Sammen vender vi strømmen

Da der i den sidste periode har været lidt vakuum på kassererposten har Hans og jeg meget lidt at fortælle fra den front. Men en historie fra det virkelige liv kan i altid få.

Det var en kold og klar vintermorgen, er søndag midt i november, og solen stod lige præcist så højt på himmelen, som man kunne forvente på den årstid, når klokken er 9 om morgenen. Endnu engang var det ved et gigantisk held, lykkedes at holde den fremmødte skare af aktive dykkere nede på en lille håndfuld på ca. 4 personer Det er da ikke så ringe endda ! taget i betragtning af at klubben har 94 medlemmer. Tænk engang hvis de alle mødte op, på en gang ‘? Ja så er jeg lige ved at tro, at båden er for lille ! Så hermed en opfordring til bestyrelsen, om straks at få indkøbt en båd, der er stor nok, så vi slipper for de problemer fremover.

Nok om det, turen denne søndag gik mod Helsingør, Hvor vi vidste at den meget lidt samarbejdsvillige bom til slæbestædet, var i stykker, og stod blokeret i åben tilstand. Vi havde planer om at ville dykke på et af de mange vrag, der ligger i området lige nord for Helsingør, men lige inden vi drog derudaf, talte vi med nogle andre dykkere, som kom med nogle yderst fortrolige oplysninger, om positionen på et hidtil ukendt vrag, ganske få minutters sejllads, fra Helsingør havn.

PPP (Peter Plyds Pind) modtog disse oplysninger, og var ikke et øjeblik i tvivl om at dette måtte være det længe eftersøgte vrag: „BENTE BLOB", som jf. et gammelt sagn skulle have været brugt som kulisse, i filmen „Sheriffen mangler småpenge" fra 1963, hvor filmens hovedperson John Wayne i rollen som en noget drukfældige danselærer, bortfører en letmatros fra Sundbusserne. I den desperate flugt fra letmatrosen’s svigermor, kaprer danselæreren det omtalte skib „BENTE BLOB". Kort tid efter at havde forladt havnen, fik de maskinstop, og kunne nu ikke længere holde skibet op mod den kraftige sø. På få minutter gik skibet med Alle blev reddet, med undtagelse af skibskatten Misser

Det var nok her, PPP lod sig forvirre, idet Misser jo var en KAT og ikke som PPP troede en. SKAT. NU SKULLE DER DYKKES ! og efter ganske få timers søgen, hvor PPP og „PADI Henrik" heftigt kikker på ekkolod, diskuterer hvad der er op og ned på et kompas, og om det virkelig kan passe, at øst altid er til højre for en bøje, fordi så skulle vi havde været lidt længere mod venstre o s. v Er de forvirret ? Det blev jeg også, jeg faldt i hvert fald i søvn, i de perioder Karin ikke dansede tango, for at holde varmen. Kl 13.30 opgav vi eftersøgningen, og fandt hurtigt et andet vrag vi kunne dykke på, blot for at konstaterer at der var MEGET stærk strøm ca 3 knob, hvorefter vi også måtte opgive dette dyk. Efter lidt snakken frem og tilbage, blev vi enig om at tage et strømdyk, tæt ved Kronborg. Det var FEDT, med en målt hastighed på 4,2 knob, „fløj" man simpelt hen over bunden, uden overhovedet at skulle bevæge sig. 3 finneslag på en. halv time, hvoraf de 2 var for at komme op i båden, må siges at være ok. En tur der med fordel kan gentages, hvis altså lige vi kan slippe for at skulle kigge efter vrag med PPP.

JUHL