gik det derudaf og da vi kom var andre dykkere også på Minos. De var ved at være færdige, og de bandt på for os, så vi ventede til de var helt færdige.

Wiese benyttede lejligheden til endnu en gang at prøve at få sin tørdragt tæt. Dragten er efterhånden blevet til model Samisk Samleje (Lap på Lap).

Holdene blev sat og da vi var et ulige antal blev et hold på 3. Jeg kom på hold med PADI-1 og PADI-2 og vi var først i vandet. Jeg var samtidig stand-by dykker for et andet hold med en sart våddragtsdykker som måske hurtigt ville op igen (3,8°). Sigten var meget fin, man kunne se overfladen fra 18 meters dybde. Vi rodede lidt rundt i lastrummene og selv om der var god plads var der ligesom pludselig kraftig strøm. Det krævede nogle kræfter, men lige lidt hjalp det, ergo var det en line der sad fast i første trin. PADI-1 kom til hjælp og videre gik det.

Pædagogik: aldrig dykke alene, og altid have kontakt til en makker (jeg dykkede frit!).

Vi fik set det meste af vraget (men ikke en eneste fisk) og efter 24 min var det tid til at gå op. Trykket i flasken var ved at være lidt lavt, og modstanden i 2 trinnet var ved at blive højt så det var ved at være tid til at trække reserven. Hånden til trækstangen men SHIT hvor fanden er trækstangen blevet af.

Nå. fat i PADI-1 og signalere: "kan ikke trække reserven" jeg kan se i udtrykket at dette er noget nyt; undervandsklundsning eller en manuel håndhammer!! Fortsætter med inspiration fra døvemagasinet uden at det vække genkendelse.

PADI-2 træder til og får lukket op for de sidste 50 Bar . Jeg måtte have revet trækstangen af, da jeg hang fast i linen så på hovedet ned i lasten for at se om den lå der. PADI-1 troede at nu rablede det. I last rummet var sigten nu ca. 5 cm, nogen må have trampet rundt der, så op igen og påbegynde opstigning med sikkerhedsdeko. Oppe i båden får jeg kigget på flasken, trækstangen sidder nu vinklet 45 grader ud fra flasken efter mødet med linen. Vejret var stadig dejligt så vi dasede, mens resten dykkede færdigt.

Allan