Redaktionelt


Ja, det er så det første blad i den nye æra, hvor vi skal udkomme 4 gange om året. Til tiden! Vi vil fra redaktionens side bruge lidt mere tid på indlæg, der kommer til tiden og ikke så meget energi på at rykke for indlæg. Efter devisen: hellere til tiden og tynd - end for sent og tyk.

Deadline

Du kan altid se i kalenderen, hvornår den næste deadline er, og du må meget gerne komme med stof før deadline, da der så bliver bedre tid til at sætte teksten og finde eventuelle illustrationer frem. Hvis du har skrevet noget, men ikke har billeder eller tegninger til det, så lav en skitse og så vil Birthe lave en af sine gode tegninger til teksten.

Men se nu at få skrevet noget!!!

Redaktionen

Det er Birthe og mig (Manley) der skal sætte bladet sammen med jeres indlæg og få det til at se rimeligt ud, men det kræver selvfølgelig, at vi har noget at arbejde med så (vi ta´r den en gang til) se nu at få skrevet noget i god tid. Jeg kan huske „de sidste" på at det snart er deadline og at „de" snart skal til at få fingenern ud og blive færdige, men jeg vil heller bruge min tid til at sætte bladet op.

Indlæg

Der må også gerne komme indlæg fra alle de, som endnu ikke har skrevet til bladet endnu. Således vil jeg (turudvalgsformand) begynde med hård hånd at tvinge den, der kommer sidst til dykkerturen, til at skrive et kort indlæg om den pågældende tur.

Ros!!

Nu skal det jo ikke være bar ris, men også lidt ros til dem der altid skriver til bladet (deriblandt mig), det er dejligt at i (vi) gider, og for en redaktør er der ikke noget bedre end et indlæg, der kommer helt af sig selv og i god tid. Bliv ved med det!!

Staveflejl

Jeg høre mange gange at mand ikke vil skrive til bladet for di man ikke kan stave eller har frygtelig håndskrift som ikke kan læses. Det er ingen undskyldning for di vi har Brirthe til skrifttydning og stavefejls rætter. Jeg kan ikke selv stave og er glad forat jeg ikke skald bruge håndskrift hær, se bare hvordan alle flejl er rettet efter Brirthe har gået de i gennem.

HM