Isdyk Juhleaftensdag

Som „stangholder" er man jo selvskrevet, til at komme med et indlæg til HAVBASSENYT, og som indehaver af denne funktion, „vandt" jeg retten til at fortælle lidt om turen til Buresø, den 24/12-96. Formanden for turudvalget (Manley), havde adviseret fremmøde i svømmehallen den pågældende dag kl 09.00 præcis. Udover formanden selv og hans „medslæb" (Birthe) mødte 5 loyale og måske ikke helt så „raskt-tænkende" dykkere op. Alting skulle være i sin skønneste orden, Lennart H havde sørget for alt det administrative, ved at søge tilladelse hos: Stat, amt, kommune og selvfølgelig hos lodsejeren, som var blevet lovet, at vi ikke så meget som kiggede på hans fiskeruser. Vejret var naturligvis bare flot, med en stærkt skinnende sol fra en skyfri himmel, næsten ingen vind, og minus 200 grader. Det manglede i øvrigt også bare, når det nu lige denne dag er ens fødselsdag, er det mindste vel, at sørge for at vejret også arter sig. På vej mod søen kommer vi til at snakke om, tidspunktet kl 09.00 ikke var vel tidligt, ikke bare fordi kl 09.00 er tidligt for nogle, men specielt fordi der i aktivitetskalenderen (du ved den i midten af HAVBASSENYT) står at vi mødes kl 10.00 i svømmehallen. Vi fremlægger denne uoverensstemmelse for turudvalgsformanden, da vi når frem til vores bestemmelsessted, men det ser nu ikke ud til at påvirke ham synderligt, idet han straks skyder skylden over på redaktøren af bladet, med påståelse af en trykfejl (redaktør = Manley) Men da vi nu alligevel var så mange, at vi kunne foretage et sikkert isdyk, kunne vi lige så godt gøre det. På søen bliver vi mødt af et fantastisk syn, med en is der er så klar, at man får den opfattelse at den kun er ganske tynd, men vi bliver hurtigt klogere, og må sende Steen hjem efter sådan en jernstang som enhver mand må eje, du ved sådan en på ca 1,5 meter som er udstyret med en knob i den ene ende og er nærmest sådan lidt spids i den anden. Den skulle vist være god at åbne øl med, og så kan den også bruges til at lave huller i is, der er ca. 12-15 cm tyk. Et trekantet hul af passende størrelse, blev lavet i en fart og efter repetition af diverse signaler, procedurer og fastgørelse af liner, blev første hold sendt i vandet. Det var et flot syn, som dog efter ganske få minutter blev lidt „spektakulær", da Torbens automat frøs. Uden større drama og panik kom holdet tilbage til „åndehullet". Det var ikke sådan, at Torben ikke kunne få luft efter, at automaten frøs. Faktisk kunne han slet ikke lade være, da den lavede et free-flow, med en helvedes masse luftbobler til følge. Det ser flot ud, i hvert fald når man står på den „rigtige" side af isen. 2 hold med helten Lennart H i våddragt og bundskraberen Karin, fik et godt langt dyk som de udnyttede effektivt, ved af forvandle det før så klare vand til grødet udefinerbar masse, til stor ærgrelse for det sidste hold, hvor jeg var på. Efter lidt startvanskeligheder hvor jeg bl.a fik dasket min makker et par gange med finnerne i ansigtet, mente han at der nok lige skulle et par dyk mere i logbogen, inden der skulle foretages ekspeditioner under den tykke is. En disposition der var klog, og som andre bør holde i erindring, hvis de kommer ud for situationer de ikke er helt med på, er det bare om at melde fra. HUSK DET ! Jeg fik dog dykket sammen med Torben i en noget lang mellemline. Et OK dyk, lidt grumset vand, men en fantastisk klar is, som tillod at se tydeligt igennem den. Det betød også, at der var et helt specielt lys. Vel ankommet til åndehullet, kom næste opgave, nemlig at få „landet" sin meget lidt flexible og tyngede krop på den rigtige side af isen, hjælp var der selvfølgelig ikke noget af, som egentlig også var ventet, hvorfor skulle dette dyk være anderledes? Som der blev sagt, så var det jo ikke for skæg at hullet nøjsomt var blevet formet som en trekant, idet man herved selv kunne komme op. Det er tydeligt at klubben har været under lang tids påvirkning af ingeniører, da dette med det trekantet hul kun virker i teorien. Når man som mig besidder en krop på 95 kg, har tørdragt på med så meget tøj inden under, at jeg uden at afgive så meget som en kalorie i varmetab, kunne være blevet under vandet en uge, nok bly til at holde mig nede og alt det andet udstyr,som også lader sig påvirke af Newtons teorier -

JA så farer man altså ikke bare ud af vandet som en anden flyvefisk.At de andre hold samtidig havde tilladt sig at tage vand med op af hullet, for herefter at fordele dette rundt om hullet, blev isen ikke mindre glat af. Efter en ikke særlig graciøs kamp, lykkedes det mig alligevel at komme op. TRADITIONEN TRO (det var anden gang) drog vi efter dykket op til Lennart H og Anette, for her at blive trakteret med varm chokolade og æbleskiver. Brændeovnen kørte i højeste gear, og man fik hurtigt sin „ungpigekulør" tilbage i ansigtet. Dyk og „after-dive" var smadder hyggelig og vil med garanti blive gentaget. Da det er begrænset hvor mange der kan deltage i „after-dive" seancen, skal du bare møde op den 24/12 på det klokkeslæt der kommer til at stå i kalenderen, så bliver der flere æbleskiver til os andre!

MVH JUHL