Bestyrelsen arbejder


Der har været afholdt 2 bestyrelsesmøder siden sidste blad; 13/9 og 15/11. Dette er et sammendrag af de to møder.

Siden sidst

Blad udkommet.

Elevfest aflyst.

Havbassecup er afholdt.

Turneringen er startet.

Der er vundet 1 og tabt 1 kamp i UV-rugby.

Båden har fået nyt batteri.

Indgået post

Mest reklamer; bl.a. for dykning i Thailand.

Instruktøruddannelse

Peter P.P. er tilmeldt A-kursus.

Glade Juhl tilmeldes B-kursus. Det koster 4500,- hvoraf kommunen betaler 1000,- Vi søger evt. fonde og forbundet om et tilskud.

Vi holder øje med, om der dukker nye instruktøremner op.

Båden/motor

Motoren bruger stadig for meget olie. Oliepumpen skal laves, men der er ikke nogen, der kan finde ud af at lave den. Pacific og OMC prøver at finde ud af det. G. Juhl kontakter Pacific boat igen-igen.

Lennert er ved at lave hængslerne til bøjlen. (De falder af.)

Batteriet fungerer ikke som det skal, da Peter P.P. har misligholdt det. Han har derfor skaffet et nyt. Hr. Wiese prøver at få fat på en vedligeholdelseslader.

Dykkerflaget er gået i stykker. Kirsten laver det.

Elever

Elevfesten aflyst pga. for få tilmeldinger. Som det nu vidste sig, var invitationerne grundet et enkeltstående kiks, først kommet ud ugen inden festen. Det kan godt have noget med de få tilmeldinger at gøre. Det beklager festudvalget meget. Næste år skal eleverne have indbydelsen, når de har taget prøverne.

Uddannelsesugen 1997 kommer til at ligge første uge i juli. Prisen bliver 2500,- som inkluderer 400,- til indmeldelsesgebyr og 100,- til DSF.

Julefrokost

Birthe laver invitationer.

Som sidste år. Der er tilmeldt 31 personer.

Havbassecup

Er vel overstået. Og vi tabte ikke.

Kasserer

Al post vedr. regnskaber sendes til Hans Delholm, som nu er kasserer.

Medlemskartotek

DSF er kommet med et medlemskartotek. Det skal opdateres. G. Juhl, hr. Wiese og Hans Delholm ordner det.

Brugerbetaling

Ophører fra d. 1/1/97. Men vi skylder for det sidste halve år.

Flaskeeftersyn

Bliver udsat til foråret. Næste år prøver vi at gøre det i efteråret. Allan og Peter står for det.

DIF-lister

Har du sendt dem Søren?

Juleafslutning

19/12. Bo står for noget seriøst fjol. Han får 500,- til det.

Eventuelt

Henrik Wiese hænger lamper op OG sætter lysdæmpere på inden julefrokosten.

Eleverne skal have Takt og Tone i februar. Birthe "opdaterer" det, Henrik M trykker det, og Nikolaj sender det ud.

Bladet SKAL ud 4 gange om året. Der kommer girokort med de 2 gange. Deadlinen vil fremover være en deadline.

Brugerbetalingsgirokort bliver delt ud i svømmehallen.

Nikolaj undersøger, hvad en VHF radio koster.

Birthe.