Uddannelses tur 1996

Ærede havbasser, havgasser og ELITE.

Så er den gal igen!!

Endnu engang må vi konstatere, at man på uforsvarlig vis har sat den forrykte Nikolaj Eldrup til at lede ( læs vildlede) en uddannelsestur på en uge. Grunden til at vi sådan farer i blækhuset, er simpelthen den, at vi føler et ansvar og forpligtigelse til at redde de stakkels uvidende elever fra en ufrivillig studietur i Søværnets trykkammer. Dansk bilinspektion og det danske synkronsvømnings-forbund følger sagen meget nøje.

At der skal udklækkes et nyt hold Havbasser, kan kun blive endnu en succes og kvalitetsforøgelse for klubben, der kun overskygges af 1996-holdets elitetrup, bestående af nogle smukke, muskuløse, kloge, beskedne, uselviske individer, som var en direkte og meget behagelig kontrast til instruktørene.

Allerede fra første dag så man Nikolaj’s manglende organisatoriske evner. Da vi ankom til det vandrehjem vi skulle bo på ved Sjællands Odde, blev der total forvirring over de mange personer der dukkede op. For til trods for at vi nu havde været elever i 10 mdr., havde Nikolaj ikke overskuet hvor mange elever der egentlig havde tilmeldt sig turen (måske fordi han ikke kan tælle overhovedet). Men alt kom dog i orden takkede være alle andre end Nikolaj. Eliten siger bare „hvor svært kan det være!!„ (udtalt med bornholmsk accent). Førstehjælpsdukken måtte ind på elitens værelse for at sikre hende mod seksuelle overgreb fra instruktørernes side. Den skulle dog „efterses" hver morgen alligevel. De gastronomiske højdepunkter stod eliten selvfølgelig for, de ville have fået 5 kokkehuer fra enhver madskribent, men mere tør vi ikke nævne her af frygt for, at det skulle komme i Kirsten Huttemeiers skåneærmer.

Kompasprøvesvindel

Da instruktørerne hurtigt indså at eliten var suveræne og truede deres kompetance, nedværdigede de sig til at svindle med jordens magnetisme for at forhindre eliten i endnu en succesfuld prøve, som ville have været løst til UG.

Men eliten havde selvfølgelig gennemskuet instruktørernes naive og ubehjælpsomme forsøg på svindel og legede med på "joken". De tog prøven en ekstra gang ligesåmeget for også at få lidt dfordring på denne ellers meget nemme uddannelsestur. Og behøver vi at nævne, at vi klarede prøven? Nej vel?

Peter Oliepind påstod, at han havde dybderekorden i klubben på over 70 m., hvilket eliten, på turen og stadigvæk be-tvivler meget. Men selvom det skulle være sandt, ser eliten det ikke som en reel udfordring, da vi dykker til det klør. Peter Oliepind viste jo også, at han er en sand svagdrikker, som blegnede ved siden af de mænd, som eliten bestod af. Vi var simpelhen flere klasser og kasser over ham. Dette udmundede i, at Peter Oliepind måtte melde fra til diskoteksbesøget på afslutningsdagen.

Vi blev nødt til at stå tidligt op om morgenen, ikke for at nå flere dyk, som man skulle tro, men fordi man havde sat Hans til at kontrollere elevernes makkercheck, hvilket betød at de første hold som kom i vandet kom i sent på eftermiddagen. Men til trods for denne lidt uheldige fordeling af opgaverne mellem instruktørerne, fik vi dykket en del bl.a. natdyk, dybdedyk (som skulle havde været et vragdyk, men instruktørene kunne ikke finde vraget). Dette var kun muligt, fordi eliten var/er nogen hjælpsomme og hurtigopfattende fyre, hvilket var nødvendigt med sådanne instruk tører. Som en samlet vurdering af uddannelsestur 1996, må det siges, at det var en fantastisk god tur!! Selvfølgelig fordi at eliten var med til at give den klasse og kvalitet, samt råde og vejlede. Om Nikolajs indsats kan kun siges, at han burde degraderes til nybegyndende PADI-dykker.

Eliten, Jens Rud, Thomas Piper og Morten Carsten.