Turudvalget
Så er det pluselig
blevet vinter og vandet er for nogle blevet uhyggeligt koldt (det
er faktisk meget forkert, for vinter tiden er den eneste årstid
hvor vandet er varmere end luften). Men til sagen. Vi dykker kun
fra båd, når vejret er meget godt her om vinteren, snak med
Peter Juhl da han nok altid er villig til at komme ud, ellers vil
vi jo nok prøve et par isdyk og husk også vores juledyk.
Foråret
Til foråret skal vi selvfølgelig til Lysekill i luft fartsferien, se i kalenderen ang. dato, vi begynder også søndagsdykkene i april som sædvanligt.
Sæson 1996
Jeg har ikke rigtigt kunne finde på mere at skrive, så derfor kommer der lidt fra min logbog, så kan i ikke-aktive dykkere jo høre lidt om, hvad det er vi laver.
Logbog 1996
Første dyk efter en lang vinter:
15/4-96 Ceylon, Foto af stenbider og Lennart".
20/4-96, Minestryger Klart vand mange små torsk på og omkring vraget".
3/5-96, Fisketur Klubbåden sejler fint. Fik ramt på 6 flade, Søren fik 12. Der er efterfølgende fiskeædegilde hos Søren og Kirsten. MEGET hyggeligt".
17/5-96, Amasis S/S Bøjen var bundet på vraget ca. 30 meter fra stævnen i bagbords side i rælingen lige over for et lastrum fyldt med kul. Vraget var meget flot begroet og sigten var god. Vi dykkede først op til stævnen og derefter ned mod agten til styrhuset. Tilbage igen til bundtovet og op. Det var blæst meget op så det blev en hård tur ind til fjorden".
4/6-96, Hvenprammen, Første Nitrox dyk, 37% ilt, 21 metertabel. Brugt ialt 40 minutter på bunden og opstigning og 3 minutters sikkerheds deko. Peter fik skudt 2 stk sej, og jeg fik set en ny nøgensnegl, en gul en med 2 antenner fortil og en busk bagtil. Det er mod alle reflexer at gå op når man mangler 12 minutters deko ifølge ens computer, men man skal jo se om det virker".
15/6-96, Robert S/S, Nitrox 33 %. Godt dyk, rimeligt vand og Trørød havde bundet på da vi kom, vi kom hele vraget rundt. Stor torsk ved stævnen, Peter regnede med at den var på 20-30 kilo, så den har nok vejet omkring 6-10 kilo".
9/7-96, Helsingør ved PADI-vrag, Fandt grunden til alle de fisk der er i området, et stort kloak udløb som Karin var lige ved at svømme igennem".
19/7-96 Kullen spids, Meget flot dyk så næsten alt hvad man kan se på Kullen, sej, torsk, hummer, taskekrabber, lange, søpunge, gylt og alle de andre ting som man ser uden at vide, hvad de hedder".
23/7-96 Ostmark S/S, Nitrox 36%, klart vand og bare fedt, masser af kæmpetorsk over alt på vraget. Bundet på i agterende lige under stor kanon, Karins O-ring var ikke helt tæt så hun fik brugt sin luft og fik lidt under deko. Hun så ikke helt rask ud da hun kom op, og truede med at brække sig på mig, så jeg skyndte mig væk, hun havde slugt en del vand pga. at holde min octo den forkerte vej.
25/7-96 Kronprins Wilhelm, Nitrox 34% tabel dybde 30 meter, 30 min bund, Ikke så god sigt men meget at kigge på bla. rejer, torsk, sej, krabber og en havkat. Fandt et koøje men da det var af jern? log jeg det være. Stor kanon ude ved stævnen. Der var bundet på bagtil i styrbords side på øverste dæk".
25/7-96 Kronprins Wilhelm, Nitrox 34%, tabel dybde 30 meter, 15 min på bund. Fik sendt et koøje op med hæveballon, ellers var der ikke tid til meget andet, da der også skulle bindes af".
28/7-96 Ceylon, Fik fat i en torsk med hånden men da hverken Peter eller jeg havde husket at tage kniv med tog det ldt tid at aflive den. Juhl havde lavet et Juhle nummer".
28/7-96 Hven Nordborg, Peter Snegl" Juhl skulle trækkes rundt på dykket da han ellers ikke kunne følge med og der blev ikke svømmet hurtigt, ellers meget flot dyk rundt i hullerne og ud over revet. Der var lidt strøm på toppen af revet og der kunne Peter Riis" ikke være med mere".
13/8-96 Hundested færgehavn, Rimeligt flot i færgelejet med store sten, krabber, havkarusser, søstjerner, rejeyngel, søanemoner og søliljer, et godt sted når vejret er imod os".
18/8-96 Fredriksholm S/S, Havblik men 1knobs strøm både i overfladen og på vraget, ellers klart vand og godt dyk. tog billder med 14 mm. og 400 asa film. Nede og kigge omkring maskine, god plads, men Lennart ville ikke ned sammen med mig. Jeg var nede alene og binde på og Lennart kom ned med foto udstyr efter 6-7 minutter".
22/8-96 Sinne Nordfisk, Aftendyk, mange hydroider, røde og ret store. Der var en stenbider oppe i stævnen, ellers alt som sidst".
25/8-96 Wargön, Henriette ville op efter ca. 15 minutter, men blev nede pga. stort skib der kom forbi og larmede så meget at man ikke kunne høre sine egne bobler".
21/9-96 Fiskertur, Fisketur og efterfølgenden fiskefest, vi fik 16 flade og Søren fik kun 1 (meget lille), Lennart fandt et fiseknet. Igen hyggeligt efterspil (for nogle) men man skal ikke drikke 10 elefantøl og 2 flasker vin".
27/9-96 Salem Express, Stor bilfærge der ligger på siden. Der var gået 700-800 mand med ned (mest kvinder og børn) man kunne komme ind overalt og vraget bar præg af det var blevet plyndret, bla. var div. slik automater blevet brækket op. På bildækket stod der en del biler, der stadig havde oppakning på taget. Vraget bliver også kaldt Arabiens Estonia".
29/9-96 Elpinestone Reef, Hajdyk, masser af strøm, så 4 hajer på dybden (40 meter), de lå og kredsede omkring mig".
29/9-96 Sharm Mubarak, Snorkel dyk sammen med en Søko (ikke Karin men en rigtig Søko)".
6/10-96 Otto S/S, Bundet på i bagbords side bagtil, vraget står ret på bunden er ca. 60 meter langt og raver ca. 5-7 meter op fra bunden. Stævnen står i ca. 210 grader (syd). Der sidder nogle koøjer rundt omkring, men ellers er der meget sand i vraget. Der er også mange sønelliker og andet dyreliv på vraget, bla. andet mange store sejer. Der er mange pullerter til at binde på rundt omkring på vraget."
17/10-96 Hornbæk, Natdyk, bål på stranden, utroligt meget morild, man blev blændet af det, der var lige foran masken. Der var ikke mange fisk men vi så da en ulk, nogle ål og lidt torskeyngel".
Det var lidt direkte fra min logbog, jeg tror at hvis manhar været med på alle de klubdyk der har været i år, ville man nemt kunne have logget 80-100 dyk. Kom ikke og sig at Havbasserne er en inaktiv klub Det er kun medlemmeren der er inaktive.
HenrikM