Det var en succes!

Hør en gang! Som nyt medlem skal man være på vagt. Hvorfor? Bl.a. får man opgivet forkert adresse, når man skal på tur, så det kun er muligt at komme for sent. Dermed følger så retten til at skrive om turen, denne gang en kanon god tur i Kattegat. En solskinsmandag morgen i sommerferien mødes Manley, Peter (Padi-pædagogen), Ulla og jeg, i Helsingør havn, hvor Anders Clausen med hans kutter, Dana X, ligger klar til afsejling. Vi bringer mad, udstyr og lignende om bord. Kort information fra Anders om skik og brug ombord, alt sammen noget vi kan leve med, så trosserne kastes og Dana X sætter kursen mod Holmen IV. Turen går hurtigt med hygge snak og solbadning. Vi beslutter hvilke vrag vi skal dykke på de næste dage. Ved ankomsten til Holmen IV, trak Manley og Peter lod om dykkerholdene. Ulla og jeg forstod ingenting, de havde jo næsten vundet i lotto, ved at får os med på ferie. Vi havde alle et fint dyk på Holmen IV, med god sigt. Peter og jeg fandt et kranium. Af et marsvin måske? Desværre blev det prægtige eksemplar på mystisk vis knust under en søko på et senere dyk!

Herfra sejlede vi til Hallands Væderø. Sælerne så vi ikke meget til, men det var et stille og flot sted at ankre op for natten. Medens Manley laver mad, hvilket han gjorde på hele turen (hov - det måtte Birthe ikke få at vide) tog Peter og jeg et dyk, eller hvad man nu kalder en tur, hvor Peter skal trækkes rundt hele tiden, bare for at holde ham vågen. Kender i situationen? God mad og en hyggelig aften. Næste dag startede med en frisk dukkert. Derefter kurs mod Ostmark S-S; en tysk minelægger sunket under anden verdenskrig. Vejret var flot, og vi var klar til at

dykke. Denne gang havde vi ekstra ilt på flaskerne, Nitrox 36 %. Sigten var rigtig god. Over alt var der kæmpe torsk på 1 til 1,5 meter. Den første torsk jeg så, (nej ikke Peter) havde samme afstand mellem øjnene som min lygte. Det er hørt før, men denne gang er det sandt. Begroningen var meget flot, sønelliker side om side, anemoner o.l. Selve vraget er meget interessant, det er stort, og der er meget at „rode" efter. Der ligger en del gammelt ammunition. Bl.a. så vi 2 store torpedoer og en kasse med granater.

Desværre holdt min o-ring ikke tæt. Ved 100 bar, begyndte der at sive luft ud, og vi afsluttede dykket 5 min før tid. Nej hvor surt. På dekostoppet var flasken så godt som helt flad, og jeg måtte ty til Manley´s octopus, som desværre tog vand ind. Efter 10 min med for lidt luft og for meget saltvand, nåede vi overfladen. Jeg var tæt på at kaste op, men da der ikke var nogen chipsskål, blev det ved tanken! Andet dyk samme sted. Nu uden problemer. Et super dyk. Vi søgte til Anholdt havn for natten. Endnu en god middag med hygge. I løbet af aftenen delte vi et par øl med nabobåden, men ikke noget vildt. Paw var jo ikke med. Onsdag var vejret ikke det bedste for dykning, og vi besluttede at blive liggende for dagen. Efter at have trasket øen rundt, gik tiden med mobning og at sove. Peter har førstepladsen i „kogning". Hyggeligt var det, dog stank der noget så grusomt. Det var ikke mine sko, ( min kat havde tisset i mine sko en uge forinden, nej min kat hedder ikke Paw) stanken kom fra fiskebåden ved siden af. Det var faktisk ikke muligt at sidde oppe på dækket, og nyde solen. Næste dags dyk blev på Kronprins Vilhelm. Også denne gang blev det med Nitrox. Vraget er fra første verdenskrig. Meget at se på, flot begroet og flere store torsk. Sigten var middelgod. Endnu et par rigtigt gode

dyk. Om natten ankrede vi op på Store Middelgrund, for vejret var klart og stille. Vi trak lod om vagtrækkefølgen hvilket var noget af et regnestykke, da hver vagt var på 1 t 45 min! Rent kaos da jeg bad om tilladelse til at lave kaffe i dekotiden! Hvilket gjorde Ulla sur, for hun skulle ikke tisse på det tidspunkt! Ja, ja vi fik set lidt til vore særheder på den tur. Peter skær tænder, Manley snorker højlydt, Ulla skal tisse og ryge om natten og jeg spiser havregryn. Er det ikke bare råhygge? Da Manley, Ulla og Peter havde udtjent deres ankervagt, var det blæst så meget op, at Anders mente vi måtte sejle mod Helsingør. Peter gik fra vagten, hoppede ned i sin køje, hvor jeg lå i min sovepose. Stakkels Plys han fik et chok og løb straks ovenpå, ifølge Manley for at finde sin lille opslagsbog. Han fandt den ikke og måtte i vild panik kaste op ud over rælingen. Vi sov videre til vi nåede Helsingør havn, hvor en rigtig god tur med hyggeligt samvær sluttede. Bedre dyk kan man ikke få andre steder i verden. Jeg ser frem til Kattegat 1997.

Den uformelige klump under soveposen, Rasmus.